Havene omkring Danmark er igennem de seneste ti år blevet overrendt af turister fra de varme lande.
Turisterne er de tre delfin-arter Almindelig Delfin og Rissosdelfin, samt Stribet Delfin, og på Zoologisk Museum i København følger biologerne udviklingen med stor bekymring:
»På grund af den globale opvarmning stiger temperaturen i havene omkring Danmark, og adskillige dyr, der normalt lever langt mod syd, er ved at tage permanent ophold omkring Danmark. Det gælder ikke kun fisk, men også i høj grad delfinerne,« siger zoologen Carl Kinze fra Dansk Havpattedyrforening og fortsætter:
»Vi frygter, at de eksotiske delfiner presser de danske delfiner ud af deres nicher, så de bliver trængte. På sigt kan det nemlig true de danske delfiners eksistens,« siger han.
Ved overfladetemperaturer over 15 grader har Almindelig Delfin en fordel. Ved overfladetemperaturer under 13 grader er det Hvidnæsen, der har en fordel.
Når havene bliver varmere, så sker der forskydninger i det marine dyreliv.
I starten betød de varmere have, at delfinerne fra havene omkring ækvator begyndte at søge længere op mod nord, for så hurtigt at forsvinde igen. Men de seneste år har forskere og naturentusiaster set en tendens til, at de eksotiske delfiner bliver heroppe.
»Delfiner er gode klimaindikatorer, da de er meget følsomme overfor temperaturændringer i havene. Hvis de eksotiske delfiner bosætter sig i danske farvande er det et klart udtryk for, at havene er blevet varmere,« siger Carl Kinze.
Foreløbig har forskerne ikke kunnet se nogen direkte nedgang i de danske arter pga. tilstrømningen af eksotiske delfin-arter fra syd. Men der er sket en skydning i farvande omkring andre lande tæt på Danmark, som eksempelvis Skotland. Og så er det bare et spørgsmål om tid, før vi vil se den samme påvirkning her.
Man regner begge de danske arter i adskillige hundredtusinder. Hvidnæsen er Danmarks mest almindelige delfin.
»Hidtil har der været to delfinarter i Skotland, nemlig Hvidnæse og Hvidskæving. Men disse arter er nu ved at blive erstattet af Almindelig Delfin, mens Hvidskæving er ved at blive udkonkurreret af Stribet Delfin. Hvidnæsen er afhængig af kystområdet, så hvis den trænges ud af sit område, så er der ikke meget tilbage - og bliver presset stort nok, så er konsekvensen en uddøen,« siger Carl Kinze.
Men det er ikke kun levestederne, som de hjemlige delfiner bliver gennet ud fra. Den globale opvarmning reducerer også dyrenes fødegrundlag, for når havene bliver varmere, dør torskens gydede æg.
»Hvis udviklingen var naturlig, så ville det ikke være vores ansvar. Men da tendensen er en direkte følge af den menneskeskabte globale opvarmning, så er det et tegn på, at vi må se at bremse op. Hvis vi venter for længe med at gribe ind, så er det ikke hvidnæsen vi skal forsøge at hjælpe men Almindelig Delfin i stedet for,« siger Carl Kinze.
Biologerne har blandt andet fulgt tilstrømningen af eksotiske delfiner via hjemmesiden hvaler.dk, hvor naturentusiaster og fiskere indrapporterer delfiner på havet, hver gang, de ser en. Forskerne tjekker hver eneste indrapportering meget nøje og stiller store krav om dokumentation i form af en detaljeret beskrivelse kombineret med fotos.
»Det fungerer meget godt, og de indrapporteringer, vi får, er klart noget, vi kan bruge. I alle de år, vi har kørt projektet, har der kun været en enkelt aprilsnar,« siger han til videnskab.dk.
Det er sket flere gange førDet er ikke første gang, at de eksotiske delfiner slår sig ned i danske farvande. Det samme skete for 6.000 år siden under varmeperioden kaldet Atlanticum.
Arkæologer har fundet skeletter fra den periode, der viser, at delfiner fra de varmere lande trak op til Danmark og slog sig ned her. Fundet viser, at der skete en temperaturstigning i havene og atmosfæren på daværende tidspunkt, som gjorde, at delfinerne kunne leve så højt oppe mod nord.
Også i 1930'erne og 1950'erne var der en stigning i antallet af eksotiske delfiner, men de forsvandt igen og slog sig ikke ned permanent.
10 delfinarter er dokumenteret fra danske havområder
