Annonceinfo

Efterårsjævndøgn varsler efterår

Lørdag den 22. september er det efterårsjævndøgn. Men hvad er det nu, det betyder? Få forklaringen her.

'Jævndøgn' er betegnelsen for de dage (den 20. eller 21. marts og den 22. eller 23. september), hvor Solen er midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden og krydser himlens ækvator.

I år er det efterårsjævndøgn den 22. september. På denne dag kl. 16:49 dansk sommertid passerer Solen himlens ækvator og står således lodret over Jordens ækvator.

Efterårsjævndøgn falder nogle år på den 22. , andre år på den 23. september. Datoen veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen.

Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, hvorefter tidspunktet så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår.

I 2008 og 2009 var det således efterårsjævndøgn den 22. september, mens datoen for jævndøgn i 2010 og sidste år var rykket frem til den 23. september. I år, hvor der er skudår, er vi så igen rykket tilbage til den 22. september.

Efterårsjævndøgn varsler efteråret

Ved jævndøgn er dag og nat lige lange - ca. 12 timer hver - og alt andet lige burde vi have solopgang ca. kl. 6, kulmination kl. 12 og solnedgang ca. kl. 18. Men pga. af sommertiden står Solen op omkring kl. 7, kulminerer omkring kl. 13 og går først ned kl. 19 - alt sammen senere længere vestpå i landet.

Efterårsjævndøgn indvarsler astronomisk set efteråret, og det varer frem til vintersolhverv, der i år falder den 21. december.
 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Nu er det snart forår og sommer igen

Kalenderåret inddeles i fire årstider, og ifølge denne opdeling er september den første efterårsmåned. Astronomisk set begynder efteråret dog først ved efterårsjævndøgn, og hvis vi også inddeler året i et vinter- og et sommerhalvår, går vi således ikke blot ind i efteråret. Vi går også ind i vinterhalvåret.

Som det fremgår af artiklen, begynder efteråret præcist den 22. september kl. 16:49, og da forårsjævndøgn i år faldt den 20. marts kl. 06:14, kan man hurtigt regne ud, at årstiderne ikke er lige lange. Keplers 2. lov siger, at Jorden (eller enhver anden planet) bevæger sig langsomst, når den er længst fra Solen, og som baneforholdene er i øjeblikket, er afstanden størst i begyndelsen af juli og mindst i begyndelsen af januar.

Jorden bevæger sig derfor langsomst i sin bane om sommeren og bruger således længere tid om at bevæge sig fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn end fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn.

Og det kan vi da kun være glade for. På den nordlige halvkugle er vinterhalvåret nemlig omkring en uge kortere end sommerhalvåret, så inden vi får set os om, er det allerede forår igen.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg