Med sit skarpe syn har Rumteleskopet Hubble set nærmere på Perseushoben, der er en enorm samling af galakser ca. 250 mio. lysår fra Jorden.
Hubble's observationer viser bl.a. 29 små galakser - såkaldte dværggalakser - hvoraf de 17 ikke tidligere er blevet set.
Dværggalakserne har en overraskende rund og jævn form i forhold til at de befinder sig midt i en galaksehob, hvor galakserne omkring dem hiver hinanden i stykker med deres tyngdekraft. Forskerne formoder, at dværggalakserne er pakket ind i bobler af usynligt mørkt stof, der beskytter dem mod at blive revet i stykker.
Selvom observationerne af dværggalakserne i Perseushoben således støtter tanken om det mørke stofs realitet, løser de dog ikke mysteriet om det mørke stofs natur.
En af kandidaterne til forklaring af det mørke stof er en særlig type af tunge partikler, der kun vekselvirker meget lidt med deres omgivelser - såkaldte WIMP's (Weakly Interacting Massive Particle).
Det formodes, at disse partikler stammer helt tilbage fra universets fødsel - det såkaldte big bang. Imidlertid har ingen eksperimenter til dato været i stand til at registrere WIMP's.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
