Drop biobrændstofferne - sats på atomkraft
I disse dage mødes verdens dygtigste unge fysikere med 25 berømte nobelpristagere for at diskutere bl.a. global opvarmning. Flere af fysikkens supersværvægtere taler direkte imod de etablerede sandheder om løsningen på klimaproblemerne.

Lindau, Tyskland, den 1. juli 2008. Klokken er 8.15, og der er stadig tre kvarter til, at den første nobelprisvinder går på scenen. Men den store sal i 'Der Inselhalle' er allerede stopfuld af forventningsfulde gæster, der nyder udsigten over den gigantiske sø Bodensee ud gennem konferencelokalets enorme panoramavinduer. Lokalet summer af forventningsfulde unge stemmer, der slynger om sig med fagudtryk, fra 'bose einstein condensat' over 'global opvarmning' til 'mørk energi'.
De unge stemmer tilhører nogle af verdens dygtigste unge forskere inden for fysik og kemi - mange kvinder, men flest mænd - der i år har fået den ære at deltage på årets 'Lindau Nobel Laureate Meeting', hvor de har en enestående chance for at snakke med 25 nobelpristagere inden for deres fag på én gang.
Global opvarmning i fokus
Igennem fire dage endevender de unge og gamle hjerner de seneste store landvindinger inden for fysik. Samtidig diskuterer de årsager og løsninger på det globale samfunds allerstørste problemer. Årets udvalgte fokus-emner kommer ikke som den store overraskelse for nogen: Global opvarmning og mangel på energikilder tegner en usynlig rød tråd igennem store dele af programmet.
I forhallen står lektor Niels Asger Mortensen, Danmarks Tekniske Universitet, ved en af de små caféborde og ruster sig til dagens foredrag med lidt lekture og en kop kaffe. Og han glæder sig.
»Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at høre flere af nobelpristagerne tale. For de har det med at mellemlande i Danmark på deres vej til Stockholm, hvor nobelpriserne jo bliver overrakt,« siger han og smiler. »Men jeg har aldrig mødt så mange nobelpristagere på én gang. Og det gode ved nobelpristagerne er jo, at de holder blændende oplæg hver eneste gang, de forelæser.«
Fakta
LINDAU-MØDET
Hvert år mødes nobelpristagere med de bedste unge forskere i verden på den tyske ø Lindau.
De præsenterer ny forskning og diskuterer aktuelle emner i blandt andet paneldebatter og på små seminarer.
Forskernes ekspertise ligger inden for kemi, fysik, biologi og medicin. Lindau-mødet har været afholdt årligt siden 1951.
Klokken lyder og dørene til konferencelokalet lukker i. På den ti meter høje vægskærm, der tårner sig op over scenen, guider den ene nobelpristager efter den anden behændigt de unge forskere igennem fysikkens udfordringer fra de mindste små detaljer til det store forkromede overblik. Selv om mange af dem er godt oppe i årene, så er nysgerrigheden og kærligheden til faget intakt. Ordene giver genlyd af begejstring og publikum kvitterer ved at lade bølger af klapsalver bruse gennem lokalet. Gammel møder ung. Gensidig respekt.
Stemningen i lokalet bliver mere og mere intens, og temperaturen i lokalet stiger. Publikum varmer op til dagens højdepunkt: paneldiskussionen om klima og energimangel.
Ene mand mod strømmen
Endelig sker det. Syv nobelpristagere - alle mænd, som er et pænt stykke over de 60 - indtager pladserne bag panelet på scenen. Èn af dem er professor dr. Jack Steinberger, der i 1988 fik Nobelprisen for opdagelsen af en ny elementarpartikel, den såkaldte myon-neutrino. Steinberger, der er født i 1921, har lidt problemer med hørelsen. Og desværre har han fået en plads langt ude på sidelinjen. Men efter at have bakset med Steinbergers headset i nogle minutter, ser det ud til, at alle er klar.
»Er det ok nu, professor dr. Steinberger?« Steinberger nikker.
Diskussionen går i gang. Udgangspunktet 'Climate Change 2007', rapporten fra FN's internationale klimapanel, der slår fast at global opvarmning virkelig er skabt af mennesker. Det er alle i panelet sådan set enige i - pånær én, den norskfødte professor dr. Ivar Giaever fra USA, der fik nobelprisen i fysik i 1973. Han skiller sig hurtigt ud fra mængden, for hans skepsis og meninger går i den diamentralt modsatte retning af resten af gruppen. Ordstyreren forsøger at holde ham nede, men han bliver ved med at poppe op som en trold af en æske. »Jeg tror ikke på global opvarmning. Den afsmeltning, som vi lige nu ser på indlandsisen, det er kun langs med kanterne. Inde på midten af isen, der viser målingerne faktisk at isen vokser. Og noget tyder på, at vi står på kanten af en istid. Så måske vi skulle forurene lidt mere for at løse det problem,« lyder meldingen.

Provokationen vækker røre i andedammen. Der lyder flere udbrud rundt om i salen, og selv i panelet begynder forskerne spontant at diskutere med hinanden, tilsyneladende uden at tænke på, at de er 'online' med publikum i salen. De ophidsede ord vælter udover scenekanten og publikum griner hjerteligt.
Ordstyreren beder om ro og sætter Giaever på plads med en munter bemærkning.
»Det passer jo ikke det du siger. Der er ingen tegn på, at vi vil få en istid inden for de næste 100.000 år. Så det med istiden har lange udsigter. Så jeg tror ikke det er nogen god idé at fylde mere CO2 i atmosfæren,« Publikum klapper.
Beskedne mænd med masser af pondus
Næste punkt på dagsordenen: hvad er løsningen på den globale opvarmning? Der bliver diskuteret på livet løs og argumenterne fyger frem og tilbage mellem deltagerne. Nobelprisvinderne har en naturlig autoritet og argumenterne bliver fremsagt med pondus og vægt, men det er heller ikke så mærkeligt. Det er nogle af verdens klogeste hoveder, der sidder her. Men alle forskere understreger, at man skal tage deres synspunkter med et gran salt. For global opvarmning er ikke deres fagområde.
Alle, på nær Giaever, er enige om, at det er helt afgørende, at der bliver gjort noget ved den globale opvarmning - hellere i dag end i morgen. For om 20 år er det for sent. Og de forstår ikke, hvorfor myndighederne ikke for længst har forsøgt at gøre noget. For ifølge nobelprisvinderne er der nogle udmærkede teknologiske løsninger lige for øjnene af os. Med atomkraft ville vi kunne komme langt, rigtigt langt. Og selv om alle medgiver, at det ikke er nogen endelig løsning på problemet, så kan den i hvert fald bruges midlertidigt. Den ville kunne give forskerne ro på til at finde en mere permanent løsning.

»Atomkraften ville kunne løse problemet med global opvarmning. For det forurener ikke og giver os samtidigt uanede mængder energi. Og endelig er vi blevet meget bedre til at håndtere affaldet. Bruger vi eksempelvis Thorium i stedet for uran, som de fleste atomkraftværker kører på i dag, så kan vi reducere mængden af brændstof fra 220 tons om året per anlæg til 1 ton,« forklarer den italienske professor dr. Carlo Rubia, der fik nobelprisen i fysik i 1984.
Professor dr. Douglas Dean Osheroff fra USA, der fik nobelprisen i 1996, nikker genkendende.
»Problemet med atomkraften er, at befolkningen ikke vil have den og så tør politikerne heller ikke at investere i det. De er bange for den. Så det, at teknologien ikke bliver brugt, er mere et psykologisk problem, end et videnskabeligt problem,« siger Osheroff.
Biobrændsler sucks
Også biobrændsler som majs og korn får en tur i panelets vridemaskine. Stik mod den globale politiske dagsorden, så er flere af forskerne stærkt imod brugen af fossile brændsler.
»Vi må øjeblikkeligt stoppe al forskning i biobrændsler og udnyttelsen af dem. For de skader mere end de gavner. For det første så er mange biobrændsler baseret på de fødevarer, som bruges i den 3. verden. Så udnyttelsen får priserne på fødevarer til at stige og gør livet rigtigt surt for rigtigt mange mennesker,« siger Osheroff. Og han fortsætter:

»For det andet så er biobrændslernes energiindhold ekstremt lille. Biobrændslerne er jo planter, der vokser ved at udnytte solens energi. Men det er i realiteten meget lidt energi der er lagret i biobrændsel. Så for at få tilstrækkeligt med energi skal man opdyrke meget store landbrugsarealer. Det har dog den ulykkelige effekt, at man i mange tredjeverdenslande må skaffe plads ved at fælde regnskov, og det er der vist ingen, der ønsker. Det paradoksale er, at hvis du dækkede det samme område med solceller i stedet for, ville du få en meget større energiudnyttelse af solens stråler - vel at mærke uden de dårlige sideeffekter,« siger Osheroff. Publikum er tavse. En svag hosten høres i det ene hjørne.
Plads til de upopulære meninger
Klokken er nu 12.45 og maverne rumler. Det er tid til mad. De unge forskere strømmer ud af lokalet og stiller sig op i lange køer foran madteltet i konferencecentrets 'baghave'. Videnskab.dk's udsendte medarbejder når lige at fange Niels Asger Mortensen for en kommentar på klimaoplægget.
»Det var en meget spændende debat, og der var især to ting, der gjorde indtryk på mig. Dels var der Giaevers's bevidst provokerende melding om, at der måske ikke er nogen global opvarmning. Dels var det Osheroff's udbrud, at vi skal stoppe med udviklingen og satsningen på biobrændsler. Begge holdninger går direkte imod det, som regnes for at være den 'rigtige' holdning i debatten, og det synes jeg er stærkt,« siger den danske lektor.
Han bliver bedt om at uddybe:
»Jeg synes der er en tendens til meningstyrrani i medier og i debatten i det hele taget. Som om nogle meninger er mere accepterede, end andre. Men hvis vi skal kunne begå os, så er det vigtigt at tage udgangspunkt i fakta. Det er farligt, hvis det kun er nogle meninger, der kommer frem, fordi de er mere politisk korrekte, end andre. For sæt nu, at det er dem med de upopulære meninger, der har ret,« siger Niels Asger Mortensen.
Han sætter sig i cafestolen i skyggen og tænker lidt.
»Det var interessant at se reaktionen fra salen på nobelpristagernes meninger. Da de andre nobelpristagere fremsagde deres meninger, blev de mødt med klapsalver. Men da de kontroversielle holdninger kom frem, vidste publikum ikke, hvordan de skulle reagere. Ignorere dem kan man ikke, for vi har jo altså at gøre med nobelpristagere, og de er ikke sådan at feje af banen,« siger han til videnskab.dk.
Forskere skal gå egen veje
Asger understreger dog, at han ikke kan vurdere om det, Giaever eller det, de andre nobelpristagere siger, er rigtigt eller forkert. Klima er uden for hans fagområde. »Det er mere det, at Giaever og Osheroff tør at holde fast i deres holdninger og gå imod strømmen, som jeg er imponeret af,« siger han.
Og pludselig kommer Niels Asger Mortensen i tanker om noget.
»Vores videnskabsminister, Helge Sander, sagde engang, at han ville have, at der skulle være flere nobelpristagere i Danmark. Men isoleret set synes jeg, at det er en værdiløs målsætning. For det at blive nobelpristager kan man ikke have som et mål i sig selv. Jeg vil hellere sige, at det vi trænger til, er nogle flere forskere, der tør at være dem selv, og som tør at gå deres egne veje. Vi er så mange, der gå med nystrøgen skjorte og passer vores arbejde. Men de geniale idéer kommer, når man går utraditionelt til værks,« siger Niels Asger Mortensen.
Tjeneren kommer med mad, og global opvarmning og Jordens klimaproblemer får lov at ligge en stund indtil batterierne igen er opladet. Om en time går det løs igen.
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
Den vågne hjerne i den sovende krop
16. april 2009 kl. 09:24 -
Tankelæser-teknologi viser, hvad du har set
29. september 2011 kl. 10:52 -
Saturns måne Helene i fokus
25. marts 2011 kl. 09:33
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:43
-
10:11
-
09:43
-
08:52
-
08:27
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41
Seneste kommentarer
-
Af Ole Steen Larsen for 47 minutter 52 sekunder siden
[Skudsikker hud kan afværge et projektil]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 time 2 minutter siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Niels Asger 4ever
Niels Asger har altid været en inspiration til os andre om at gå imod strømmen og sætte spørgsmål om hvad andre forskere påstår( tit på en næsten dogmatisk måde).
I det bedste videnskabelige ånd han har lært os at innovere istedet at imitere, at være selstændig i ens meninger og tankegang istedet for at fede for andres teorier bare for at få deres sympati. En ægte lærer, tutor og objektiv forsker.
Sikkerhed og miljø
Hej Eva,
hvis man udelukkende baserer sig på mediernes negative behandling af atomenergien, så er det naturligt at så mange er imod udbygningen.
Alle erfaringer og statistikker viser dog, at atomenergi i den vestlige er har langt den bedste sikkerhedstatistik sammenlignet med alle lignende teknologier - herunder de øvrige energikilder inklusive VE når det opgøres pr. produceret kWh.
En svensk ekspert har beregnet at Barsebäckværkerne havde en effekt på 30 sparede dødsfald årligt p.g.a. mindre luftforurening, i Tyskland, Belgien og Frankrig drejer det om langst større tal, for her var smog tidligere et alvorligt problem.
Du må da gerne kommemed et bud på, hvorledes vindmøller og solfangere ville have klaret sig under den japanske tsunami - jeg tror alle var skyllet væk.
Vi kan være enige om ar Fukushima-sitet var fejlplaceret, men japanerne handler ikke ud fra "profithensyn", de er fuldt bevidste om de risici, der er ved at bo i en geologisk aktivt område.
Foreløbig kender vi ikke hvor mange dødsfald, der kan tilskrives a-værkerne her, men man kan i hvert fald ikke bruge ulykken her til at generalisere for alle verdens a-værker, der faktisk kører meget stabilt. Grunde til det gik så galt var ikke jordskælv, det er de bygget til at kunne klare, men de dieselmotorer, der normalt vil kunne trække pumperne, hvis strømmen svigter, blev oversvømmet af tsunamien.
I den vestlige verden har man ikke haft reaktorulykker med dødelig udgang efter 40 års drift - det er da en fin statistik.
Læren fra Japan er ikke at man nedlægger alle akraft-anlæg, men at man undlader at bygge industrielle anlæg og boliger i nærheden af områder hvor der kan optræde tsunamier.
Man kan ikke bygge hverken højhuse eller vindmøller, der kan modstå jordskælv som det japanske.
Du efterlyser andre energikilder til at erstatte atomenergien. Det kan man da sikkert, men opgaven svarer vel til at man vil erstatte motoren i en brandsprøjte med vandpistoler.
Resultatet vil være, at man øger forbruget af fossil energi, det blev resultatet efter modstanden mod a-kraft for 30 år siden. I Østen udbygget p.t. meget kraftigt - det fortsætter uden tvivl.
er atomkraft billig ?
Jeg troede en tid lang at een fordel ved atomkraft dog var, at det var billig strøm. Indtil en bekendt i branchen fornylig gjorde mig opmærksom på, at det ikke er tilfældet...
Prisen holdes kunstigt nede via "grants" og tilskud. Ligeledes er det utrolig dyrt at rydde op efter de uheld der sker; hvor mange milliarder kommer ulykken i Japan til at koste den japanske stat ? (Og altså det japanske folk).
Derimod er solkraft og vindkraft vist efterhånden økonomisk rentabel.
belæg tak
Jeg vil gerne se videnskabelige belæg for, at det IKKE ville kunne lade sig gøre at forsyne verden med energi uden atomkraft eller fossile brændstoffer inden for en overskuelig årrække og en overgangsperiode ?
Som almindelig borger har jeg ingen specielle aktier hos nogle af fløjene, og er helt ligeglad med , hvilke videnskabsfolk der har sagt hvilke tåbelige ting i tidens løb. Inklusive OOAs evt brølere. Jeg kan godt erindre (og sikkert finde frem fra arkiverne ) de fuldkommen tåbelige ting den etablerede nuclear-videnskab sagde om hvor sikkert atomkraft var i 50´erne og tresserne...så mon ikke der begås fejl løbende på begge sider...det må man så bare lære af. I stedet for at sidde pedantisk og godte sig over hinandens fejl, så kunne vi jo vælge at tænke nyt.
Lad os dog ikke hænge os i det, men forholde os logisk til, hvordan vi får udviklet sikre energikilder. Ud fra hvad jeg har set og læst ser det ud til at være fuldt ud muligt, og ny forskning er godt igang på området alternative energikilder osse.
Sikkert- det er atomkraft jo ikke, uanset hvordan vi så vender og drejer det, uanset hvilken farve briller vi ser det igennem, og belægget herfor ser vi lige nu i Japan.
Joh jeg ved at nogle vender det på hovedet og siger , at det taler for atomkraft at det ikke er gået værre...desværre er det sådan at verden er beboet af menensker, og mennesker laver irrationelle fejl og lader sig styre af kortsigtede profitmotiver. Og det vil de/vi nok blive ved med, ser det ud til...så længe det er tilfældet skal vi vist ikke lege med atomkraft, som den foreligger i dag.
Udvikling af fusionsreaktorer er måske en bedre løsning, jeg er ikke ekspert her.
Nej de værker vi har nu, er ikke prisen værd. Og det tror jeg heldigvis en overvældende procentdel af befolkningen herhjemme er enig i...og forhåbentlig skræmmer Japanulykkerne nu livet af en masse andre, der ellers har slumret behageligt iført skyklapper : "Det sker ikke for os". Det er så det eneste gode ved det forfærdelige der er sket.Udover at det viser os at vi er een verden og må hjælpe og tage hensyn til hinanden...atomkraft og megen anden forurening har ikke grænser.
drop biobrændstofferne
Jeg ser ikke eet eneste LOGISK argument for at fortsætte med en måde at producere energi på, som er så risikabel som atomkraft, både når det går galt og i det daglige
De svenske atomkraftværker, feks, udskiller faktisk osse i det daglige forurening, som kan læses i en artikle på dette site.
Hvorfor ialverden skulle vi tage en kalkuleret ririko som ikke er nødvendig ? Vi kan sagtens med en målrettet indsats dække vores energibehov med ikke-forurenende energikilder.
Man kan forestille sig at der i stedet for adskillige traditionelle atomkraftværker i en jordskælvszone(!) (undskyld men hvor blind kan man være , grundet profithensyn? ) kunne have være en havvindmøllepark.
Om de ikke osse ville være gået til ? Hvorfor dog det...hvis man kan bygge højhuse der kan modstå jordskælv kan man vel osse bygge vindmøller der kan...
Radioaktivitet
Hej John,
- selvfølgelig er radioaktivitet farligt - hvor meget afhængder af dosen.
Når man hører f.eks. Øllgaard udtaler sig, så er det naturligvis tale om en bedømmelse
af et bestemt forløb, der jo kan ændre sig. De første udslip bestod uden tvivl af inaktive gasarter, der ikke har nogen biologisk effekt.
Det er da interessant at høre om den allertidligste debat på RUC, hvor der dengang var andre
toner end nu.
Du har nok ret i, at vi havde haft et par a-værker, hvis det havde stået til prof. Elbek. Så havde vi ikke haft de store CO2-problemer i dag, og været fri for kul.
Du undlader at svare på spørgsmåler, om man har fundet radioisotoper hos thulearbejderne ved de utallige undersøgelser, der har været? Det mener jeg ikke, så din sikkert meget forståelige harme over visse forskere tror jeg ikke kan underbygges. I kan være ueninge, men de danske forskere var både anerkendte internationalt, og dybt seriøse. Ingen af de nævnte forskere havde nogen private interesser i sagen, de var alene drevet af deres dybe overbevisning. Du har da heller ikke dokumenteret et eneste tilfælde af noget, der støtter dine påstande, men derfor kan man da sagtens ene noget andet.
Du har forresten helt ret i din omtale af prof. Elbek og Eja Elbek, de var pionerer i REO, der var et modstykke til OOA. Jeg har begge parters blade fra dengang, de er meget morsomme at læse - uran slipper op om 17 år - biogas som 5 atomkraftværker - kulaffald årligt som Himmelbjerget - jo den fik ikke for lidt.
Nu kører en del af debatten i samme spor.
Fare for udslip
Hej Per,
jeg mener ikke, at jeg har skrevet, at nogen har sagt at radioaktivitet ikke er farligt, men jeg fastholder, at jeg har både set og hørt både Ølgård og andre udtale sig meget tidligt efter naturkatastroferne i Japan, at der ingen fare var for radioaktive udslip, og det må være muligt at verificere ved af finde de relevante klip frem.
Jeg er ikke i stand til at gå ind i en debat om forskellige typer af reaktorer, for det har jeg ikke viden nok til, jeg tror dog naturligvis gerne, at nogle er mere farlige end andre, men det var ikke det, som diskussionen med DKP'erne var i 1970-erne, det var selve det forhold om et A-kraftværk var offentligt eller privat ejet og drevet, hvor jeg var (og er) kritisk i alle tilfælde.
Jeg husker udmærket prof. Elbæk og hans kone, som stod bag opstarten af REO, det skulle stå for Reel Energi Oplysning og var både tænkt og opereret som en modpart til OOA, som var modstandernes forening. Jeg har faktisk personligt krydset klinger med ham til møder i bl.a. Roskilde, selv om jeg hverken er eller var medlem af nogen forening i relation til energiforsyning.
Men dog politisk aktiv. Jamen på det personlige plan så virkede han da meget tilforladelig og troværdig, han og andre "troede" jo rent faktisk også på deres sag, men det er ikke nok i min bog, for der bør man også vide. Hvis han og de andre Risøfolk havde fået deres vilje dengang, så havde DK i dag haft et A-kraftværk lidt længere oppe ad Roskilde Fjord, så kunne de også passende behagligt blive boende i deres villaer ude i Veddelev. Nej Per, jeg beklager, jeg hverken agter eller ærer de folk, hverken dengang eller nu. For mig repræsenterer de nogle snævre videnskabelige og økonomiske interesser, som medfører en stor risiko for skader på både mennesker og miljø..Og jo længere jeg lever og ser følgeskaderne, jo mere overbevist bliver jeg. Sådan er det.
Thulesagen
Hej John,
jeg har kommenteret sagen om thularbejderne andet sted, og mener at dit angreb på en række fremragende forskere er ganske ubeføjet.
Der er ingen hold i din påstand om, at forskere udtaler at der ingen fare er ved radioaktivt udslip,
med de skal naturligvis skelne mellem de forskellige former for stråling - og der er stor forskel på stråling fra inaktive gasarter, som ikke indgår i nogen kemisk forbindelse, hvis man indånder disse gasser, så forsvinder de igen med udåndingsluften etc. etc.
Jeg er langt mere betænkelig når Anders Fogh udtalte sig om ting, han ikke vidste meget om - hvor er hans "brintenergi" fra nytårstalen henne?
Hvis du vil nævne, hvad du anser for "løgne" om atomkraften, så skal jeg gerne kigge på det - måske er det rigtigt, måske er der tale om misforståelser?
Alle statistikker gennem mange år viser jo, at atomenergien er den sikreste teknologi, men ingen benægter at der kan forekomme store uheld.
Tallene for dødsfald indenfor vindenergien har været nævnt i "Ingeniøren" - det drejer sig om ca. 15. stk. i den vestlige verden. Ikke meget, men reaktorulykker i den vestlige verden ligger på 0 (nul). Men der kan da være dødsulykker forbundet med bygning og med minedriften.
Jeg er interesseret i at få at vide, om der er fundet radioaktive stoffer som kan henføres til Thule hos dig?
Et par links:
http://ing.dk/artikel/85973-mindst-118-gange-er-vinger-slynget-af-havare...
http://ing.dk/artikel/112172-to-vindmoeller-brudt-i-brand-i-frankrig
http://www.elbranschen.nu/pdf/EL_4_2009.pdf
Der er tale om små tal, og selvfølgelig er der ingen, der vil bruge tallene til at få vindenergien forbudt. tallene viser blot, at intet er riskoløst, heller ikke atomenergien.
Hvad er der nu i vejen med stenalderen?
Hej Per,
at der hidtil er fundet 15.000 døde efter et meget voldsomt jordskælv og en efterfølgende tsunami virker ikke overvældende på mig. I Indonesien og Sydøst-asien døde der over 200.000 og på Haiti ligeså, og jeg forventer da også, at vi i Japan kommer op på 40-50.000, alt mindre end det vil nærmest være et mirakel.
Mit oprindelige ærinde med at deltage i denne debat var primært en kritik af Risø-folkene og deres kreds, som jeg afskyr af et godt hjerte efter jeg fandt ud af deres rolle efter Thule-ulykken.
De folk er notorisk løgnere og benægtere af fakta i en for dem højere sags tjeneste - nemlig atomkraften. Og her oplevede jeg dem igen på TV, hvor de bliver hentet frem som eksperter, hvis det var folk som dem, at Anders Fogh kaldte for "smagsdommere", så forstår jeg ham godt. De sidder skråsikkert og udtaler sig om, at der er absolut ingen fare for radioaktivt udslip fra A-kraftværkerne i Japan, hvilket hurtigt blev dementeret af virkeligheden selv. Jeg stoler ikke på de folk over en dørtærskel, da de føler sig både bedrevidende og højt hævet over den almindelige befolkning, som de betragter som nogle uvidende hysteriske fjolser, (hvad de nåske også sommetider er), og for dem helliger målet helt klart midlet, når de optræder padagogisk i medierne.
Jeg ved ikke hvor du har tal på dødsfald i vindmølle-industrien fra, men dem må du da gerne lægge frem, men jeg hører ikke til dem, der skriger på mere energi, min målsætning er et lavenergi ligevægts samfund uden spild og rovdrift på jordens resourcer. Og jeg klapper gerne både hest og hund, og hvem der ellers måtte have brug for det.
Hard core?
Hej John,
hvem og hvad taler du om?
I Japan er de nu fundet 14.500 ofre for tsunamien (John, hvor mange er døde på a-værkerne?) , og så fokuserer du udelukkende om en fejlplaceret KK-værk, der gennem årene har haft en stor andel i at forbedre den japanske luft med forbedret livskvalitet til følge.
Ingen ord om at forbyde byggeri nær kysten i Japan.
At bruge visse politikers reaktioner som argumenter for et eller andet er useriøst, især når det drejer sig om at sikre KK-værkerne mod tsunamier inde midt i Europa.
Der er langt større grund til at frygte en fremtid, hvor energipolitikken styres af mennesker, der ikke har sat sig ind i sagerne - eller lader folkestemninger bestemme kursen.
At Danmark har et af klodens største CO2-udslip pr. person er ikke tilfældigt.
Ved du forresten, at der er flere dødsfald p.g.a. vindenergi end af reaktorulykker i den vestlige verden?
Du må op på barrikaderne for at få udfaset vindenergien - ikke?
Klap hesten og indse, at både VE og atomenergi er nødvendigt, hvis vi vil have udfaset den fossile energi. Eller skal vi tilbage til stenalderen?
Hard-core
Man må fanme være en hard-core tilhænger (tilbeder) af A-kraft, når man kan skrive sådan d. 15.3. 2011, som om der ikke er sket en skid i Japan, og at EU-landene lige har kraftig revideret deres strategi for udvikling af A-kraft. Jeg nærer en frygt for disse nørder og deres religiøse holdninger til fysik og teknik, deres snæversyn skåner dem fra den virkelige verdens problemer.
Atter et eksempel på, at virkeligheden hele tiden overhaler fiktionens "mad professor", de færdes iblandt os og ligner rigtige mennesker.
Jeg græmmes!
Russel,
mange års erfaringer har tilfulde vist, at B. Russel tog afgørende fejl. De nuværende reaktorer har faktisk sparet tusinder af menneskelig p.g.a. mindre luftforurening, da det navnlig er kul, der er blevet erstattet af uran.
Havde man udbygget a-kraften for 30 år siden havde vi ikke haft debatten om CO2. Noget tyder på, at vi kan se en fremtid i møde, hvor de fossile energikilder trække det tunge læs.
Borset fra Indien og Kina, der har meget store planer og udbygger kraftigt.
P.t. er der henholdsvis (Indien-Kina)
5 og 27 under bygning,
18 og 50 er ordrede og
40 - 110 er planlagt eller forslået - alle inden de næste 20-30 år.
Thorium-
problemet med thorium er, at der ikke er prototyper i drift. Thoriumreaktorer vinder uden tvivl indpas om nogle år, når der er udviklet et design, der både er sikker, pålidelig og kan producere el til en billig pris.
Et andet problem er, at der skal være ekstra faciliteter m.h.t. udtrækning af U-233 fra det brugte brændsel så det kan indbygges i nye elementer.
Ved spaltningen dannes en række spaltningsprodukter af lignende art som de, der dannes ved urans spaltning - men affaldsmængderne er uden tvivl mindre.
Foreløbig er der uran nok - det er rimelig billigt og teknikken er gennemprøvet og sikker - i forhold til andre energikilder.
A-kraft med thorium er reelt miljøvenligt
Det ville være så godt hvis folk som Niels Asger Mortensen og ligesindede fik ørenlyd blandt politikere og de frelste grønne. I artiklen nævnes Thorium. Værker med thorium som brændsel (LFTR) er en løsning med så umådelig mange fordele. Her er en opremsning af nogle få:
Vi kan sige følgende om LFTR (flydende-brændstof thorium reaktorer):
Mere kan læses her...
Frelst artikel
Det lyder lidt ulækkert frelst. "Ordstyreren beder om ro og sætter Giaever på plads med en munter bemærkning. »Det passer jo ikke det du siger". En ordstyrer er jo ikke til for rollen som alvidende dommer.
Biobrændsel er vel andet end ferske fødevarer, f.eks. bioaffald, slam, gylle og madrester osv. Og der er ikke et eneste ord om at hele problemet skyldes befolkningseksplosionen.
Nej Tak
A-kraft er menneskehedens største vildfarelse, allerede i 1956 advarede Walter Russell med sin bog 'Atomic Suicide' mod anvendelse af a-kraft, samt de følgevirkninger som er mere end tydelige og højaktuelle idag, bl.a. ophedning, drastiske klimaændringer, ørkendannelse kræft, m. m.
Det er en tikkende bombe at tage det giftige stof ud af jorden og ophobe det, men det er særligt ophobningen, og varmeudstrålingen i 12-18 km højde der forstyrrer klimaet og jordens magnetiske poler, og er den direkte årsag til de drastiske virkninger Vi er vidne til.
W.R. mente også at Vi står på tæsklen til brint-alderen, og at elektolyse ikke er måden, men at nøglen er at finde og efterligne brintens 'billede/mønster' og gøre som solen der danner brinten i takt med at den bruges, han afslørede dog ikke nærmere præcist hvordan.
Ja, bio-brændsel = 'livs-brændsel', (et rigtigt 'ny-sprog'-ord, eller 'død propaganda',) der jo skaber død og ødelæggelse, Nej Tak til A-kraft og bio-brændsel.
Hvis menneskeheden havde satset alle de ressourcer der er anvendt til a-kraft, på ufarlige former for enegi-indvinding, ville Vi forlængst have haft adgang til meget mere energi end Vores umiddelbare behov.
Niels Asger Mortensen`s
Niels Asger Mortensen`s udtalelser er lige vand på min mølle. Vi bør satse på spaltning af H2O på en energifordelagtig metode en ten med helt nye teknikker , eller i det mindste en bedre nyere teknik i kombination med den forældede elektrolyse metode .H2O kunne måske også bringes til en atomar fusion, eller fission ved at "pille" ved balancen i de indre ladninger og så kan vi spare de dyre risikable atomkraftværker. Udviklingen på det elektroniske felt går rivende meget hurtigere end indsats og forskningsresutater på det langt vigtigere energiområde.