Haveejere kan glæde sig over, at termometret siden nytår konstant har vist temperaturer under nulpunktet.
For frosten tager livet af en del af de iberiske skovsnegle, der siden 90erne har klæbet sig til danske haver, som de slimede skadedyr betragter som en åben buffet.
De oprindeligt sydlandske snegle, der på grund af deres kæmpe appetit også kaldes 'dræbersnegle', har det nemlig skidt med vinterens kulde.
For at overleve er de nødt til at kravle ind under blade, ned i jordsprækker eller ind i mere lune kompostbunker - gerne under et tykt lag sne, der som en dyne isolerer mod den kolde luft.
»Dræbersneglene vil som population sagtens kunne finde steder, hvor temperaturen i Danmark ikke når under minus tre grader. Men nu er det jo ikke verdens hurtigste dyr, og mange af dem vil ikke kunne nå at finde et sted, hvor de kan gemme sig i tide,« fortæller ph.d.-studerende Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet.
Hun forsker i dræbersneglenes fysiologi og ved om nogen, hvor meget frost de forhadte bløddyr kan holde til.
Under et laboratorieforsøg frøs hun dræbersnegle ned til 1,5 minusgrader, og selvom sneglene blev stivfrosne og hårde som sten, kravlede de livligt videre i laboratoriet, da de blev tøet op igen. Først da temperaturen gradvist blev sænket yderligere, var sneglene truet på livet, og ingen af dem overlevede at være omgivet af is i en minus tre grader kold fryser.
»Man har tidligere ment, at de ikke kunne tåle frost, men det viser vores undersøgelser, at de kan. Men den vedvarende, hårde frost, som vi har nu, vil nok gøre bestanden mindre,« mener Stine Slotsbo.
For når det er frostvejr i en længere periode, bliver kulden kritisk for den del af sneglene, der ikke finder et lunt gemmested tids nok.
»Hvis der nu er minus syv grader i nogle timer, så når de ikke at fryse og danne is inde i sig, og så vil de tit kunne overleve. Men jo længere tid, der er frost, jo større er risikoen for, at de får skader,« siger Stine Slotsbo.
Selvom frosten kan tynde ud i bestanden, vil den ikke udrydde alle de dræbersnegle, der nåede at finde et passende sted at gemme sig, inden frosten for alvor satte ind. Så haveejerne slipper ikke helt for Iberisk skovsnegl til sommer.
Iberisk skovsnegl menes at være blevet indslæbt fra Sydeuropa til Danmark som blind passager siddende på blandt andet træstammer.
Heroppe oplever den ikke lange tørkeperioder eller naturlige fjender, der kan holde bestanden nede. Den betragtes derfor som en såkaldt invasiv art og er uønsket, fordi den raserer haver og truer med at fortrænge den traditionelt hjemmehørende sorte skovsnegl.
De første af dræbersnegle blev fundet her i Danmark i 1991, og siden da har den uindbudte gæst i stor stil slået sig ned i danske haver på trods af frostkolde vintre.
De fleste andre invasive arter formår også at klare sig i det danske vintervejr.
»Hvis vi gennemgår de mere end 100 invasive arter, så vil jeg gætte på, at det er under 10 procent, frosten vil have betydning for,« siger seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
Han nævner kongeskjoldlus, tjørnebarkbiller og robinie-minérmøl og -galmyg som nogle af de få invasive arter, der stammer fra varmere himmelstrøg, og som sandsynligvis lider under den kolde vinter.
»Det er ikke altid sådan, at frost rydder op i alting. Det hører man ellers tit. Mange organismer kan vænne sig til lave temperaturer,« forklarer Hans Peter Ravn.
»Nogle af de barkbiller, jeg arbejder med, kan klare meget lave minustemperaturer, fordi de er i stand til at producere frostvæsken glykol, så de undgår at danne iskrystaller mellem cellerne. Jeg har set dem ligge fuldstændig indfrosne i is ved minus 27 grader og derefter taget dem ind i varmen igen, hvor de så lå og sprællede,« fortæller han.
En lang, kold vinter er dog med til at holde visse invasive arter på afstand. Men det kan ændre sig, hvis temperaturerne som forudsagt stiger som følge af klimaforandringerne.
»De arter, som kommer fra de sydligere himmelstrøg, får jo nemmere ved at etablere sig, når de kommer til forhold, der minder mere om dem, de oprinder fra. Det betyder, at vi får et større pres på flora og fauna med konkurrence fra invasive arter,« siger Hans Peter Ravn.
Han nævner som eksempel ukrudtsplanten bynkeambrosia, som er meget allergifremkaldende. Grænsen for, hvor den kan etablere sig og producere spiringsdygtige frø, går lige syd for Danmark.
Men hvis klimaændringerne giver varmere temperaturer i Danmark og dermed en længere vækstsæson for bynkeambrosia, vil den invasive planteart få mulighed for at etablere sig her til lands.
Og når først bynkeambrosia har etableret sig, vil den ligesom dræbersneglene være umulig at komme af med den igen, forklarer Hans Peter Ravn.
Begge er sande
Hej Riborg
Jeg kan godt forstå din tvivl. Svaret er ganske enkelt, at pointerne i begge artikler er sande.
Nogle snegle vil dø af frosten, hvis de ikke finder et godt nok gemmested. Men ikke alle vil dø, så SOM BESTAND overlever sneglen, som Skov- og Naturstyrelsen skriver (http://www.skovognatur.dk/Nyheder/Januar2010/DraebersnegleOgVinterkulde.htm) hvilket også fremgår klart her i artiklen :)
Så selvom det lyder modsat, så er det sandt, at dræbersnegle dør, men samtidig overlever de som art i Danmark.
Der bliver altså tyndet ud blandt sneglene, så man kan håbe, at der bliver færre til foråret eller sommeren pga frosten, men det afhænger i allerhøjeste grad af, om der kommer tørre perioder eller ej, for tørke er sneglens værste fjende - langt værre end frost. Kommer der et fugtigt og varmt forår, kan sneglene hurtigt vokse sig store og formere sig, og så betyder det ikke så meget, at en del fryser ihjel i disse dage.
Som en sidebemærkning bør det siges, at man nok ikke skal være helt skråsikker, når man snakker om de her snegle. Selvom de er meget kendte, er forskningen i dem ganske begrænset.
For nylig har man faktisk via undersøgelser af sneglens gener fundet ud af, at det ikke er sikkert, at den "iberiske skovsnegl" stammer fra den iberiske halvø. Der er også forskellige meninger om, hvornår de lægger deres æg. Og hvor langt ned, de graver sig i jorden, når der er frost, er heller ikke noget man ved med sikkerhed. Og om de benytter sig af en frostvæske i kroppen for at overleve kulden, kunne jeg heller ikke finde et svar på.
Det var lidt bonusinfo :) Kort sagt - ingen vildleder, begge er sande trods de modsatrettede overskrifter.
Uoverensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsen?
Hvad skal jeg tro på, jeres indslag eller Skov- og Naturstyrelsens?
Hvem vildleder?
Eller ligger sandheden midt imellem?
Mvh
Riborg Dæhnert