DNA afslører: Vikingerne var plaget af indvoldsorm
Dansk gen-teknologi afslører, hvilke parasitter vikingerne rendte rundt med i maven.

Vikinger led af indvoldsorm, fordi de var uhygiejniske og levede for tæt sammen med deres dyr. Det viser ny dansk DNA-forskning. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/gallery-160486p1.html?cr=00&pl=edit-00">De Visu</a> / <a href="http://www.shutterstock.com/editorial?cr=00&pl=edit-00">Shutterstock.com...)

Selvom vikingerne var barske og frygtet i store dele af Europa, var det ikke altid lige sjovt at være viking.

Vikingerne var nemlig plaget af flere former for indvoldsorm. Det slår et nyt dansk studie fast.

Undersøgelsen, der er lavet på 1.000 år gamle parasit-æg fra vikingeafføring, viser, at både vikinger og deres husdyr var plaget af parasitter, og at parasitterne formentlig havde gode livsbetingelser i en beskidt verden, hvor husdyr og mennesker levede uhygiejnisk tæt på hinanden.

Studiets hovedforfatter, postdoc Martin J. Søe fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og Center for Geogenetik på Københavns Universitet, fortæller:

»Det er interessant, at vi nu kan kigge på de her meget gamle parasit-æg og slå fast, hvilke arter de kommer fra. Det kan vi bruge til at fortælle noget om, hvad mennesker led af under vikingetiden, og hvilke husdyr de holdt på det ene eller det andet sted. Vi kan også bruge det til at besvare spørgsmål om interaktionerne mellem mennesker og dyr, og hvor tæt de levede sammen,« siger Martin J. Søe.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Parasitology. Det er en del af et større projekt, hvor danske forskere som de første i verden kortlægger de evolutionære, demografiske og sundhedsmæssige historier fra de tidligste bosættelser til moderne tider.

Nyt værktøj til arkæologerne

Professor Søren Michael Sindbæk fra Institut for Kultur og Samfund, Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet har ikke deltaget i den nye forskning, men han har læst den videnskabelige artikel.

Han mener, at studiet er et spændende eksempel på det arbejde, som sker i disse år i spændfeltet mellem arkæologi og genetik:

»Det er superspændende for os arkæologer, at der nu kommer den her ekstra dimension ind i vores arbejde. Det betyder, at vi kan begynde at besvare spørgsmål, som vi ikke kunne besvare før. Eksempelvis får vi noget at vide om, hvilke forhold folk levede under før i tiden, hvilke sygdomme de led af, og om man indrettede sig på en ’by’-måde, hvor husdyr levede separat, eller om man fortsat levede som bønder, hvor husdyrene boede sammen med menneskerne,« siger Søren Michael Sindbæk, der håber på, at der kommer meget mere af den slags forskning i fremtiden.

Undersøgt æg fra vikinge-lokum

I studiet har Martin J. Søe undersøgt indholdet af parasit-æg i jordprøver fra en vikingebosættelse nær Viborg. Jordprøverne er blandt andet fra et latrin, som blev benyttet i perioden 1018-1030.

Fakta

Forskerne fandt æg fra disse tre parasitters:

Human spoleorm. Spoleorme lever i tarmene og kan blive op til 30 centimeter lange. Hunnen lægger op imod 20.000 æg om dagen, og anno 2014 er 1,2 milliard mennesker i primært udviklingslande smittet med spolorm. Du kan læse mere om spolorme i artiklen ’ Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie’.

Human piskeorm. Piskeorm lever ved at væve sig ind i tarmvæggen, hvorfra den optager næring. Piskeorm er i nogle områder i verden en væsentlig årsag til forskellige sygdomme, når den smitter underernærede personer og svækker deres immunforsvar.

Leverikte fra kvæg og får. Leverikter lever i værtens lever, hvor den spiser af levercellerne. Leverikten er bladformede og kan blive op til 3 centimeter lang og 1,2 centimeter bred. Leveriktens æg smitter specielle sneglearter, og dens livscyklus kan kun gennemføres i fugtige områder, hvor der lever de rigtige snegle. Smitte med leverikte kan give mavesmerter, leverskader og blodmangel.

(Kilder: Sundhed.dk & Den Store Danske)

Først filtrerede forskeren de ældgamle parasit-æg fra jorden, og herefter udtog han DNA fra dem.

Ved at sekventere DNA’et kunne Martin J. Søe afgøre, hvilke parasit-arter æggene stammede fra, og om disse arter inficerer mennesker.

Undersøgelsen viste, at der i jordprøverne var parasit-æg fra både spoleorm og piskeorm fra mennesker samt parasitten leverikte fra kvæg eller får.

»Hvis man blot kigger på æggene, kan man ikke se, om de stammer fra parasitter, der har smittet mennesker eller dyr. Men ved at kigge på DNA’et kan vi for første gang bekræfte, hvad man har hidtil kun har troet. Nemlig at mennesker bar rundt på disse parasitter for 1.000 år siden,« siger Martin J. Søe.

Siger noget om folkevandringer

Ifølge Martin J. Søe har DNA-sekventering af parasit-æg forskellige fremtidige anvendelsesmuligheder.

En af dem er, at DNA-sekventering af parasit-æg kan bruges til at sige noget om, hvordan mennesker har båret parasitterne rundt på Jorden.

De humane parasitter stammer, ligesom mennesket, formentlig fra Afrika, men er blevet bragt rundt i hele verden med folkevandringer.

Ved at kigge på forskelle i parasitternes DNA kan forskerne afgøre, hvorfra parasitterne kommer og dermed også, hvorfra mennesker er kommet ind i et givent område.

»Det er en endnu en måde, vi kan bruge genetik til at forstå noget omkring mennesker og vores fortid. Det er noget, som vi arbejder videre med,« siger Martin J. Søe. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud