I mellem fadøllene og fællessangene er der rig mulighed for at få stillet sulten på Roskilde Festival: Stegt flæsk, pizza, sushi eller mexicansk – udvalget er bredt, og der er næsten noget for enhver smag.
Cirka tre millioner måltider bliver der solgt under festivalen. Så meget mad kræver dels en masse energi at lave. Dels bliver der produceret 13 tons madaffald hvert år på Roskilde Festival .
Men en gruppe bioteknologi-studerende fra DTU har lavet et projekt, der skal være med til at løse begge problemer. De leder et projekt, som kan omdanne madrester til biogas - biogas, der kan bruges til at lave mad igen.
I området omkring Odeon-scenen på Roskilde Festival ligger det altoverskyggende fokus på bæredygtighed, økologi og grønne løsninger.
Det er blandt andet her, studerende fra DTU har deres såkaldte 'Sustainable Lab', hvor de afprøver bæredygtige og grønne løsninger.
Det er også her, de tre bioteknologistuderende piger, Natasja Marie Nystrup, Ana Lukic og Fatima Razzaq, har deres biogasreaktor stående, som de har lånt fra DTU Kemiteknik.
Reaktoren er en stor, sort kasse med en sluse på toppen, hvor man kan hælde madrester ned uden at lukke luft ned i tanken.
»Men først skal madaffaldet findeles, så processen med at nedbryde det går hurtigere. Det gør vi på vores grønne cykel, som i stedet for at køre fremad driver en blender, der hakker maden i stumper og stykker,« siger Fatima Razzaq.
Den sorte biogasreaktor kan nå at nedbryde op til 500 liter madaffald under festivalen. Man tilsætter lidt af gangen, så bakterierne ikke får et chok af for meget at arbejde, for i så fald bliver affaldet ikke nedbrudt, forklarer Natasja Marie Nystrup.
Når madaffaldet har været en tur gennem cykelblenderen, ryger det via slusen ned i den én kubikmeter store biogasreaktor.
Her dumper det ned i 250 liter tyk, mørk væske, der kaldes Inoculom. Det er i bund og grund et fancy ord for gylle. Gyllen indeholder mikrobielle bakterier, der nedbryder maden, forklarer Ana Lukic.
Nedbrydningen af maden er en såkaldt anaerob proces, det vil sige en proces, der foregår uden ilt i følgende tre trin:
Biproduktet inde i reaktoren kan bruges på marker og er mere ernæringsrig end gylle, fordi det optager nogle af affaldets næringsstoffer.
Når biogassen er produceret, bliver det ført gennem en vandlås med indikatorvæske, som fortæller, om gassen indeholder ilt. Derefter ryger det igennem en kolbe med natriumhydroxid (NaOH), som fjerner uønsket CO2 i gassen.
Vupti! Så er biogassen klar til at blive brændt af og kan bruges til at opvarme mad og vand ved boderne omkring Odeon.
»Biogas består af omkring 70 procent metan (CH4) og 30 procent kuldioxid (CO2). Procentsammensætningen afhænger af, hvilket affald man nedbryder,« forklarer Fatima Razzaq.
Man kan lave biogas af alt organisk affald, men nogle madrester fungerer bedre end andre. For eksempel danner grøntsager ikke så meget biogas, mens pasta, kød og friturestegt mad danner mere.
Derudover opnår man det bedste resultat, hvis maden er sorteret, forklarer Fatima Razzaq. Heldigvis gør Roskilde Festival en dyd ud af at sortere affaldet mest muligt.
Biogasreaktoren er stadig kun et projekt, da produktionen af biogas stadig er for lille til at kunne udfylde en madbods behov.
Men næste år er det måske muligt at afsætte gassen direkte til en madbod. Det er nemlig en relativt simpel proces, der ligger bag omdannelsen af mad til gas, og reaktoren er let at transportere.
De tre bioteknologistuderende bag projektet mener derfor, at biogasreaktoren har et stort potentiale ved midlertidige bosættelser som festivaler eller sågar i flygtningelejre.
»De 13 tons madaffald, der hvert år produceres på Roskilde Festival, kan alene producere omkring 2.340 m3 biogas, hvilket svarer til 14.300 kWh eller fire husstandes årlige elforbrug,« siger Natasja Marie Nystrup.
Derfor løser biogasreaktoren to af Roskilde Festivals problemer: Den nedbringer energiforbruget på en miljørigtig måde, samtidig med at den formindsker bjerget af madaffald.
Biogasprojektet er ikke det eneste, der udnytter de enorme mængder madaffald, Roskilde Festival producerer. Et andet projekt udnytter brugt fritureolie, som ellers bare skal destrueres, i en generator, som fodrer DTU's Sustainable Lab med strøm.
»Selve maskinen består af en ganske almindelig dieselmotor, en brændstoftank og en generator. Vi har så justeret motoren, så den kan køre på planteolie, og monteret en ekstra tank og et filter, der opfanger partikler ned til en tusindedel millimeter. Og så er vi kørende,« fortæller Charlie Haagendrup, maskiningeniør fra DTU.
Ifølge maskinmesterstuderende Anders Sigersen, der også er med i projektet, leverer den brugte fritureolie 5 kilowatt og dermed tilstrækkelig strøm til, at den kunne trække:
Frituregeneratoren sluger 1,7 liter fritureolie i timen ved fuld belastning.
At genbruge fritureolien er en CO2-neutral løsning, der er helt fri for svovl og dermed langt renere end almindelig udstødningsgas.
Roskilde Festivals boder producerer adskillige tusinder liter fritureolie, og ifølge DTU-ingeniørerne kunne en bare noget større udgave af generatoren uden problemer drive hele Odeon-scenens musik- og lysanlæg.
