Sheasmørs rynkeforebyggende, UV-absorberende og sårhelende effekt har længe været kendt af kvinder i afrikanske landsbyer, men nu har kvinderne i USA, Europa og Japan fået øjnene op for sheaprodukter i en sådan grad, at de er best sellers hos flere kosmetikfirmaer verden over.
Danske kvinder, der smører sig ind i sheacreme, er måske ikke klar over det, men de er direkte medvirkende til at hæve levestandarden for kvinder og deres familier i Afrika.
Det sheasmør, som kommes i cremen, er nemlig lavet af afrikanske kvindegrupper, hvis primære indtægtskilde kommer fra salget af netop shea.
»De afrikanske kvinderne betaler for deres børns skolegang og medicin, hvis de bliver syge. Hvis der mangler noget i hjemmet, er det ligeledes kvinderne, der betaler. De penge, de tjener på salg af sheasmør, er derfor en direkte hjælp til en bedre levestandard i områderne,« fortæller Jesper Vind, videnskabelig assistent ved Skov og Landskab på Københavns Universitet.
Siden 2004 har han forsket i kvalitetsstyring af shea. Han har desuden været med i projektet INNOVKAR, som har til hensigt at hjælpe de afrikanske kvinder med at sikre en bæredygtig produktion af shea.
Sheasmør er rent faktisk smør, som man kan brug i madlavning. Det laves af nødder fra sheatræet, der vokser i Sudan-Sahel regionen. Regionen strækker sig over 16 lande syd for Sahara i et vejrbælte fra Sierra Leone til Uganda.
Hovedparten af den shea, der sælges på verdensplan, bruges som erstatning for kakaosmør i chokoladeindustrien
Sheasmørret indeholder store mængder antioxidanter, der er godt for huden, og det har kosmetikindustrien fået øjnene op for. Sheasmør har et meget højt indhold af antioxidanter i forhold til andre fedtstoffer, og det gør det til en værdifuld eksportvare i Afrika. I Ghana, der er et af de store eksportlande for shea, er omkring 600.000 kvinder involveret i produktion af sheasmør.
Smørret produceres hovedsageligt i landsbysamfund, hvor 30-40 kvinder arbejder sammen. Enkelte kosmetikfirmaer betaler kvinderne mere for deres smør, hvis kvaliteten er god. Men da der ikke findes nogen klare kvalitetsstandarder på området, står de afrikanske kvinder over for et problem.
»Hvis man har været i Afrika, bliver man klar over, hvor få ressourcer der er for lokalbefolkningen,« siger Jesper Vind.
»Når man så endelig finder en ressource, man kan se en fremtid i, og opdager, at der ikke bliver gjort noget for, at kvinderne kan tjene noget på den, bliver man frustreret. Hvis man kunne give dem nogle værktøjer til bedre sheaproduktion, så kunne man ændre hverdagen for de her mennesker i en sådan grad, at man slet ikke ville kunne forstå det, « siger Jesper Vind.
Han har derfor brugt de sidste fire år på at forske i, hvordan man kan effektivisere og systematisere produktionen af smørret.
Smørproduktionen har omkring tolv produktionstrin fra frisk nød til færdigt smør. Hvis kvaliteten slækkes i et af trinnene, vil det påvirke alle de resterende trin.
Jesper Vind har fundet frem til to steder, hvor kvinderne kan effektivisere.
Kogningen af nødderne er et af de nemmeste steder at forbedre.
Ved at skifte de gamle kogekar ud med ombyggede olietønde, og hive alle nødderne op på én gang i et metalnet, kan man sikre en ensartet kogning.
Arbejdsprocessen er hurtigere og mængden af kogte sheanødder er større, hvilket i forhold til traditionel kogning gør produktionen mere effektiv.
Prisen på olietøndeudstyret svarer til en kvindes årsløn, og er derfor en stor investering.
Det er derfor svært at overbevise kvinderne om, at de skal anskaffe en brugt olietønde, og betale for fremstillingen og andre materialer, når de allerede har det kogekar, de altid har brugt.
Inden nødderne kan blive til smør, er det nødvendigt at tørre dem.
Det er et stort problem, fordi nødderne høstes i regntiden, hvor der er fugtigt og varmt.
Den kombination giver ideelle forhold for svampe og bakterier. Som det er nu, er stort set alle løsninger på problemet er for dyre. Tørring af nødderne er uhyre vigtigt, så det er på længere sigt nødvendigt at anvende nogle af de samme løsninger, som vi i Danmark har til at tørre korn. Men den slags løsninger er først realistiske om 20-30 år.
Kvaliteten af shea har indtil for få år siden kun været vigtig for opkøbere og importører. Men fordi kvindegrupperne nu leverer sheasmør direkte til kosmetikproduktion, er kravene til dokumentation for kvaliteten steget.
Kvaliteten af sheasmør bliver bedømt ud fra indholdet af fri fedtsyre, vandindhold, peroxidniveau samt mængden af uforsæbelige rester. Det er parametre, kvindegrupperne ikke tidligere har kunnet teste på grund af mangel på penge og laboratoriefaciliteter.
Men med hjælp fra INNOVKARs forskning er det nu blevet muligt at bestemme vand- og fedtindholdet ved hjælp af en hurtig og billig gennemlysningsteknik kaldet nærinfrarød spektroskopi (NIR).
NIR er ikke en ny opfindelse, men kalibreringen af udstyret i forhold til shea er innovativ og kan implementeres i håndholdt udstyr, der kan tages med ud i landsbyerne.
Denne forskning er helt ny, og har derfor ikke fundet vej til de fjerneste egne af Vestafrika. Men begynder NGOer og private eksportører at lave disse målinger for kvindegrupperne, kan det få en fantastisk gennemslagskraft, da kvinderne har et målbart parameter, der kan bruges ved prisforhandlinger.
Flere af de firmaer, som eksporterer sheasmør, er ved at fairtrade-certificere sig, hvilket ligeledes giver kvinderne en merindtægt.
Men der er stadig brug for, at kvinderne organiserer sig, og produktionen centraliseres i mejerilignende forhold, så de kan få en ordentlig pris for deres produkt. Som det er nu, er det alt for let for kosmetikindustrien at gå til en anden producent, hvilket presser prisen i en negativ retning, mener Jesper Vind.
»Jeg ville være glad, hvis alle kvinder i Danmark bare havde ét shea produkt stående hjemme på hylden, for jeg ved, hvor stor en forskel det gør for de afrikanske kvinder. Og det er jo en smuk tanke, at det er kvinder, der hjælper kvinder,« siger Jesper Vind.
Infrarød hjælp
Indtil for få år siden har kvaliteten af shea kun været vigtig for opkøbere og importører, men i og med at kvindegrupper nu leverer sheasmør direkte til kosmetikproduktion, er kravene til dokumentation for kvaliteten steget.
Kvaliteten af sheasmør bliver bedømt ud fra indholdet af fri fedtsyre, vandindhold, peroxid niveau samt mængden af uforsæbelige rester. Det er parametre, kvindegrupperne ikke tidligere har kunnet teste på grund af mangel på penge og laboratoriefaciliteter.
Men med hjælp fra Innovkars forskning er det nu blevet muligt at bestemme vand- og fedtindholdet ved hjælp af en hurtig og billig gennemlysningsteknik kaldet nærinfrarød spektroskopi (NIR). NIR er ikke en ny opfindelse, men kalibreringen af udstyret i forhold til shea er innovativ og kan implementeres i håndholdt udstyr, der kan tages med ud i landsbyerne.
Denne forskning er helt ny og har derfor naturligt nok ikke fundet vej til de fjerneste egne af Vestafrika. Men begynder NGOer og private eksportører at lave disse målinger for kvindegrupperne, kan det få en fantastisk gennemslagskraft, da kvinderne har et målbart parameter, der kan bruges ved prisforhandlinger.
Tørring er et problem
Inden nødderne kan blive til smør, er det nødvendigt at tørre dem. Det er et stort problem, fordi nødderne høstes i regntiden, hvor der er fugtigt og varmt.
Den kombination giver ideelle forhold for svampe og bakterier. Tørring af nødderne er derfor uhyre vigtigt, så på længere sigt er det nødvendigt at bruge nogle af de samme løsninger, som vi i Danmark har til at tørre korn. Men den slags løsninger er først realistiske om 20-30 år.
