Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. Læs mere
Din mad kan blive tre gange så klimavenlig
23. november 2010 kl. 11:19 8 kommentarer
Udslippet af drivhusgasser som følge af danskernes madforbrug kan blive reduceret til en tredjedel ved at smide mindre ud, skære ned på kødet og gøre landbruget mere klimavenligt.
Spis grøntsager frem for kød og undgå madspild, hvis du vil spise klimavenligt. (Foto: Colourbox)
Det er ikke nok at skifte til sparepærer eller tage cyklen i stedet for bilen, hvis de forventede klimaforandringer skal bremses.
Danskerne skal også have klimavenlig mad på tallerkenen, mener lektor Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug ved Danmarks Tekniske Universitet.
»Fødevarerne fylder pænt meget - 20 til 25 procent - af gennemsnitsdanskerens CO2-regnskab, så det område må også ind og bidrage,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der vurderer, at danskernes kost kan blive langt mere skånsom over for klimaet.
»Jeg vil mene, at der kan laves en reduktion på mellem halvdelen og to tredjedele af madens klimabelastning,« siger DTU-lektoren.
Tre nøgler til klimavenlig kost
Kosten kan blive klimavenlig ved at sætte ind på tre områder, som Michael Søgaard Jørgensen har været med til at beskrive i ingeniørernes fagforening IDAs rapport 'IDAs Klimaplan 2050'.
»På den ene side kan kan sige: Smid noget mindre ud. Det andet er, at vi kan gå ind og lave om på, hvad vi spiser. Der er en tommelfingerregel, der siger: Spis flere grøntsager og mindre kød. Tilbage har vi så, at landbruget også skal være så miljøvenligt som muligt,« forklarer han.
Af 'IDAs Klimaplan 2050' fremgår det, at hver danskers forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året. Dette udslip kan sænkes til 0,9 ton CO2 pr. dansker, hvis man følger rapportens tre centrale anbefalinger.
Brug for oplysning og højere kødpriser
Fakta
KLIMAVENLIGE RETTER
Gullasch's klimabelastning kan blive 46 % mindre ved at halvere kødindholdet og i stedet spise brød til.
Bøf Stroganoff kan forårsage 41 % mindre drivhusgasudslip ved at erstatte knap halvdelen af kødet med løg.
Lasagne med grøntsager i stedet for kød er 77 % mindre klimabelastende.
Rejesalat kan erstattes af muslingesalat, der er fire gange så klimavenlig.
Professor i fødevaresociologi Lotte Holm fra Københavns Universitet mener, at det er muligt at få folk til at spise klimavenligt. Men det kræver massive oplysningskampagner samtidig med, at kød bliver dyrere.
»Det mest effektive vil være at lave en prisregulering, så man betaler i forhold til, hvor meget man belaster klimaet,« siger hun.
Hun hæfter sig dog ved, at det på grund af vores kødelskende madkultur og tradition for at lade befolkningen vælge frit vil være meget kontroversielt at hæve kødpriserne.
Kan blive pinligt at servere oksekød
»Det er ikke realistisk, som det ser ud nu, men der kan ske ting, der pludselig gør, at det kan lade sig gøre. Hvis man pludselig står med oversvømmelser, eller at man på andre måder indser, at nu bliver man nødt til at gøre noget, så vil grænserne for, hvad der er acceptabelt, flytte sig,« siger Lotte Holm.
Hun peger på, at lignende kulturelle ændringer gjorde det muligt at indføre rygeloven, og at klimadebatten allerede har sat sine spor på danskernes bilkøb.
»For nogle år siden var det jo dødsmart at køre rundt i en stor, benzinslugende Hummer, og lige pludselig blev det vulgært, underlødigt og i manges øjne tegn på moralsk laverestående karakter.«
»På samme måde kan det blive pinligt at servere oksekød for gæster. Og sker der sådan nogle kulturelle forandringer, så bliver det jo nemmere at komme igennem med forskellige reguleringer,« forklarer Lotte Holm.
Kødfattig kost giver plads til skov
Den lilla linje viser, hvordan det årlige drivhusgasudslip skal udvikle sig, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til to grader. Den sorte viser, hvordan drivhusgasudslippet vil blive, hvis man fortsætter som hidtil. De øvrige linjer viser, hvor meget mindre udledningerne bliver, hvis man går over til en kødfattig kost (grøn), kødfri kost (mørkeblå) eller en kost helt uden animalske produkter (mørkerød). (Foto: PBL)
Produktionen af kød og andre animalske produkter som fløde, smør og ost udleder langt flere drivhusgasser end grøntsager - specielt hvis man går efter sæsonens frugt og grønt, der ikke er transporteret så langt. Ved at ændre sammensætningen af madretterne, så de indeholder mindre kød og flere grøntsager, kan man nedsætte madens udslip af drivhusgasser med omtrent
30 procent
.
Få inspiration til klimavenlige opskrifter i Fødevareministeriets Klimakogebog og på bloggen Kødfri fredag.
Gør landbruget mere klimavenligt
Der er mange forslag til, hvordan landmændene kan gøre produktionen af fødevarer mere klimavenlig. En måde er at opbevare og bruge gylle fra dyrene anderledes samt begrænse overgødning, da kvælstofomsætning i husdyrgødning udleder metan og lattergas.
Desuden kan man tage tørlagte lavbundsjorde, der tidligere har været enge, moser eller søer, ud af drift, da brugen af disse gør, at der slipper kulstof op af jorden.
Derudover kan man også rejse skov, der kan optage CO2, og man kan dyrke såkaldte energiafgrøder som pil eller elefantgræs, der kan bruges til at producere bioenergi.
Dyrenes foder kan også sammensættes på en måde, så dyrene udleder mindre metan under fordøjelsen, og drivhuse kan gå over til at bruge vedvarende energi til at varme og belyse grøntsager.
Fakta
Sådan kan maden gøres klimavenlig
Til gengæld er der en vis uenighed om, hvorvidt man for klimaets skyld bør gå over til yderligere økologisk produktion, øge effektiviteten i landbruget eller fremavle særligt klimavenlige dyr.
Men ifølge både IDAs Klimaplan 2050 og Klimakommissionen (pdf) er det realistisk at sænke landbrugets klimabelastning med omkring 30 procent.
Hollanske forskere har vist, at det især er ved at skære ned på kødforbruget, at kosten kan gøres mere klimavenlig.
Det skyldes, at dyrehold har behov for stor, energikrævende foderproduktion, og især kvæg udleder metan gennem bøvser og gylle. Samtidig fylder den animalske produktion meget i kraft af græsningsarealer og dyrkning af afgrøder til foderproduktion.
Man vil derfor kunne frigøre et landbrugsareal på halvanden gange Europas størrelse, hvis hele verdens befolkning går over til en sund, kødfattig diæt, viser en undersøgelse foretaget af det hollandske institut for miljøvurdering, PBL.
I stedet kan pladsen blive brugt til at plante træer, der som en gigantisk svamp kan opsuge CO2 eller blive brugt til producere grøn bioenergi.
Klimavenlig mad gør klimakamp halvt så dyr
Ifølge det hollandske forskerhold ledet af Elke Stehfest vil en sådan kostomlægning derfor gøre det nemmere at holde de globale temperaturstigninger på under to grader, som er EU's klimamål.
Fakta
Kødfattig kost
Den 'sunde, kødfattige diæt' blev af de hollandske forskere defineret ved at indeholde 10 gram oksekød, 10 gram svinekød og 46,6 gram kylling og æg i gennemsnit pr. dag.
For at nå to-graders-målet skal koncentrationen af CO2-ækvivalenter i atmosfæren stabiliseres under 450 ppm (milliontedele), hvilket kræver, at udledningerne af drivhusgasser reduceres med 67 procent.
Hvis alle går over til en kødfattig kost, vil man opnå omkring en femtedel af den nødvendige reduktion og gøre koncentrationen af drivhusgasser 30 ppm lavere i 2050, i forhold til hvis folk ikke ændrer spisevaner.
Derfor vil behovet for yderligere reduktioner af drivhusgasudslip gennem dyre CO2-besparende teknologier såsom ren-kul-kraftværker blive væsentligt mindre. Og det betyder, at det kan blive halvt så dyrt at bekæmpe klimaforandringerne frem mod år 2050, mener de hollandske forskere.
I så fald kan man tale om, at penge vokser på træerne. Ifølge hollændernes udregninger er der således en besparelse på over 100.000 milliarder danske kroner at plukke ved at holde færre dyr og i stedet plante skov.
Temperaturmæssigt vil ændrede kostvaner dog ikke gøre nogen stor forskel i løbet af første halvdel af det 21. århundrede. Det skyldes, at det ifølge klimamodeller fra FN's klimapanel i høj grad først er efter år 2050, at klimaændringerne og resultatet af nedskæringer i drivhusgasudslip for alvor vil kunne mærkes.
Læs den hollandske rapport her.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Grådige fiskere har fået en ny fjende
Ny dansk forskning i fiskegenetik gør det muligt at spore organismers hjemsted med stor præcision. Det kan gøre livet surt for fiskere, som ikke kan holde nallerne fra truede fisk. -
Ringformet solformørkelse
Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Flyskræk journalist styrter med fly
Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Er helt enig
Vi kan godt gøre det bedre. Det er der ingen tvivl om. Er helt enig som det bliver beskrevet i ingeniørernes fagforening Idas rapport.
SV:Virkning?
fødevarernes drivhusgasudledning - på den baggrund kan blive sænket med ca. 10 procent.
Hvis fødevarernes drivhusgasudledning sænkets med ca. 10 procent. hvor meget vil det påvirke klimaet om 100år? I år 2111?
Kære Peter Ole Kvint
Jeg har prøvet at få svar på dit relevante spørgsmål, men der er tilsyneladende ikke lavet beregninger isoleret på effekten af en verdensomspændende omlægning til klimavenlig kost.
En grund er nok, at spørgsmålet er ret hypotetisk og afhænger af massevis af andre faktorer. Altså hvordan samfundet er indrettet til den tid, hvilke andre klimapolitiske tiltag man foretager sig osv. Derfor er det svært at se på effekten af en kostændring isoleret over så lang tid. Jeg tror heller ikke, at man isoleret har regnet på, hvad en omlægning til elbiler i stedet for at bruge biler med forbrændingsmotorer isoleret set vil give af effekt på temperaturen.
Det tætteste du kommer på et svar af effekterne er i den hollandske undersøgelse, som er beskrevet foroven. Og den rækker kun frem til 2050.
Der hvor forskernes arbejde tager udgangspunkt, og der hvor denne række artikler tager udgangspunkt, er i de mål, som man internationalt har sat sig for ikke at opnå temperaturstigninger, der anses for "farlige" (~2+ grader).
Og grunden til, at maden er relevant, er, at man kan nå et ret langt stykke mod disse reduktionsmål ved at gøre kosten klimavenlig (se den hollandske undersøgelse). Faktisk er det for Danmark umuligt at opnå reduktionsmålene ved kun at gøre sig uafhængig af fossile brændsler - man bliver også nødt til at se på landbruget. (se de første artikler i serien).
Ovenstående er baseret på, hvad forskerne siger.
Til dem der mener, at artiklerne bør fokusere på fossile brændsler og andre områder, så er mit svar, at det er der rigeligt med artikler, der gør i forvejen. Derfor denne serie - fordi forskerne mener, at det er et essentielt område, der også skal ind i overvejelserne.
Så kan man altid vælge at lade være med at tro på forskerne, og så er den snak ligesom overstået.
Eller den lidt sværere debat: Man kan begynde at diskutere, hvor langt man skal gå for at redde klimaet. Er det over stregen at droppe bøfferne til fordel for bønnerne? Eller er det på høje tid - selvom det gør ondt?
Mvh Jonas
Virkning?
fødevarernes drivhusgasudledning - på den baggrund kan blive sænket med ca. 10 procent.
Hvis fødevarernes drivhusgasudledning sænkets med ca. 10 procent. hvor meget vil det påvirke klimaet om 100år? I år 2111?
et æble ekstra...
@Anders,
du kan tro jeg overvejer endda hvilket æble det skal være - ikke noget med et Argentinsk æble hos mig - det er da for fjollet at transportere et produkt om den halve klode, når det findes i min have.
Pointen er at i "beregningerne" ikke kan man ikke adskilde det direkte carbon footprint af et produkt, fra den fossile carbon som bruges til f.eks. transport. Beregningsmetoden er ikke fremlagt - kun "resultaterne".
Dette udvander hele system debatten. Man så kommer med et simpelt indspark: Det er kød som skyldes alle problemerne, og det retter sig hvis vi stopper med at spise dette. Det er direkte for dumt - debatten burde dreje sig om vores energi forsyning, Brint Samfundet, A-Kraft, Fusions Engergi, Solceller, vind osv.
Tag et eksempel: Set fra et natur synspunkt, tror jeg at en flok får som græsser på et overdrev, er bedre end en "Engergipil" - monokultur. Stadig tordner forfatteren af de fire artikler videre mod kød. Kampagne virker ganske effektiv, og mon ikke en skolekasse et eller andet sted skal bruge det som reference i en Natur og Teknik opgave.
Jeg mener at det er rigtigt at vi skal starte en debat om at prioritere brugen af fossilt carbon, med det formål at reducere denne, men lad os da se hvor det er mest effektivt - og lade folk beholde deres gode samvittighed når de spiser deres lam fra overdrevet.
Politiken begynder når der skal formuleres fremtidige scenarier for hvordan vi vil indrette vores samfund. Videnskaben vil altid være en del af dette, men fakta burde diskuteres neutralt, og ikke pakket ind i antagelser f.eks. hvor meget fossilt carbon som er forbrugt i en bøf. Men det er jo de samme "eksperter" som har opfundet en fedtskat som betales uanset om man køber fedt eller ej.
P. Christensen har ret
det er jo FULDSTÆNDIG latterligt det her.. hvor mange artikler skal vi have om det samme emne? det er jo gået fra videnskab til propaganda, hvor videnskab.dk vil presse en mening ned over os - en eller to artikler ville være acceptabelt, men hvor mange artikler har der ikke lige været om det samme emne nu? nok 5+, og det er jo sygt!
ja, kødspisning forurener, men det er bare én af de mange ting som forurener og angiveligt er skyld i menneskets ødelæggelse af naturen - hvad med om videnskab.dk forholdt sig objektivt, og skrev artikler om ALLE de ting som er skyld i forurening, og ikke kun kødforbrug? det minder mere om en forfølgelse af kødspisere end videnskab!
Videnskab.dk burde lægge ligeså meget vægt på transport, skovrydning, og specielt overbefolkning - som er den værste synder! - og ikke kun fokusere på én enkelt ting..
det en om'er!
SV:SV:Ingen Dokumentation og ren demagogi?
Ok. Bare 2 ting.
1.
mennesket har en stor magt over forholdene af de biomasser som omgiver os både i den fri natur og i opdyrkede områder(specielt i den vestlige verden). Dvs. hvis vi beslutter at ændre vores måder at dyrke afgrøder og opdrætte dyr til mad, så kan vi påvirke naturen. Dette gælder både med hensyn til drivhusgasudledning, i forhold til andre skadelige effekter på naturen som eksempelvis sprøjtegifte og ødelæggelse af nødvendige økosystem.(beviser mener jeg er overflødige for dette, da det burde være evident for enhver)
2.
Hvad er formålet med denne kritik? Jeg nyder min bøf med lige så god samvittighed som du, men derfra til at gøre dette privilegie til en menneskeret man endelig ikke må pille ved uanset den næsten perverse måde vores kødforbrug stiger på http://www.videnskab.dk/content/dk/samfund/du_spiser_dobbelt_sa_meget_kod_som_din_oldefar. Er efter min mening meget upassende. Det er jo ikke en individjagt hvor man opsøger kødspisere, der er tale om, men en oplysende artikel der forsøger at gøre os bekendte med hvad vi kan (ikke skal) gøre for at afhjælpe den voksende problematik med hensyn til fremtidens fødevarepolitik.
P.S bare et råd! Æd et æble ekstra om dagen istedet for nogen af de mc D menuer og chicken wings fra fakta. Brug så de penge du sparer til at købe en rigtig god økologisk bøf i ny og næ. (bare et råd!)
SV:Ingen Dokumentation og ren demagogi?
Ok. Bare 2 ting.
1.
mennesket har en stor magt over forholdene af de biomasser som omgiver os både i den fri natur og i opdyrkede områder(specielt i den vestlige verden). Dvs. hvis vi beslutter at ændre vores måder at dyrke afgrøder og opdrætte dyr til mad, så kan vi påvirke naturen. Dette gælder både med hensyn til drivhusgasudledning, i forhold til andre skadelige effekter på naturen som eksempelvis sprøjtegifte og ødelæggelse af nødvendige økosystem.(beviser mener jeg er overflødige for dette, da det burde være evident for enhver)
2.
Hvad er formålet med denne kritik? Jeg nyder min bøf med lige så god samvittighed som du, men derfra til at gøre dette privilegie til en menneskeret man endelig ikke må pille ved uanset den næsten perverse måde vores kødforbrug stiger på http://www.videnskab.dk/content/dk/samfund/du_spiser_dobbelt_sa_meget_kod_som_din_oldefar. Er efter min mening meget upassende. Det er jo ikke en individjagt hvor man opsøger kødspisere, der er tale om, men en oplysende artikel der forsøger at gøre os bekendte med hvad vi kan (ikke skal) gøre for at afhjælpe den voksende problematik med hensyn til fremtidens fødevarepolitik.
P.S bare et råd! Æd et æble ekstra om dagen istedet for nogen af de mc D menuer og chicken wings fra fakta. Brug så de penge du sparer til at købe en rigtig god økologisk bøf i ny og næ. (bare et råd!)
Ingen Dokumentation og ren demagogi?
Jonas,
dit november korstog bliver langsomt latterligt.
Kan du venligst dokumentere hvor den netto positive carbon effekt (over f.eks. 50 aar) af
"Derudover kan man også rejse skov, der kan optage CO2, og man kan dyrke såkaldte energiafgrøder som pil eller elefantgræs, der kan bruges til at producere bioenergi."
Dit argument med "skov-rejsning" er lige så effektivt som at fælde Rold Skov, og lagre træet i en underjordisk saltmine - det giver samme carbon lock-in, som en konvertering af landbrugsjord til skov.
Energipil og elefantgræs: Hvem mener at bio-diversitet er vigtigt? Lidt li'som ingen giver at have en vindmølle i deres baghave.
En switch til "Energi Afgrøder" giver:
a) Mere sult, da der er mindre kalorier til jordens befolkningb) Er hamrende ineffektiv som energi oplagring / transport medium (Check f.eks. http://ing.dk/artikel/113760-er-solceller-mere-effektive-end-planter) Planter kan fange ca. 4% af solens energi, mens solceller ligger idag omkring 15%-20% - med en konvetering til f.eks. brint ville det stadig være mere rent, effektivt og transportvenlig.
Tag effekten af energiafgrøder f.eks. i tropiske egne (Brasilien, Malaysia, Indonesien) dette bidrager negativt til carbon balancen, skovryning etc.
Hvad vi spiser er neutralt uanset hvad vi spiser - der er kun et spørsmål om allokeret carbon til systemet.
Hvis du vil reducere mængden af frigjort CO2 er det eneste man kan gøre er at reducere brugen af fossilt carbon, og dette globalt - ellers giver det ingen mening. Selv hvis Danmark eller EU reducerede CO2 til 0 (Nul) ville CO2 stadig stige. De andre har bare den billige effektive energi, med deraf følgende veldfærdstab for vores del af verden.
Med din argumentation, ville en anden rigtig "klimavej" være at reducere jordens befolkning med f.eks. 50% til 75%. Men dette er også etisk uforsvarligt.
Derfor har dit indlæg mere med politik end videnskab at gøre. Hvorfor kan du ikke holde dig til fakta? Frem for at "plukke" til det passier din agenda?
P.S. Hvis du var aktie analytiker, skulle du oplyse om du har interesser eller aktier i de selvskaber du skriver om.
P.P.S Er du vegetar?