Vi skal begynde at tage naturen med i de store økonomiske regnestykker.
Det mener forskerne bag en ny international tværfaglig undersøgelse, som har analyseret værdien af økosystemer og biodiversitet på Jorden.
Det store studie hedder The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB). FNs miljøprogram UNEP har organiseret forskningen, som har været næsten tre år undervejs.
Studiet sammenligner blandt andet værdien af økosystemer og biologisk mangfoldighed med udgifterne ved bæredygtighed og bevarelse af naturen.
TEEB består af en blanding af metastudier og nye undersøgelser af bæredygtighed og økosystemer.
Næsten 500 forskere fra forskellige lande har deltaget i det tværfaglige arbejde, som altså nu udmønter sig i det mest omfattende studie af sin art.
Den sidste rapport fra studiet blev offentliggjort på COP10-mødet i Nagoya for nylig.
»Dette handler om at måle den produktion, som ikke foregår på menneskernes fabrikker, men som stadig er livsvigtig for menneskernes velfærd,« siger økonomen Pavan Sukhdev, der er leder af studiet.
»Vi forsøger at skabe en ny, bredere forståelse af økologisk økonomi og naturlig kapital,« tilføjer han.
Blandt de tal, som blev lagt frem, er udgifterne ved overbelastning af verdens fiskerier, som anslås til 270 milliarder kroner om året. Studiet vurderede også værdien af insekters bestøvning af verdens planter, hvilket i 2005 beløb sig til 800 milliarder kroner.
Ifølge rapporten rammer udgifterne til overfiskeri eller afskovning sjældent bedrifterne eller de myndigheder, som tjener på fangsten eller jorden.
I stedet er det de fattigste, der er mest afhængige af naturens mangfoldighed, som sidder tilbage med regningen.
En af TEEB-studiets hovedkonklusioner er, at varer og tjenester, som ikke købes og sælges på det åbne marked, men som stammer fra biodiversitet og økosystemer, står for mellem 47 og 89 procent af det, der kaldes de fattiges bruttonationalprodukt.
De fattiges bruttonationalprodukt defineres som værdien af det totale levebrød til fattige, som bor i skoven eller bygder.
I sammenligning udgør fiskeri samt skov- og landbrug blot mellem 6 og 17 procent af klodens samlede bruttonationalprodukt.
Pavan Sukhdev opfordrer både politiske ledere og bedriftsejere til at medregne værdien af naturens produkter og tjenester i deres regnskaber.
»Alle landes myndigheder bør for deres eget bedste lave et TEEB-studie, for det, man ikke måler, kan man heller ikke administrere.«
»Mange lande har ikke styr på deres allervigtigste ejendel, nemlig den naturlige kapital,« siger han.
Lande som Brasilien og Indien har allerede signaleret, at det vil lave nationale TEEB-studier for at finde ud af, hvad de taber på afskovning og forurening.
Ifølge Sukhdev har EU og flere asiatiske lande også talt om at lave regionale studier, mens flere ulande i Afrika og Sydamerika har spurgt UNEP om mulighederne for finansiering af TEEB-studier.
Rosemarie Rotella er præsident i non-profit organisationen Conservation International, som har bidraget stærkt til TEEB-studiet.
Organisationen arbejder for at påvirke politikere og andre beslutningstagere igennem videnskab, der er forbundet med bevarelse af naturens mangfoldighed.
»TEEB-studiet handler om, at vi ikke længere kan tage naturen for givet. Det at miste naturlig mangfoldighed er forbundet med enorme udgifter,« siger hun.
Selv har hun arbejdet mest med konceptet økologisk økonomi, mens hendes forskerkolleger hos CI også har arbejdet inden for politik og cost-benefit-analyser af det at beskytte naturområder.
Hun mener, at den største udfordring ved at arbejde tværfagligt med naturvidenskab og økonomi var koordineringen af de forskellige studier. Hun mener, at resultaterne taler for sig selv.
»Gennemslagskraften er allerede enorm. For få år siden var det vanskeligt at forestille sig, at et magasin som The Economist skulle have en forsidehistorie, som handlede om værdien af skovene, men for nogle uger siden skete det,« siger hun.
Rosemarie Rotella er overbevist om, at lanceringen af rapporten i Nagoya kun er begyndelsen på arbejdet med TEEB-studierne.
»Nu skal vi vende de ting, vi har talt om, til praktiske tiltag. Vi skal finde andre områder, hvor vores ramme kan bruges, og vi håber, at nationer og bedrifter vil begynde på at medtage naturen i deres regnskaber.«
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Re: En joke
Bankerne behøver ikke regeringerne til at indkræve pengene fra befolkningen.
Banken sender regningen direkte videre til de kunder, der har en lavere indkomst. Danske bank tager f. eks. 11,5 % for andelsboliglån. Andre kunder, de gode velhavende, slipper med en langt lavere rente. Dansk Bank havde for nogle år siden aktiviteter i Irland. De sender derved regningen for den irske fest videre til danske kunder med lav indkomst.
Økonomisk natur
I alt for mange år har vi manglet et økonomisk måleinstrument til at beskrive værdien af at sikre biodiversiteten for kroner og øre er nemlig det eneste landbruget – fiskeriet og skovbruget forstår.
Sund fornuft – henvisninger til øget mængde af sprøjtegifte og nedgangen i antallet af vilde dyr – overfiskning af bestemte arters indflydelse på resten af øko-systemet – forholdet mellem reducering af grønne bælter og insekter der forsvinder, er hippie-snak man ikke har villet tage alvorligt.
Hensynet til en her og nu profit har vejet tungere end alt andet – dyrevelfærd – kvalitet og natur har ikke været en del af regnestykket – omdrejningspunktet har været produktionsomkostning og fortjeneste alt andet har været, i bedste fald, sekundært eller helt uden betydning og biodiversitet er noget urtete menneskerne har opfundet på universiteterne.
Resultatet har været at invasive arter har spredt sig og forstærket problemet – enten har vi bevist eller ubevist flyttet rundt på arter – planter som dyr - uden at have tænkt sagen igennem og de arter vi så ikke selv direkte udryddede det hjalp de nye tilflyttere så til med. Victoriasøen er ved at blive kvalt i importerede Vandhyacinter fra Sydamerika og som om det ikke skulle være nok så smed man også lige et par Nilaborre med i – hvilket i dag betyder at stor set alle andre fisk er udryddet. Alene på grund af de to tåbeligheder har 100.000vis af mennesker måtte flytte væk for at kunne leve – i dag er der kun plads til store europæiske fiske både med få ansatte – de tømmer så søen for fisk til Europa – de lokale må smutte eller død af sult.
Men problemet er globalt rovdrift på alt fra land til havet – mineraler til fisk har betydet at vores miljø i årevis har lidt og i den sidste ende kommer vi også til at betale prisen på vores stupide adfærd på den eneste beboelige planet vi kender.
Nogle er begyndt at rører på sig med det har været svært at trænge igennem – se bare med vores egen torsk – både Sverige og Danmark vil gerne beskytte et par yngleområder i et forsøg på at genoprette arten – men det vil Tyskland da blæse på de sender deres fiskeflåder til vores beskyttelses zoner dertil kommer der dumme grådige danske og svenske erhvervsfiskere der vil blæse på forbuddet sniger der ud og henter torsk.
Men med det nye øko-værktøj er der måske en svag forhåbning at man nu med kroner og øre argumenter kan påvise at de ødelægger deres eget eksistensgrundlag og at man kan slå politikerne oven i hovedet med det eneste de forstår; penge.
Jeg vil foreslå at I læser lidt mere om buffer-zoner her:
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/bufferzoner_forbedrer_biodiversiteten_markant
http://da.wikipedia.org/wiki/Biodiversitet
http://www.cbd.int/convention/convention.shtml
En joke
Et par billioner? KRONER? Det er da ingenting. Hvad med at skrive om de mange billioner DOLLARS som bankerne verden over har spillet væk og kræver at regeringerne giver dem tilbage ved at tage dem fra befolkningen?