Derfor har Norge så meget olie
Norge havde ikke været et rigt olieland i dag, hvis ikke nord engang lå længere mod syd her på Jorden. Se video af, hvordan verden har flyttet sig gennem millioner af år.

Computersoftware viser, hvordan de tektoniske plader er endt der, hvor de er i dag. Her er et kort over de tektoniske plader på kloden i dag, de røde prikker er geologiske hotspots. (Illustration: Eric Gaba)

»Her kan vi se, hvordan verden var sat sammen for hundredvis af millioner af år siden, og hvordan verden glider frem til det, vi kender i dag,« siger Robin Watson.

Han er forsker ved Norges Geologiske Undersøgelse (NGU) i Trondheim.

I et samarbejde med forskere og udviklere fra Universitetet i Oslo (UiO), California Institute of Technology i USA og University of Sydney i Australien har de lavet et stykke software, som har fået navnet GPlates.

Det er den, man kan se et lille uddrag fra i videoen herover. Målet er at vise, hvordan Jordens kontinenter har flyttet sig over tid.

Robin Watson peger og drejer på den virtuelle jordklode på computerskærmen, mens kontinenpladerne flytter sig, banker sammen, glider fra hinanden igen, og danner den verden, vi sidder på nu.

Det varme olieland mod nord

»Se her, nord var engang syd, og det er derfor vi finder olie her,« siger Robin Watson.

»At fortids-Norge befandt sig i et mere tropisk miljø gav god grobund for oliedannelse, og olie er så blevet fragtet med kontinentalpladerne nordover.«

Robin Watson peger på det lille, langstrakte olieland, som danser opover mod det nordlige nord.

GPlates er et gratis program, som kan bruges både i undervisning og for sjovs skyld. Men tanken er, at det skal være et værktøj, som kan hjælpe forskere.

I denne video kan du blandt andet se, hvordan Grønland stak af fra Norge for circa 54 millioner år siden. (Uddrag fra GPlates ved Per Byhring, forskning.no/Youtube)

Men det er ikke kun Robin Watson, der er vild med GPlates.

Hvorfor opstod Nordsøen?

I et forskningssamarbejde med UiO bruger Susanne Buiter GPlates til at studere, hvorfor vores have er endt akkurat der, hvor de er nu.

Som du ser på videoen, glider kontinentalpladerne sammen og fra hinanden flere gange, men de skilles ikke altid ad samme sted, som de stødte sammen.

Susanne Buiter spekulerer for eksempel på, hvorfor de gled fra hinanden igen mellem Grønland og Norge, så Nordsøen opstod derimellem, mens den nordlige og sydlige del af de Britiske Øer forsat klamrer sig fast til hinanden.

»Vi tror, at der var vulkansk aktivitet under skæringen mellem Grønland og Norge for mange millioner af år siden, som gjorde jordskorpen lidt varmere og blødere, og at det derfor åbnede sig op akkurat her,« siger hun.

Uenighed blandt geologerne

Men dette er en ”Hvad kom først? Hønen eller ægget?”-debat blandt geologer.

Det kan nemlig diskuteres, om sådan en vulkansk aktivitet er en følge af eller årsag til kontinentalpladedeling.

»GPlates hjælper os med at visualisere, når ting sker, og hvordan dette hænger sammen,« siger Susanne Buiter.

Så står det bare tilbage, om hun til sidst kan sætte punktum i havdannelsesdebatten. Resultaterne fra studiet skal være klar i løbet af foråret.

Videre ind i jordens kerne

For fem millioner år siden begynder kloden at ligne det, vi kender i dag. (Foto fra videoen)

Og i dette forår kommer også næste version af GPlates.

Den første udgave blev tilgængelig på internettet allerede i 2007, men udvikledes stadig videre, og i år tager den skridtet ind i sig selv.

Det allernyeste er nemlig en funktion, hvor du kan se igennem jordskorpen og zoome dig hele vejen ind til kernen af vores jordklode.

»Vi regner med, at det snart er helt klart,« siger Robin Watson.

Hvis du føler, at det klør i nørdefingrene, vil det måske glæde dig at høre, at GPlates har en åben kildekolde, så du kan downloade kildekoden og lave ændringer, og sende forslag ind til udviklerne.

Softwaren er tilgængelig for alle på gplates.org, men fordi den primært er lavet som et forskerværktøj har udviklerne ikke fokuseret på at gøre download og brugen nem for alle og enhver.

Men det er heller ikke vildt kompliceret. Her er en forklaring på, hvordan du gør for at få din egen historiske jordklode (på norsk, red.)

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson