Annonceinfo

Derfor falder boblerne i Guinness nedad

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor boblerne i en Guinness-øl ryger til bunds i stedet for at stige som luft? Så kommer her svaret, du har ventet på: Hemmeligheden bag bobler, der falder nedad.

Emner: , , ,

Hvorfor synker boblerne i en stout-øl, som for eksempel Guinness, til bunds, når øllen falder til ro, selvom boblerne er lettere end væsken omkring dem? Dette spørgsmål har mange ølelskere i tidens løb sikkert diskuteret hen over bardisken ud på de sene nattetimer.

Nu har et irsk forskerhold fra Limerick University fundet svaret på mysteriet: De synkende bobler er et resultat af formen på et engelsk ’pint’-glass, som snævrer ind fra toppen og ned.

Glassets form forårsager nemlig et cirkulerende mønster i den læskende drik, som driver såvel væske som bobler nedad langs glassets væg. Det er altså ikke kun boblerne, der synker - de prøver faktisk stadig at stige til vejrs - men væsken som helhed, der synker, og hiver boblerne ned med sig.

Guinness-bobler afhænger af glassets form

De irske forskere er ikke de første, der har undersøgt de synkende bobler i stout-øl.

Det er pint-glassets særlige form, som får boblerne i en Guiness-øl til at falde nedad, mens øllen falder til ro. (Foto: Colourbox)

I løbet af det sidste årti har flere eksperimenter vist, at fænomenet er virkeligt og ikke bare et synsbedrag, og ved hjælp af simuleringer har man bevist eksistensen af en nedadgående strøm nær glassets væg.

Men dette er første gang, at forskere har påvist, at mekanismen bag denne strøm afhænger af glassets form.

For at analysere effekten af forskellige glasudformninger, brugte forskerne Guinness-øl med helt almindelige bobler i både et pint-glas og et ’anti-pint-glas’ – et pintglas, der så at sige ’vender på hovedet’ rent formmæssigt.

En aflang hvirvelstrøm dannes i begge glas, men i anti-glasset roterer strømmen i den modsatte retning, og væsken og boblerne nær glasvæggen strømmer derfor opad.

Boblerne bliver trukket nedad

Fakta

En ’pint’ er en måleenhed for rumfang, men udtrykket bruges også om en fadøl i Storbrittanien og USA. Helt specifikt refererer ordet til et glas øl med den særlige form, som ølglasset har på de fleste engelske pubber.

1 pint i Storbrittanien svarer til 0,568261 liter, mens 1 pint i USA svarer til 0,473176 liter.

Forskerne forklarer, at forskellen opstår på grund af måden, som glasset skråner på, fordi skråningen påvirker de omgivende boblers massefylde.

Når en øl er hældt op, begynder boblerne at strømme opad. I et typisk pint-glas bevæger boblerne sig væk fra glassets yderkant, mens de stiger opad, hvilket resulterer i en tættere densitet af væske langs ydersiden, men med færre bobler.

Fordi denne region i glasset nu har mindre opdrift, begynder den at falde nedad under vægten fra sin egen tyngdekraft.

Selvom boblerne i nærheden stadig forsøger at stige opad, overgår massefylden af den nedadgående strøm den opadgående massefylde af boblerne, så de bliver trukket med ned.

Fakta

Forskerne fandt også ud af, at stout-øl skummer pga. en blanding af kulsyre og nitrogen-bobler, mens andre øl kun skummer på grund af kulsyre.

Nitrogenen giver øllen en mindre bitter smag og mindre bobler end andre øl - som altså synker, mens øllen falder til ro.

Det modsatte gør sig gældende for et anti-pint-glas. Denne effekt kan du se i videoen øverst i artiklen.

Fascinerende at forstå boblerne

Videnskab.dk har fået fat på en dansk ølentusiast for at høre hans reaktion på den nye viden om stout-øllens boblende liv.

Timothy Hobley er lektor ved DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Fødevareindustriel Forskning og forsker blandt andet i ølbrygning. Han finder de irske forskeres resultater interessante:

»Personligt, som nørd, synes jeg, at det er fascinerende at kunne forstå hvorfor, helt præcist, at bobledannelsen forekommer og at kunne beskrive det matematisk. Det er et grundprincip i al god ingeniørmæssig forskning,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Fakta

’Widget’-systemet er en kugle, som aktiverer en udladning af nitrogen, idet dåsen eller flasken åbnes, og dermed får Guinness-øllen samme konsistens og skumeffekt som ved servering på pubber og restauranter.

Derudover ser han også konkrete anvendelsesmuligheder for den nye forskning:

»Når man er kommet frem til denne forståelse, kan man også begynde at tænke på, og måske simulere, endnu bedre løsninger, som er endnu mere bæredygtige og økonomiske.«

Væk med kuglen i øldåsen

Blandt andet foreslår de irske forskere på baggrund af den nye viden en relancering af stout-dåserne. I stedet for det eksisterende ’widget’-system – kuglen der ligger i bunden af den tomme øldåse – tilråder de, at man bruger et lille stykke papir af cellulose.

»De snakker slet ikke om det økonomiske i at lave den erstatning, eller mulige patentforhindringer, men det lyder som en billigere og mere bæredygtig løsning,« slutter Timothy Hobley.

Så næste gang aftenen går på hæld, og samtaleemnerne efterhånden er brugt op, så husk denne sjældne inside-viden om stout-øl. Og hvis du ikke kan huske det hele – ja, så ligger muligheden for bare at drikke øllen i stedet altid lige for.

Nitrogen

Skyldes det højere indhold af nitrogen ved fadølstapning at det tilføres mekanisk ved skænkning, eller findes det i væsken som et resultat af brygningsprocessen eller andet? I tilfælde af at nitrogen tilføres i fadøllet, hvornår og hvorfor fandt man så på denne metode og er der fordele og/eller ulemper ved denne tilførsel?

Med venlig hilsen
En ølkender

Kugleskål

Kuglen flyder i toppen af dåsen, men når du har drukket øllet, ligger den på bunden.

Widget

"I stedet for det eksisterende ’widget’-system – kuglen der ligger i bunden af øldåsen – ..."

Flyder kuglen ikke i toppen af dåsen?

Skål, Lasse

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg