Derfor er katte kræsne
Kræsne eller feinschmeckere? Katte er mere 'besværlige' end hunde, når det kommer til mad. Her forklarer en britisk forsker de nyeste teorier om hvorfor.

Fordi katte udelukkende æder kød, har de mistet evnen til at smage sødme. (Foto: Shutterstock)

 

Alle, der har set en kat kaste op efter at have tygget på lidt græs, kan regne ud, at kattedyrene ikke er naturlige plantespisere.

Derfor kommer det måske også som en overraskelse, at disse kødædende dyr deler vigtige gener, der typisk associeres med planteædende dyr.

Det kan måske også være med til at forklare, hvorfor katte kan være svære at behage, når det gælder mad.

Smagssans bedømmer om fødekilden er skadelig

Ny forskning foreslår, at kattene besidder gener, der beskytter planteædende dyr fra at fordøje giftige planter ved at få dem til at smage bitre.

Dyr bruger deres smagssans til at bedømme, om en potentiel fødekilde er skadelig eller næringsrig.

En sød smag signalerer sukker, som er en vigtig energikilde. En bitter smag fungerer derimod som en forsvarsmekanisme mod de skadelige giftstoffer, der ofte findes i planter og umoden frugt.

Evolutionen finjusterer smagsløgene

Evolutionen justerer gang på gang på dyrenes smagsløg, så de passer til de forskellige kostmæssige behov.

Forandringer i dyrets kost kan overflødiggøre behovet for at kunne fornemme visse kemikalier i føden. Derfor muterer receptorgenerne og deres evne til at producere protein.

Et eksempel på dette er katte, der udelukkende æder kød, og som ikke længere kan smage sødme.

Men hvis evnen til at smage bitterhed blev udviklet som en advarsel mod plantegift, så burde katte, der almindeligvis udgår planter, heller ikke kunne smage bitre stoffer.

Mennesket og andre grøntsagsgnaskende dyr kan smage bitterheden, fordi vi har receptorer, der genkender den bitre smag.

Forskning tyder på, at katte kan være mere følsomme overfor bitre stoffer end hunde
(Foto: Shutterstock)

Hvis kattene mistede evnen til at kunne smage bitterhed, ville deres receptorgener være fuld af mutationer.

 

Forskerne analyserede dyregenomer

Genetikere fra Monell Chemical Senses Center i Philadelphia analyserede kødædende pattedyrs genomer fra katte, hunde, isbjørne og fritter (lys varietet af ilder) for at se, om vores kødædende slægtninge har gener, der kan genkende bitterhed.

De var overraskede over at finde, at katte har 12 forskellige gener, der gør dem i stand til at smage bitterhed. Hunde, fritter og isbjørne er lige så veludstyrede.

Men hvis kødædende dyr ikke har en stor sandsynlighed for at støde på bitter føde, hvorfor har de så gener, der gør dem i stand til at smage bitterhed?

 

Reagerede på bitre kemikalier og kemiske forbindelser

Peihua Jiang, der er molekylær biolog ved Monell, udførte forsøg, hvor han i sit laboratorie indførte kattesmagsreceptorer i menneskeligt cellevæv.

Sammen fungerede cellevævet og generne som en smagsreceptor, der reagerer på de kemikalier, der berører den.

Jiang opdagede, at katsmagsreceptoren reagerede på bitre kemikalier, som findes i giftige planter og på kemiske forbindelser, der også aktiverer de menneskelige smagsreceptorer.

Kattens bitre smagsreceptor kaldes Tas2r2. Den reagerede på kemikaliet denatonium benzoate, et bittert stof, der også bruges til at stoppe neglebidning.

Så hvorfor har kattene bevaret evnen til at kunne smage bitre stoffer?

 

Uforudsigelige kostvalg og uappetitlige 'gaver'

Katteejere ved, hvor uforudsigelige kattenes kostvalg kan være. Mange ejere modtager 'gaver' i form af frøer, tudser og andre dyr, som kan have bitre og giftige stoffer i deres hud eller kroppe.

Jiangs forskningresultater afslørede, at bitre smagsreceptorer gør kattene i stand til at genkende disse potentielle giftstoffer, så de kan undgå og forkaste giftholdig føde og derved undgå forgiftning.

Alle, der har set en kat kaste op efter at have tygget på lidt græs, kan regne ud, at kattedyrene ikke er naturlige plantespisere.
(Foto: chrisada/ via Flickr)

Men hvor ofte støder kødelskende katte egentlig på bitre og giftige stoffer i sammenligning med deres planteædende kolleger? Jiang mener ikke, at det sker tit nok til at kunne forklare, hvorfor katte har bevaret så mange bitre smagsreceptorer.

Istedet har kattenes smagsreceptorer måske udviklet sig af andre årsager end lige smag. I mennesket findes de bitre smagsreceptorer ikke kun i munden, men også i hjertet og lungerne, hvor det menes, at de opsporer infektioner.

 

Dobbeltrolle som sygdomsdetektor?

Det vides endnu ikke, om kattenes bitre smagsreceptorer også har en dobbeltrolle som sygdomsdetektorer.

Kattene smagsreceptorer kan måske forklare, hvorfor de har et rygte som værende kræsne. Men hunde har et lignende antal smagsreceptorer - så hvorfor er kattene så besværlige?

En del af svaret ligger måske i, hvordan kattenes smagsreceptorer opfanger bitre stoffer.

Forskning - udgivet tidligere på året af en anden gruppe forskere - afslørede, at kattenes smagsreceptorer er særligt følsomme overfor bitre stoffer - og endda mere følsomme overfor denatonium end den samme receptor hos mennesker.

 

Er katte feinschmeckere?

Måske er katte også mere følsomme overfor bitre stoffer end hunde - eller måske opfanger de en større mængde bitre stoffer i deres daglige kost.

Mad, som hunde og mennesker ikke rigtigt synes smager af noget, er måske en meget ubehagelig gastronomisk oplevelse for en kat.

Så i stedet for at sige, at katte er kræsne og besværlige, skulle vi måske beskrive dem som feinschmeckere.

Hannah Rowland modtager støtte fra NERC, The Royal Society, The British Ecological Society og The Winston Churchill Memorial Trust. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

The Conversation

Seneste ForskerZonen

Det sker

Se flere events