Partikel-fysikere og forskere over hele verden kan næsten ikke vente på det, som skal ske i slutningen af juli. Hvis alt går efter planen, bliver der nemlig dér trykket på startknappen til 'Large Hadron Collider' (LHC), verdens kraftigste partikel-accelerator.
Dette grænseoverskridende projekt består blandt andet af en 27 kilometer lang partikel-bane, hundrede meter under jorden mellem Schweiz og Frankrig. Ved at tilføre en meget stor mængde energi, skal milliarder af ufatteligt små partikler accelereres til tæt på lysets hastighed, og så smadres ind i hinanden.
Resultatet bliver et slags mini 'Big Bang', og kan give helt ny viden om universet.
Enkelte frygter at eksperimentet også vil slippe ukontrollerbare kræfter løs, som vil føre til jordens totale tilintetgørelse (se Amerikanere frygter at forskere vil smadre Jorden). Men i denne uge afviste en ny rapport, at der skulle være nogen fare ved det nye projekt,
»Partikel-kollisionerne ved LHC udgør ikke nogen fare, og der er ingen grund til bekymring,« beroliger den reviderede rapport fra European Organization for Nuclear Research (CERN).
Sikkerhedsanalysen, som er ledet af den kendte fysiker John Ellis, afviser at energien i partikelkollisionerne ved LHC er høj nok til at udgøre nogen trussel mod vores eksistens.
Forskerne henviser især til den naturlige, kosmiske stråling, som hele tiden bombarderer jorden og resten af universet. Når de rammer jorden, er nogen af disse stråler accelereret til en større energi, end selv det LHC kan præstere.
Siden jorden blev dannet, kan man sige, at naturen allerede har foretaget omkring en million LHC-lignende eksperimenter på vores planet. At planeten fortsat eksisterer, viser ifølge rapporten, at LHC heller ikke vil kunne underminere vores eksistens.
Det er vigtig at understrege, at der ikke er den store uro at spore i de etablerede forskningsmiljøer over eksperimentet.
Allerede i 2003 udarbejdede LHC en grundig sikkerhedsanalyse, som konkluderede at eksperimentet ikke repræsenterede nogen fare for det fysiske miljø her på jorden. Men dette forhindrede ikke at CERN, og et tilsvarende forskermiljø i USA (Fermilab) måtte møde op i retten, og forklare hvorfor eksperimentet ikke udgør nogen fare for vores planet.
Det er Walter Wagner, som tidligere arbejdede i atomkraftindustrien, og Luis Sancho, som har sagsøgt forskermiljøerne, ifølge MSNBC. De kræver blandt andet, at eksperimentet udsættes, til der er foretaget endnu flere sikkerhedsanalyser.
Faktisk ved ingen nøjagtigt, hvad der vil ske, når protonerne (bittesmå partikler, som er mindre end atomer) skal hamre ind i hinanden, med en energi som overgår den i alle andre acceleratorer.
Men enkelte forskere, også ved CERN, har antydet at der vil blive dannet små, sorte huller. Et sort hul er et objekt med så stor massekoncentration, at ingenting, ikke engang lyset, kan slippe bort fra det.
De sorte huller er måske den vigtigste ingrediens i det mareridt, som skeptikere som Sancho og Wagner tegner. De frygter at disse sorte huller begynder at vokse ukontrolleret, og nærmest sluger det stof, som jorden består af.
I den reviderede sikkerheds-analyse afvises det, at der i det hele taget vil opstå sorte huller som følge af eksperimentet.
Forskerne henviser til veletablerede teorier om tyngdekraften, blandt andet bygget på Einsteins relativitetsteori.
Alligevel udelukker rapporten ikke helt muligheden for at det faktisk kan dannes sorte huller ved LHC. Men i så fald vil de blive så kortlivede, at de ikke når at indsamle stof.
»De sorte huller vil være mikroskopiske, og fordampe øjeblikkeligt,« står der i rapporten.
Et andet forhold som tages op i sikkerhedsanalysen, er de såkaldte strangelets. Dette navn er givet til en hypotetisk klump af 'sært stof', med en helt ny opbygning og kombination af kvarker.
Skeptikerne advarer om, at strangelets kan opstå, når protonerne banker ind i hinanden ved LHC.
De frygter derefter en slags 'Kong Midas'-effekt, hvor strangelets vil komme i kontakt med og forvandle også almindeligt stof på jorden til strangelets. En sådan masseforvandling ville kunne medføre at jorden ender som en slags varm, død klump.
I sikkerhedsanalysen indvender forskerne ved CERN, at sådanne strangelets - hvis de skulle opstå - uundgåeligt vil blive omdannet til almindeligt stof i løbet af 'en tusindedels milliontedels sekund'. Effekten sammenlignes med at lægge en lille klump af is i et kar med kogende vand.
Rapporten henviser også til tidligere bekymringer omkring strangelets i forbindelse med en anden partikelaccelerator, nemlig 'Relativistic Heavy Ion Collider' (RHIC) i USA i 2000.
Dér blev der foretaget en undersøgelse af fænomenet, som konkluderede, at der ikke var nogen fare for at eventuelle strangelets skulle begynde at forvandle almindeligt stof. RHIC har nu også været i brug i otte år, uden at noget sådant er indtruffet.
Risikoen for såkaldte magnetiske monopoler er også blevet trukket frem af dem, som advarer imod LHC-eksperimentet.
Frygten er at partikelacceleratoren kan komme til at danne massive partikler med kun én magnetisk ladning, altså enten kun en sydpol eller en nordpol. Skrækscenariet er, at sådanne magnetiske monopoler skulle kunne nedbryde protonerne i jordens naturlige miljø.
I sikkerhedsanalysen fra CERN hævder forskerne imidlertid at sådanne magnetiske monopoler, hvis de overhovedet eksisterer, vil være for tunge til at kunne blive dannet i LHC. Og skulle dette vise sig at være forkert, og monopolerne faktisk er lette nok til at kunne blive dannet, så vil dette heller ikke medføre nogen risiko.
For så vil magnetiske monopoler nemlig også være lette nok til at kunne dannes via den kosmiske stråling, argumenteres det i rapporten. Og at jorden fortsat eksisterer, udelukker muligheden for, at der findes farlige magnetiske monopoler, som er lette nok til at blive dannet i LHC.
Rapporten afviser også advarslerne mod såkaldte vakuumbobler.
Der har nemlig været spekulation om, at universet ikke skulle befinde sig i en stabil tilstand. Tanken var, at påvirkningen fra kollisionerne i LHC ville kunne få universet til at falde ned i en tilstand med lavere energi, en vakuumboble. I denne tilstand ville vi ikke kunne eksistere.
Men igen peger CERN-forskerne på den naturlige, kosmiske stråling. Hvis LHC ville kunne udløse vakuumbobler, ville den kosmiske stråling også kunne gøre det. Men eftersom vakuumbobler ikke er blevet dannet noget sted i det observerbare univers, vil dette heller ikke ske ved LHC, argumenterer de.
Opstarten af LHC er allerede kraftig forsinket. Men hvis alt går efter de seneste planer, indledes verdens største eksperiment altså i slutningen af juli.
Forskeren håber på at finde nye svar, blandt andet på hvorfor vi og hele universet eksisterer.
Skeptikerne mod eksperimentet advarer imod dommedag, men håber vel inderst inde, at de tager fejl i deres dystre spådomme.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
