Klodens frugbareste jord er menneskeskabt. Det drejer sig om en ældgammel og relativt enkel landbrugsmetode til at gøde med trækul - lavet af biologiske affaldsprodukter. Metoden kan give nyt liv til udpint jord, og begrænse mængden af CO2 som udledes i atmosfæren.
Det mener forskerne som har undersøgt hvordan denne type af kul fungerer som gødning. De håber at metoden vil sprede sig til hele verden. Det begyndte for måske 3000 år siden, da stammerne i Amazonas blandede den jord som de dyrkede med trækul fra bark og dyreknogler. Da disse jordstykker blev genopdaget for få år siden, opdagede arkæologerne at jorden var blandt klodens mest frugtbare.
På det nyligt afholdte møde i 'The American Chemical Society', meddelte forskere fra Delaware State University at de var kommet nogle skridt videre med denne sag. De har gennemført den første systematiske undersøgelse af denne ældgamle metode, som går ud på at forbedre jorden ved at iblande trækul. Denne nyopdagede, kunstige jord har ekstreme egenskaber.
Teknologien som indianerne brugte for tusinder af år siden til at skabe Amazonas' mørke jord, 'terra preta', skal nu forvandle gold jord til frugtbare marker også andre steder på kloden. Trækullet som har givet os begreberne 'terra preta' og 'black gold agriculture', øger jordens frugtbarhed mere end kompost, gødning og kunstgødning - og mens de nævnte jordforbedringsmidler nedbrydes forholdsvis hurtigt, vil terre preta-virkningen vare længe.
»Har du tilsat trækullet en gang, vil det være der i hundrevis af år, for ikke at snakke om tusinder,« siger en af Delaware-forskerne, Mingxin Guo, i en pressemeddelelse fra American Chemical Society.
Desuden er den sorte jord mere luftig, og optager meget mere vand.
Dette virker lovende for en sultende verden. Guo siger at han er sikker på at denne nyskabende metode til jordforbedring kan eksporteres globalt, og kan hjælpe lande med dårlig jordkvalitet: »Vi står overfor den anden landbrugsrevolution!«
Guo siger at det er simpelt at producere 'biochar', som han kalder trækullet: »Organisk materiale pakkes i en lukket metalbeholder, som varmes op så det brænder uden ilt. Det organiske råmateriale forvandles dermed til sort trækul, som så blandes i jorden.«
»Så lidt som én procent trækul vil give en væsentlig effekt,« siger han.
I tråd med tidsånden, vedlægger forskerne også nogle klimaargumenter: landbrugsjorden er landjordens største kulstoflager. Men når jorden dyrkes intensivt, omdannes dette kulstof let til CO2 og udledes i atmosfæren. Den nye metode vil derimod gøre det muligt at holde kulstoffet i jorden.
Forskning.no har tidligere skrevet om denne sag. Se Amazonas' mystiske mørke jord og Folksom jungel (på norsk!)
American Chemical Society: ‘Black gold agriculture' may revolutionize farming, curb global warming
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Vi har en mindre produktion
Vi har en mindre produktion af trækul, der fremstilles i forbindelse med demonstrationsdrift af et lille biomassebaseret kraftvarmeproduktion.
Til den kombinerede el-, varme- og trækulproduktion anvendes overskudstræ bestående af forskellige danske skovtræarter. Partikelstørrelsen for trækullet ligger typisk mellem 1-30 mm og er gennemvådt (vandindhold ca. 80 % af totalvægt).
Jeg hører gerne nærmere hvis der findes universiteter, forskere eller virksomheder som har ideer til eller interesse i et samarbejde omkring bedst mulig udnyttelse af den type trækul vi producerer.
Kontaktoplysninger findes på www BioSynergi.dk.
Gør det nogen forskel, kullet
Gør det nogen forskel, kullet er lavet "for nylig" altså efter den beskrevne metode, eller kan man ikke bare blande kul fra diverse kulminer i jorden? Forudsat at det ikke er stenkul selvfølgelig.
Umiddelbart burde der vel ikke være den store forskel eller hvad?
Det har længe undret mig i al
Det har længe undret mig i al snakken om biobrændstof, at man hele tiden nævner ætylalkohol og ikke metylalkohol som brændstof til biler.
Dette stof kaldes også træsprit, fordi én af de måder, det kan fremstilles på, er destilation af træ som nævnt i artiklen. Restproduktet er trækul, som så kan bruges til jordforbedring -- eller til at brænde i grillen.