De fire Darwin-bloggere
Bloggen 'Darwins hjørne' er en gruppeblog. Den skrives på skift af fire forskere med forskellige indgangsvinkler til evolution
Pia Bennike
Pia Bennike er mag.scient., ph.d. i antropologi og gæsteprofessor samt ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun er uddannet ved Antropologisk Institut og Antropologisk Laboratorium samt Anatomisk Institut på Københavns Universitet med fokus på biologisk antropologi. Derudover har hun gennemført supplerende studier og kurser indenfor medicin, geologi, arkæologi, kemi og odontologi. Indtil sidste år har hun været ansat som lektor på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut.
Mette Elstrup Steeman
Mette Elstrup Steeman (født 1972) har en cand. scient. og en ph.d. grad i palæobiologi fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet med naturhistorie og rekonstruktion af tidligere tiders dyreliv siden 1996. Hendes specialisering er indenfor dinosaurer og uddøde hvaler.
Hun har igennem hele sin studietid beskæftiget sig indgående med evolution og udforskning af uddøde dyrs levevis. Desuden har hun deltaget i udgravninger i Canada og New Zealand, og i forbindelse med hendes forskning besøgt museer og institutter i Argentina, Rusland, USA, Canada og flere europæiske lande.
Peter C. Kjærgaard
Peter C. Kjærgaard, lektor, ph.d. ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. I perioden 2008-2010 er han ansat som Visiting Fellow på Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies, University of Cambridge. Derudover leder af projektet 'Darwin i Danmark' samt internet-encyklopædien 'evolution.dk'. Han har skrevet et utal af bøger om evolution - den seneste Science in Denmark: A Thousand-Year History, som han har skrevet sammen med Helge Kragh, Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Trine Bilde
Trine Bilde er uddannet biolog ved Aarhus Universitet og fik i 1999 en ph.d. baseret på studier af rovdyr-byttedyr-interaktioner og livshistoriebiologi hos leddyr. Hun har efterfølgende været postdoc ved Ben Gurion University, Israel, finansieret af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (2000-2001).Trine Bilde har været ansat i et år ved Danmarks Miljøundersøgelser som forsker, og blev i 2002 ansat som Stenostipendiat og senere som Carlsbergstipendiat ved Aarhus Universitet. Senest har hun haft et EU Marie Curie-stipendiat ved Uppsala Universitet i Sverige.
Trine Bilde forsker i evolutionær økologi med fokus på social evolution, evolution af parringssystemer, seksuel selektion, seksuel konflikt, indavlseffekter, populationsgenetik og genotype x fænotype-interaktioner. I dag er hun ansat som lektor på Biologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. underviser i adfærdsbiologi og zoologi.
Jakob Vinther
Jakob Vinther er uddannet cand.scient. i Geologi og Zoologi. Han er ph.d.-studerende på Yale University på afdelingen for palæontologi. Sammen med sine amerikanske kolleger på Yale University har Jakob Vinther gjort en vigtig opdagelse. Ved hjælp af et såkaldt elektronmikroskop, som kan se overfladestrukturer helt ned i nanostørrelse, har Jakob Vinther og forskerne studeret fossilet af en 47 millioner år gammel fuglefjer, der er fundet i område nær den tyske by Darmstadt.
Som palæontolog har Jakob Vinther specialiseret sig i hvirvelløse dyr. Han arbejder med mikroRNA, der hjælper til at forstå evolutionen. Ved at undersøge de små molekyler kan man rekonstruere dyrs evolution. Denne viden kan f.eks. være gavnlig, når det kommer til at helbrede visse kræftformer.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Mobilen kan skanne din hjerne
23. september 2011 kl. 03:52 -
Derfor syrer dine ben til
29. december 2011 kl. 03:53 -
Følg pillens vej gennem tarmen
4. januar 2012 kl. 10:44
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 17 minutter 21 sekunder siden
[En beboelig verden?]
-
Af Mogens Michaelsen for 28 minutter 21 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Når vi følger Darwins
Når vi følger Darwins udvikling, ender vi gentagende gange med at mangle det afgørende led mellem Abe og menneske.
Vi kan følge arternes udvikling ved fund og dermed bevise deres udvikling.
Men ind til nu har det været umulig at bevise overgangen fra Abe til Det moderne menneske.
Dette "hul" i udviklingen har fået mig til at se på den gamle diskution, om det er Darwin eller Bibelen der har ret i sin skabelse af det moderne menneske.
Vi kunne tænke os at Darwin har ret i at et individ har udviklet sig fra en fældes forfader, frem til to grene, en der er de arter vi kender til af Aber. og en gren der har fulgt det tidlige menneskes udvikling. De to grene er på et tidspunkt nået til grensen for deres udvikling, og derfor har vi i dag i verden Aber. hvor i mod det tidligste menneske er uddød, og det moderne menneske intager verdensbilledet.
Her er det jeg tænker på bibelens beretning om skabelsens af mennesket.
Bibelen siger at mennesket blev skabt i GUD's billed, og at det i starten levede i en beskyttet verden Edens have.og først da mennesket gjore sig "ulydig" over for guds båbud, kom mennesket ud i den omgivende verden.
Med nutidens viden om DNA og Gener, kan jeg ikke lade værer med at tænke på, at bibelens beretning på mange punkter kan minde om vor tids gen laburatorier, hvor vi også leger GUD ved at skabe, kloner af arterne.
Hvis vi tænker os at Edens Have er sådan et Lukket område, hvor GUD skaber det morderne menneske ved at tage end del af sit eget DAn og indsætte det i urmennesket, så det moderne menneske opstår.
hvis denne tese, har noget på sig, vil det betyde at både Darwin og Bibelen har ret, hver på sin måde.
Samtidig giver det en forklaring på den bindeled vi stadig mangler for at binde det moderne menneske til de tidliger stadier af urmennesker.
Martin Wilnor