Annonceinfo
Du er her: Forside ›› Miljø & Naturvidenskab ››

De arktiske dyr dør af varme

10. september 2009 kl. 20:03 7 kommentarer

Klimaændringerne har dramatiske konsekvenser for dyre- og plantelivet i de arktiske områder. En række dyrearter lider under følgerne af den globale opvarmning.

Emner: , , ,
SendPDFPrint
Af: Henrik Bendix
Der bliver færre grønlandske rensdyr, fordi plantevæksten topper tidligere end før. Det betyder nemlig, at der ikke er mad nok til den gravide rensdyrhun, når dyret har allermest brug for det. (Foto: Eric Post)

En stor gruppe forskere har kigget på, hvordan det egentlig går med de arktiske økosystemer. Og det går faktisk ikke så godt, idet den globale opvarmning er ekstra mærkbar nord for polarcirklen. Det fremgår af en artikel i fredagens udgave af det anerkendte tidsskrift Science.

Vegetationen ændrer sig, og mange dyr har fået langt sværere ved at klare sig i det arktiske område.

»Vi er alle sammen overraskede over det omfang, forandringerne i Arktis har,« fortæller Eric Post til videnskab.dk.

»I løbet af de seneste to-tre årtier har der været meget voldsomme ændringer i alle dele af i det arktiske system.«

Fakta

VIDSTE DU

I løbet af de seneste 150 år er gennemsnitstemperaturen globalt set steget med 0,4 grader, men i Arktis har stigningen været mere end dobbelt så stor.

Eric Post, der er lektor i biologi ved Penn State University i USA og gæsteforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, har været en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, der blandt andet havde deltagelse af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet, Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut.

»I medierne hører man mest om smeltende is og snedække, der forsvinder,« fortsætter han. »Men vores rapport illustrerer, hvor meget disse forandringer betyder for økologien.«

Det tidlige forår dræber dyrene

Det ser ud til, at klimaændringerne er gået værst ud over isbjørnene. De er nemlig meget afhængige af, at der er masser af havis at boltre sig på. Men også dyr som hvalrosser, narhvaler, ringsæler, klapmydser (en sælart) og ismåger er i farezonen, skriver forskerne.

Foråret kommer stadig tidligere i de arktiske områder, og det har for eksempel konsekvenser for ringsæler og isbjørne, der føder deres unger i huler under sneen. Hvis forårsregnen kommer for tidligt, bryder snehulerne sammen og dræber ungerne, før de er store nok til at komme ud.
Et andet eksempel: For rensdyrene i Grønland betyder det tidlige forår, at der ikke længere er flest planter, når dyrene har allermest brug for føde. Derfor er der færre grønlandske rensdyrkalve, der overlever.

Denne graf viser, hvor mange millioner kvadrat-kilometer, der har været dækket af sne (blå punkter) og havis (røde punkter) i Arktis de seneste årtier. Mænden af sne og is er aftagende, og det har gjort livet svært for mange dyr. (Graf: Science/AAAS)

Omvendt nyder rensdyrene på Svalbard faktisk godt af det mindre snedække, og her vokser bestanden. Det samme er tilfældet for moskusokser i visse dele af Arktis. Det er altså ikke alle arktiske dyr, der lider under klimaændringerne. Men de fleste.

Livet vil også ændre sig på vores breddegrader

Konsekvenserne af den globale opvarmning er tydelige i de arktiske områder, men efterhånden vil ændringer i økosystemerne også blive mærkbare længere sydpå.

»Ændringer, der er lige så store og betydningsfulde som dem, vi ser i Arktis, vil gradvist begynde at dukke op andre steder,« siger Eric Post.

»Vi kan bruge ændringerne i Arktis som eksempel på, hvad vi har i vente ved lavere breddegrader, hvis vi ikke skynder os at begrænse CO2-udslippet.«

Hvad siger de faktiske tal?
Skrevet af Karl J. Hansen, 15, september 2009 kl. 10:48

Det ville m[ske være en fordel a læse beretninger så som: http://icecap.us/index.php/go/faqs-and-myths#17 idet det her beskrives at det lave antal isbjørne vi havde i 1960 var forårsaget af overdreven jagt.  Bjørnene er siden blevet fredet og de 17 af de 19 kolonier har været i fremgang siden.  Omkring 1960 var den samlede bestand nede på ca. 5000 og i dag anslås den samlede bestand til at være ca. 25000.  Personligt er jeg overbevist om at isbjørne kun er afhængige af at der er mad (sæler), de kan åbenbart finde maden i dag, ligesom de kunne fange maden for 800 år siden, da det var væsentlig varmere og mere isfrit end idag.

SV:Godt set, CB!
Skrevet af Henrik Bendix, 13, september 2009 kl. 14:49

"Det er ikke lige den slags videnskab, jeg bliver klogere af!" - du tog lige et spadestik dybere end jeg! :)
Det er da udmærket, at Hans Bendix henviser til artiklen - men henvisningen 'peger' jo blot på et intetsigende resumé samt en stribe (med)forfattere. Jeg er klar over, at adgang til artiklerne kræver (betalt) abonnement - men når nu HB har fået tilladelse fra EP + Science til at gengive havis-/snegrafikken var det måske en idé også at få tilladelse til at gengive deres dokumentation for markant højere arktiske temperaturer!?

I den videnskabelige artikel skriver forskerne, at klodens middeltemperaturen er steget med 0,4 grader i løbet af de seneste 150 år, men at stigningen har været to-tre gange så stor i Arktis. Kilden hertil er den seneste IPCC-rapport, som kan findes her: http://www.ipcc.ch/publications_and_data/publications_ipcc_fourth_assessment_report_wg1_report_the_physical_science_basis.htm
Data om snedækket og mængden af havis stammer fra Global Snow Lab, Rutgers University, New Jersey og fra U.S. National Snow and Ice Data Center, University of Colorado i Boulder.
Hvis man er blevet så nysgerrig, at man gerne selv vil læse Science-artiklen og finde ud af, hvilke data forskerne i øvrigt har brugt, så kan man få sit lokale bibliotek til at skaffe artiklen hjem. Det koster ikke noget.
Med venlig hilsenHenrik Bendixvidenskab.dk

Temperaturer ifølge DMI
Skrevet af Jens J. Thorsen, 13, september 2009 kl. 13:54

Iføle DMI er temperaturen nord for 80° på linie med alle de andre år. snarere lidt lavere. Det er IKKE temperaturen.
klik her

Godt set, CB!
Skrevet af Hans Henrik Hansen, 13, september 2009 kl. 10:14

"Det er ikke lige den slags videnskab, jeg bliver klogere af!" - du tog lige et spadestik dybere end jeg! :)
Det er da udmærket, at Hans Bendix henviser til artiklen - men henvisningen 'peger' jo blot på et intetsigende resumé samt en stribe (med)forfattere. Jeg er klar over, at adgang til artiklerne kræver (betalt) abonnement - men når nu HB har fået tilladelse fra EP + Science til at gengive havis-/snegrafikken var det måske en idé også at få tilladelse til at gengive deres dokumentation for markant højere arktiske temperaturer!?

SV:HVOR RINGE MÅ DET VÆRE?
Skrevet af Henrik Bendix, 12, september 2009 kl. 17:49

Kære Carsten,
Når vi refererer til en artikel fra et videnskabeligt tidsskrift, vil du næsten altid kunne finde et link til referencen under selve artiklen, i boksen med overskriften "Reference og links". Jeg gentager gerne linket til resumeet af artiklen i Science her: http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/325/5946/1355
Her kan du også se, hvad det er for en gruppe anerkendte forskere, der har bidraget til artiklen.
Grafen er taget direkte fra den videnskabelige artikel - med tilladelse fra Eric Post og fra Science. Som du sikkert ved, er Science et meget højt respekteret, peer reviewed videnskabeligt tidsskrift, som vi på videnskab.dk gerne bringer nyheder fra.
Som journalist har jeg aldrig drukket kaffe med folk fra DMU, og jeg foretrækker da også min kaffe sort. Til gengæld har jeg kommunikeret med den anerkendte forsker Eric Post, som jeg citerer i artiklen. Og jeg drikker meget gerne en kop kaffe med ham, hvis han skulle komme forbi en dag. Jeg er sikker på, at han har mere spændende at fortælle om sin forskning.
Med venlig hilsenHenrik Bendixvidenskab.dk

HVOR RINGE MÅ DET VÆRE?
Skrevet af Carsten Brinch, 12, september 2009 kl. 14:58

Nysgerrig på en artikel om dyr i Arktisk var jeg. "En stor gruppe forskere har kigget på, hvordan det egentlig går med de arktiske økosystemer." Min første tanke var: Hvor stor - hvilke forskere? Nå - det får jeg så ikke at vide. Den eneste navngivne er en lektor fra USA, der åbenbart pt er gæstelærer i DK. "Eric Post, der er lektor i biologi ved Penn State University i USA og gæsteforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, har været en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, der blandt andet havde deltagelse af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet, Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut." - Nå- det er altså DMU, der står bag!
"Det fremgår af en artikel i fredagens udgave af det anerkendte tidsskrift Science." - Okay her er indholdet af fredagens udgave af "Science": http://www.sciencemag.org/current.dtl -Jeg fandt ikke lige det refererede! "»I løbet af de seneste to-tre årtier har der været meget voldsomme ændringer i alle dele af i det arktiske system.« - Men hvilke voldsomme ændringer der refereres til er åbenbart hemmelige!

Denne graf viser, hvor mange millioner kvadrat-kilometer, der har været dækket af sne (blå punkter) og havis (røde punkter) i Arktis de seneste årtier. Mænden af sne og is er aftagende, og det har gjort livet svært for mange dyr. (Graf: Science/AAAS)

Så en graf der angiveligt stammer fra Science/AAAS:
Jeg finder Science/AAAS på  nettet men ikke grafen - selvfølgelig ikke, for det er rent fup. Grafen ser ud til at gå helt frem til i dag, men jeg ved tilfældigvis, at isarealet i Arktis faldt frem til 2007 og er steget noget siden. Her præsenteres jeg for en graf, der viser noget andet, men der er (selvfølgelig) ingen direkte reference!
Og så den chokerende nyhed: »Vi kan bruge ændringerne i Arktis som eksempel på, hvad vi har i vente ved lavere breddegrader, hvis vi ikke skynder os at begrænse CO2-udslippet.«
Intet mindre! Denne store, internationale forskergruppe (der formentlig består af et par studerende ved DMU og deres gæstelærer) kobler uden videre deres banebrydende!! forskning til andre dele af Verden og CO2s snarlige indvirkning herpå.
Dette må da forhåbentlig være bunden af, hvad Videnskab.dk bringer! Ingen forskning, ingen referencer der holder, en selvopfunden graf der er løgn. Intet andet end en journalist fra Illustreret Videnskab der sikkert har fået en nice kop caffe latte (dvs kaffe med mælk) sammen med en håndfuld 1.års-studerende fra DMU!
Det er ikke lige den slags videnskab, jeg bliver klogere af!
Venligst CB

Overraskede? Me2! :)
Skrevet af Hans Henrik Hansen, 11, september 2009 kl. 00:19

»Vi er alle sammen overraskede over det omfang, forandringerne i Arktis har...«
- ja, det er særdeles overraskende, såfremt det virkeligt skulle hænge sammen med REALISEREDE temperaturstigninger i det arktiske område! Grafen her viser arktiske temperaturer på baggrund af data fra Hadley Climate Research Unit:http://www.climate4you.com/images/MAAT%2070-90N%20HadCRUT3%20Since1900.gif---som det ses, er temperaturerne i Arktis steget ~1.5 grad siden 1970, hvilket knapt nok har bragt dem på niveau med værdierne fra sidst i 1930erne!
Så dersom dyrelivet p.t. virkeligt har større udfordringer end for 70 år siden, da kan det næppe bero på 'varme'graderne! :)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Mest læste på Videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Se flere spørgsmål og svar

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste nyheder

Seneste kort nyt

Se alle Kort nyt

Mest sete video

Se alle

Seneste kommentarer

Se alle

Seneste blogindlæg

Se alle blogs