Kan det betale sig at tanke grønt - og hjælper det overhovedet miljøet? Danskerne er i tvivl (Foto:Colourbox )

Hvis jeg fylder min bil op med biobrændstof, gør jeg så noget godt for miljøet, eller hælder jeg en afrikansk families kornlager ned i benzintanken?

Danskerne er i tvivl om konsekvenserne af biobrændstof - den nye teknologi, der kan erstatte benzin og olie med brændstof lavet på majs.

Nej til brændstof - ja til mennesker

Men danskerne er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst: mad eller brændstof. Hvis produktionen af biobrændstof til bilen tager maden ud af munden på sultne i verdens fattigste lande, er svaret 'nej til brændstof og ja til mennesker' - også selvom det betyder, at priserne på benzin stiger.

Mette Jensen, seniorforsker, og Anne Holst Andersen, Ph.d.-studerende, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, har, som en del af projektet 'sociologiske perspektiver på introduktionen af biobrændsler' lavet en række interviews med udvalgte, 'almindelige' danskere.

Vi sidder med udsigt til de smukke grønne arealer midt i Aarhus Universitetspark, og de to miljøforskere har indvilliget i at lade videnskab.dk's læsere få et indblik i deres foreløbige konklusioner.

Klimaet er et fælles problem

Mette Jensen formulerer undersøgelsens vigtigste budskab således:

»Det nye i dag er, at vi (danskerne, red.) er villige til at gøre noget for miljøet, selvom det indskrænker vores muligheder for forbrug og transport. Det er tydeligt, at klimaet bekymrer folk, og at man ser problemet som et fælles anliggende, som vi alle skal være med til at løse.«

Biobrændsel gavner ikke miljøet

Mette Jensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (Foto:dmu.dk )

Undersøgelsen afslører imidlertid også, hvad danskerne synes er mindre tydeligt: Konsekvenserne af biobrændsel. Den amerikanske kongres har vedtaget, at biobrændsel skal udgøre 30 procent af brændstoffet til biler i år 2030, men samtidig peger en ny rapport fra OECD på, at biobrændsel slet ikke gavner miljøet.

De blandede budskaber forvirrer danskerne, fortæller Anne Holst Andersen, men forhindrer os ikke i at have stærke følelser om området.

»Danskerne har typisk ikke så stor viden om teknologien bag biobrændstof, men debatten om biobrændstof berører en masse områder, som folk har klare meninger om,« forklarer hun. Og Mette Jensen uddyber:
»Folk føler ikke, at de selv kan overskue problematikken, og derfor forventer de, at politikerne skal træffe de afgørende valg og tage beslutningerne for at løse det her. Men så er de også villige til at gå med på løsningerne. Politiske grænser og afgifter, der regulerer området, opfattes i de interviews, vi har lavet, som hårde, men nødvendige.«

De to forskere understreger desuden, at danskerne forlanger, at politikerne vægter hensyn til miljø og mennesker frem for økonomiske hensyn.

Store økonomiske interesser på spil

Anne Holst Andersen er Ph.d.-studerende ved Danmarks Miljøundersøgelser Foto: dmu.dk )

Der er vægtige økonomiske interesser indblandet, når biobrændstoffets fremtid diskuteres. En del store spillere har satset penge på markedet for biobrændstof:

- Det amerikanske landbrug nyder godt af den stigende efterspørgsel på majs til biobrændsel - det holder priserne oppe

- Olieindustrien har store investeringer i firmaer der producerer og udvikler biobrændsel - de kender teknologien og sikrer med biobrændsel, at verdens transportindustri fortsat er afhængig af brændstof frem for alternativer som el

- Den danske bioteknologiske gigant Novozymes har postet store summer i udviklingen af enzymer til den såkaldte anden generations biobrændsel

Vi bør fokusere på at finde løsninger, der ikke tvinger os til at vælge mellem brændstof og mad

- -Ole Vagn Christensen (S), medlem af Folketingets Energipolitiske udvalg

Danskerne ved godt, at disse økonomiske interesser er på spil i debatten, men de forlanger af politikerne, at beslutningerne skal træffes ud fra andre hensyn:

»Politikerne skal gå efter mennesker og miljø, ikke økonomiske interesser og beregninger, hvis de skal have legitimitet i befolkningen,« konkluderer Mette Jensen.

Politiker: Vi skal finde andre løsninger

Som medlem af Folketingets Energipolitiske udvalg forstår Ole Vagn Christensen (S) godt, at danskerne er forvirrede over biobrændslens konsekvenser. Han mener selv, at Danmark skal bruge kræfterne på at undersøge alle alternativer til brændstof lavet på majs, inden vi træffer beslutninger:

»Brændstof på majs fører os jo lige ud i fødevaredebatten, og når verden sulter, synes jeg ikke, det kan være rigtigt, at vi i den rige del springer over, hvor gærdet er lavest, bare fordi teknikken allerede findes. Vi skal hellere satse på at udvikle anden generation, hvor vi bruger affald, eller biogas, ja sågar alger er der snak om,« siger Ole Vagn Christensen til videnskab.dk, da vi fanger ham på Energiudvalgets Studietur i Jylland.

Biobrændstof lavet på fødevareegnede produkter er den nemme løsning, mener han, for der har vi allerede teknikken.

»Men vi bør fokusere på at finde løsninger, der ikke tvinger os til at vælge mellem brændstof og mad,« siger folketingspolitikeren.