Annonceinfo

Danskere overrasker med ny viden om jordlignende planeter

Ny dansk forskning vender op og ned på, hvad atronomerne gik og troede om dannelsen af planeter rundt om andre stjerner. Resultaterne kan forklare, hvorfor planeter på størrelse med vores egen jord er så udbredte.

Emner: ,
Det er slet ikke så underligt, at rumteleskopet Kepler har fundet tusindvis af planeter, der sandsynligvis har en størrelse, der er sammenlignelig med Jorden, viser ny dansk forskning. Denne illustration viser den relative størrelse mellem de fundne planeter og deres moderstjerne, sorteret efter moderstjernens størrelse fra venstre til højre. (Credit: Jason Rowe, Kepler Mission)

Planeter på størrelse med Moder Jord kan fint opstå uden en høj tilstedeværelse af tunge grundstoffer.

Det afslører nye danske analyser af data fra rumteleskopet Kepler.

Studiet er gennemført under ledelse af astrofysiker Lars A. Buchhave, der er tilknyttet Carlsberg Fellow på Niels Bohr Institutet og det tværgående Grundforskningscenter, StarPlan under Københavns Universitet, og resultatet er af en sådan kaliber, at det i dag publiceres i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift Nature.

»Jeg har vist, at jord-lignende planeter kan være vidt udbredt overalt i vores galakse, da de ikke har særlige krav om forøget indhold af tunge grundstoffer i stjernerne for at kunne opstå,« siger Lars A. Buchhave til Videnskab.dk.

Denne konklusion stemmer godt overens med det billede, der er ved at tegne sig af små planeters udbredelse i vores galakse, nemlig at det ser ud til, at det nærmere er reglen end undtagelsen, at en stjerne har små planeter omkring sig.

»Små planeter kan altså være vidt udbredte i vores galakse, så chancen for at finde planeter som vores egen Jord dermed også er større.«

Små planeter klarer sig uden tunge grundstoffer

De nye resultater kommer som en stor overraskelse. Tunge grundstoffer er nemlig hidtil blevet opfattet som en afgørende ingrediens i dannelsen af alle slags planeter, på samme måde som tilstedeværelsen af mel er en forudsætning for at kunne bage brød.

Fakta

Målingerne fra rumteleskopet Kepler og fra undersøgelser udført ved brug af teleskoper på Jorden, har i forvejen indikeret at der findes endda mange planeter, som har en størrelse mindre end Neptun og Uranus (få gange Jordens diameter).

Noget tyder på, at alle stjerner er omkredset af planeter, som er mindre end Jupiter og Saturn, mens store planeter er mere sjældne og mange stjerner har slet ikke store planeter i kredsløb.

Observationer har tidligere gjort det klart, at langt de fleste store gasplaneter er tilknyttet stjerner med et højt indhold af tunge grundstoffer, og man har derfor antaget, at de tunge grundstoffer generelt spillede en central rolle for planetdannelse. Men Lars A. Buchhave har med sit studie sat tyk streg under, at tilstedeværelsen af tunge grundstoffer ikke spiller den store rolle for dannelsen af miniput-planeter som vores egen Jord.

Ny metode vred pointen ud af stjernernes lys

Lars A. Buchhaves projekt startede oprindeligt som en undren over planetdannelse – den unge forsker funderede over, om planeter kun dannes omkring visse typer af stjerner, om planeterne tager form og størrelse efter, hvor tunge deres værtsstjerner er, og hvad stjernerne har at byde på i deres indre.

I erkendelse af ikke at kunne nå frem til en afklaring alene ved tankens kraft, udviklede Lars A. Buchhave og hans kolleger en metode, der var i stand til at vride flere informationerne ud af stjernernes lys.

Forskergruppen brugte lyset til at kortlægge grundstofsammensætningen af stjernerne til sammenlagt 256 planeter om andre stjerner end Solen – hvor 170 var små planeter, der har en størrelse på op til fire gange Jordens radius.

»Analyserne viser, at forekomsten af mindre planeter ikke afhænger af, at stjernerne har et højt indhold af tungere grundstoffer. Planeter af denne størrelse kan dannes omkring vidt forskellige slags stjerner - også stjerner, der er fattige på tungere grundstoffer,« siger Lars A. Buchhave.

Lars A. Buchhave og hans kollegers vej til målet er blevet fulgt tæt af en flok århusianske astrofysikere, som han ofte arbejder tæt sammen med.

Kepler fælder konsoliderede teorier

Én af følgerne er lektor Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, der selv er dybt involveret i forskning om ’exoplaneter’, det vil sige planeter om fremmede stjerner.

Fakta

Kepler-satellitten har indtil videre opsporet 2.300 planeter ved at overvåge stjernens lysstyrke. Er stjernen omkredset af en planet, vil stjernens lysstyrke med ganske bestemte tidsintervaller dykke en smule, hvilket teleskopet kan registrere.

»Det er et meget vigtigt og virkeligt imponerende resultat, som er et af de strålende eksempler på, hvad vi kan lære om planetsystemer med de fantastiske data, vi har fra Kepler. Det er en meget overbevisende analyse af Lars Buchhave og forskergruppen omkring ham,« siger Hans Kjeldsen og fortsætter:

»Jeg vil sige, at det på nuværende tidspunkt er ét af de vigtigste resultater, som er publiceret på baggrund af Kepler-data.«

Hans Kjeldsen synes, dette forskningsresultat er så spændende, fordi det er helt i modstrid med, hvad forskerne troede, de vidste.

Tidligere studier af store planeter om andre stjerner har gjort det klart, at der er en sammenhæng mellem, hvor store mængder tungere grundstoffer, de rummer og antallet af planeter i kredsløb om dem. Jo flere tungere grundstoffer en stjerne har, jo større frekvens af store planeter.

Behov for ny teori for planetdannelse

Denne forklaring passede hidtil fint med vores ideer om dannelse af planetsystemer, nemlig at det kræver mere end en ren gas at danne de sammenklumpninger i de tidlige faser af planetdannelsen i den ’protoplanetariske skive’ af gas og støv, som senere samles til planeter.

De nye resultater viser, at det slet ikke hænger sådan sammen for planeter, som i størrelse er nogle få gange Jordens størrelse. Her dannes der lige så tit planeter om stjerner med stort som med lavere indhold af tungere grundstoffer.

»Det er meget overraskende og er en opdagelse som fundamentalt vil få store betydning for vores forståelse af planetdannelse. Det vi alle troede, vi vidste, viser sig at være helt forkert,« siger Hans Kjeldsen.

citatHvis det er sådan at små planeter kan dannes omkring en bred vifte af stjerner, så betyder det nok at små planeter er vidt udbredt. Hvis de er vidt udbredt og der dermed er mange af dem, forøger det naturligvis chancen for at liv som vi kender det på Jorden kan opstå et andet sted i universet
- Lars Buchhave

Ifølge den gængse teori for planetdannelse vil skiven af gas og støv om en nydannet stjerne, fortættes til små nyfødte planeter, som med tiden vokser sig større og større. Forestillingen har været, at det kræver is for at starte denne proces, og at dette sker i den kolde del af skiven af gas og støv omkring den unge stjerne.

Da mængden af vand-is i skiven må afhænge af mængden ilt, har forskerne forventet, at der er en sammenhæng med mængden af tunge grundstoffer, og det stemmer også fint med de hidtidige målinger for store planeter.

»Det nye er altså, at store og små planeter ikke har de samme forudsætninger for at opstå, og det skal indgå i modellerne for dannelse af planeter. Så der er i den grad brug for revision. Men i forvejen har vi ikke forstået alle de komplicerede processer som finder sted i dannelsesfasen.  Derfor er der måske mere tale om at få bedre viden om, hvilke processer som er vigtige, og ikke så meget, at vi skal lave alt om.«

»De nye resultater er derfor en ny meget vigtig egenskab, som skal indsættes i modellerne og måske giver det os den nye forståelse, vi mangler nu,« siger Hans Kjeldsen.

Større chance for liv andre steder

Resultatet fortæller, at små planeter kan blive født i meget stort antal og kan findes om alle slags stjerner.

De kan være almindelige uanset næsten hvilken stjerne, man ellers kan finde på at studere, og det har i sidste ende betydning for, hvor sandsynligt det er, at der findes liv andre steder i universet, end her.

»Vi forventer at en af betingelserne for liv er at der findes en planetoverflade hvor forholdene omkring luft, temperatur, vand, lys og tyngdeacceleration ved overfladen er tæt på det, vi finder på en planet som Jorden. Den slags planeter findes om alle slags stjerner og ikke kun om de stjerner, som har en bestemt kemisk sammensætning. Det vil sige, at vi kan lede efter liv omkring alle slags stjerner, og at antallet af egnede steder, hvor livet sikkert kan udvikle sig, er vokset,« slutter Hans Kjeldsen.
 

Tunge grundstoffer er sjældne

Grundstoffer tungere end brint og helium er sjældne. Vores univers rummer omkring tre fjerdedele brint og en fjerdedel helium, mens mængden af alle andre grundstoffer tilsammen udgør under én procent.

Lige efter Big Bang rummede universet kun brint og helium, men med tiden skabte stjernerne tungere grundstoffer i deres indre igennem fusionsprocesser, hvor atomkerner blev sammensmeltet til tungere kerner.  Denne proces er så langsommelig, at det har taget universet 13,7 milliarder år at omdanne én procent af sit oprindelige stof til tungere grundstoffer.

Fusionsprocesserne i stjernernes indre virker kun op til jern, der har atomnummer 26. Kæderækken stopper her, fordi fusion af jern forbruger mere energi, end den frigiver. På universel basis udgør stoffer tungere end jern såsom guld, platin og uran kun en milliontedel af grundstofferne, hvilket forklarer, hvorfor de er så kostbare.

Nye stjerner genbruger gamle stjerner

En stjerne er en stor kugle af glødende gas, der producerer energi ved at sammensmelte brint og helium til tungere og tungere grundstoffer. Når hele kernen er blevet omdannet til jern, kan der ikke udvindes mere energi. Nogle stjerner dør på dramatisk vis ved at slynge gigantiske skyer af støv og gas ud i rummet under en supernovaeksplosion. De store gasskyer rummer den afdøde stjernes efterladenskaber i form af bl.a. tungere grundstoffer, som nu indgår som råstoffer i skabelsen af nye stjerner. På den måde vil universet over tid få flere og flere stjerner, der er rige på tunge grundstoffer.

Man har længe vidst, at de tunge grundstoffer spiller en rolle for gasplaneternes dannelse – det nye er, at et højt indhold af tungere grundstoffer er mindre vigtigt for dannelsen af små planeter, hvis størrelse og indhold minder om den, vi bor på.

Aqua vitae

Hvorfor mener forskere, at vand er bedre til at opretholde liv end alle andre stoffer? En af årsagerne er, at de aldrig har opdaget en organisme, der beviser det modsatte. Nogle organismer har ganske vist brug for mindre vand end andre, f.eks. har cyanobakterierne Chroococcidiopsis brug for så lidt vand, at biologerne mener, at de kan være i stand til at overleve på Mars’ tørre overflade. Men fra Jorden ved vi, at enhver kendt organisme skal bruge vand for at overleve. Uden vand ville livet på Jorden faktisk aldrig være begyndt.

Vandet fungerer som et medium, hvor organiske forbindelser kan blandes med hinanden, og tilstedeværelsen af vand på den nydannede jord var afgørende for de første livsformer, Fra disse første primitive organismer til de mest komplekse planter og dyr, har vand spillet en afgørende rolle lige siden.

Hos os mennesker fungerer det både som et opløsningsmiddel og en mekanisme til at transportere livsvigtige mineraler og næringsstoffer fra føden til cellerne. Vi bruger også vand til at fjerne giftstoffer og regulere kropstemperaturen og stofskiftet. Vand udgør næsten 60 procent af vores legemsvægt, og vi kan ikke klare os mere end et par dage uden tilførsel af vand.

Ud over at være afgørende for at vi selv fungerer, er vand også livsnødvendigt på mange andre måder. Uden vand kunne vi ikke dyrke afgrøder og tilberede vores mad. Derudover har vand har også spillet en stor rolle i udviklingen af vores civilisation. Uden havet havde mennesket f.eks. haft meget svært ved at erobre hele Jordkloden.

Eftersom vand også eksisterer i luftform som damp, kan den lagres i atmosfæren, hvorfra den falder som regn. Jordens oceaner har stor indflydelse på klimaet. De store vandmasser absorberer varme om sommeren og frigiver den i løbet af vinteren, og de selvsamme oceaner fungerer som hjem for utallige planter og dyr.

På trods af dette, er det alligevel ikke urimeligt at spekulere over, om liv kunne eksistere andre steder uden vand. Forskerne er næsten sikre på, at livet som minimum kræver en væske af en eller anden slags for at overleve, og her er f.eks. ammoniak og formamid (methanamide) et muligt alternativ, selv om der er store problemer forbundet med begge.
Flydende ammoniak findes kun ved ekstremt lave temperaturer, hvilket gør det usandsynligt, at organismer kan finde tilstrækkelig energi til at støtte et stofskifte.

Formamid, på den anden side, forbliver faktisk flydende over et større temperaturinterval end vand, og på samme måde som vand er det et opløsningsmiddel, som er i stand til at opløse mange organiske materialer. Hidtil har forskerne dog fundet meget lidt dokumentation for, at ammoniak og formamid skulle kunne understøtte liv.

Hvis der findes livsformer, som ikke kræver vand, ville de være meget anderledes end det liv, der findes på Jorden. For eksempel kunne det være baseret på silicium i stedet for kulstof, men indtil videre har videnskaben simpelthen ikke nok information til at sige, hvorvidt liv kunne eksistere uden vand. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at livet på Jorden absolut ikke kan.

Ole

Både Karsten og jeg kender disse processer og jeg har flere gange skrevet om disse processer - For mit vedkomne så går protesten på - som du kan læse dig til i mit indlæg - at der skal være tunge grundstoffer tilstede hvis planeten skal være Jordligende eller som de skriver:

"Vi forventer at en af betingelserne for liv er at der findes en planetoverflade hvor forholdene omkring luft, temperatur, vand, lys og tyngdeacceleration ved overfladen er tæt på det, vi finder på en planet som Jorden"

Og det er fint i overensstemmelse med hvad Jarrett Johnson og Hui Li fra Los Alamos National Laboratory er kommet frem til.

Planeter i alle størrelser kan dannes alle steder - men skal de være Jordlignende så hælder jeg til at der skal være en pæn portion af de tunge grundstoffer tilstede.

Men hele problemet skyldes at jeg ikke har adgang til den oprindelige rapport og der for har baseret min kritik på artiklen - hvilket måske er en fejl da det sker at videnskab.dk ikke er særligt præcise eller lige giver teksten en ekstra drejning

Liv og grundstoffer

Der er i denne tråd debatteret mulighederne for liv og tilstedeværelse af tunge grudstoffer, og Hans Kjeldsen er endog beskyldt for at komme med sludder. Det er jeg nu ret sikker på, Hans Kjeldsen ikke gør, han er en kompetent astronom. Forvirringen kommer af, hvad man forstår ved tunge grundstoffer. Når astronomer taler om tunge grundstoffer menes grundstoffer tungere end helium. Og den kemiske sammensætning af en stjerne refererer til den totale mængde af tunge grundstoffer versus mængden af brint og helium.

Stjerne kan have forskellig total mængde af de tunge grundstoffer, for solen er det 2% regnet efter antal. Men den indbyrdes fordeling af de tunge grundstoffer er universel. De dannes ved fusioner i stjerner op til omkring jern og ved r- og s-processer for dem tungere end jern, helt op til uran og transuranerne. Og disse processer er de samme overalt.

Så når der dannes en jordlignende planet, altså ikke en gasplanet, hvad enten det er om en stjerne med lidt eller meget af de tunge grundstoffer, så vil denne have nogenlunde samme sammernsætning med hensyn til grundstoffer, fraregnet brint og helium, som nemt fordamper fra den unge planet. Så alle jordligende planeter vil have de samme livsmuligheder hvad angår tilgængeligheden af grundstoffer. Det bliver så de andre forhold, lys, temperatur osv. der er afgørende.

Bomholt, det er en interessant diskussion du berører, om liv baseret på andet end vand og de organiske molekyler vi kender. Videnskab.dk burde bringe en artikel om dette emne. Ser vi på månen Titan har den søer, skyer og regn af ethan og methan. Man kunne forestille sig upolære organiske molekyler opløst i disse søer, i modsætning til vore polære organiske molekyler opløst i vand, og at disse kunne danne selvreproducerende systemer. Men som sagt kunne det være spændende, om videnskab.dk kunne finde en forsker med forstand på dette som kunne bidrage med en artikel.

Tegn på liv

Der sker mystiske ting i Rummet og på Videnskab.dk. Jeg har fået to meddelelser om at … der er skrevet en kommentar til: "Danskere overrasker med ny viden om jordlignende planeter"… den 15. juni 2012 kl. 11:12:10 og den 15. juni 2012 kl. 11:15:28. Måske er det korncirklerne, der spøger, eller måske er det signaler fra det ydre rum, som griber forstyrrende ind.

Direkte kommunikation med E.T. skal vi nok ikke forvente, så hvordan kan astronomerne vide, hvilke exoplaneter der kunne tænkes at rumme liv? Svaret ligger i undersøgelse af det lys, de udsender. Levende organismer sætter deres kemiske fingeraftryk på deres omgivelser. Det viser sig som tilstedeværelsen af molekyler, som kun kan forklares hvis en eller anden proces til stadighed vedligeholder den. F.eks. indeholder vores atmosfære ilt, fordi fotosyntesen danner det hurtigere, end det nedbrydes gennem kemiske processer og forbindelser med andre grundstoffer. Imidlertid er tilstedeværelsen af ilt ikke nødvendigvis tegn på liv, idet det også kan dannes ved uorganiske processer.

Alligevel vil opdagelsen af særlige spektrallinier i lyset fra en extrasolar planet give forhåbninger om livsformer. Her er især ozon, kuldioxid, vand og metan vigtige. Det store problem er, at i synligt lys vil den kraftige stråling fra den centrale stjerne have en intensitet 10 milliarder gange mere end fra planeten. Ved at observere i infrarødt lys kan forskellen reduceres til 10 millioner gange, fordi en planet udsender det meste af sin energi ved røde bølgelængder, men der skal fortsat gode instrumenter til, for at finde sådanne svage tegn.

Men hvad med liv, som vi ikke kender det? - liv som måske er baseret på en anden form for kemi og andre former for energitilførsel end den konventionelle. Under forudsætning af at der findes liv, er vand så en nødvendighed for dets eksistens, eller findes der en erstatning for den gode gamle H2O? Ved at koncentrere eftersøgningen på vandbaseret liv, vil forskerne så overse et utal af andre muligheder?

Stjernernes lys

Citat fra artiklen:

"I erkendelse af ikke at kunne nå frem til en afklaring alene ved tankens kraft, udviklede Lars A. Buchhave og hans kolleger en metode, der var i stand til at vride flere informationerne ud af stjernernes lys.

Forskergruppen brugte lyset til at kortlægge grundstofsammensætningen af stjernerne til sammenlagt 256 planeter om andre stjerner end Solen – hvor 170 var små planeter, der har en størrelse på op til fire gange Jordens radius."

Astronomerne har jo i de sidste 50 år med mere og mere forfinede metoder været i stand til at fastslå grundstofsammensætningen af en stjerne ud fra dens lys, så det burde jo allerede med gængse metoder være en forholdsvis simpel sag at finde statistisk sammenhæng mellem moderstjernens kemiske sammensætning og tilstedeværelsen af små planeter. Buchhaves konklusion er naturligvis interessant og kan give anledning til mange diskussioner. Men jeg kan ikke se at metoden til at nå frem til denne konklusion er specielt banebrydende.

Livsbetingelser

Som det fremgår at vores indlæg så er vi begge enige at hvis der er liv på den type planeter med få eller ingen tunge grundstoffer så kan det ikke være særligt avanceret - det er også derfor det undre mig at Hans Kjeldsen begynder at snakke om at vi skal lede efter liv den slags steder samt at "forholdene omkring luft, temperatur, vand, lys og tyngdeacceleration ved overfladen er tæt på det, vi finder på en planet som Jorden"

I mine øjne så tager han fejl eller så er han blevet misforstået og muligvis overfortolket - under alle omstændigheder så er det muligt at der findes liv flere steder end vi normalt går rundt og regner med - men det er særdeles primitivt i langt de fleste tilfælde og højst sandsynligt kun baktusser og simple flercellede små fiduser.

Vand - lys osv. er der jo nok men Jordligende forhold kræver tilstedeværelsen af de tunge grundsstoffer.

Så er der de modstridene data - Hans Kjeldsens mere optimistiske fortolkning af Lars Buchhaves data med mange planeter af den beboelige slags og så dem vi har fået fra Los Alamos National Laboratory i New Mexico der tyder på at det kræver tunge grundstoffer før der kan bygge brugbare planeter.

Nu kræver det en formue at læse Sybilles link og jeg har desværre endnu ikke fundet et gratis link så det er ikke muligt at dykke ned i data.

Jeg har dog fundet en artikel fra KU om beboelige planeter og at de mener der er mange af dem

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2012/2012.1/et_vaeld_af_beboelige_plan...

Men der er en del er skal sammenkøres herunder planetdannelses kemi før der kan tegnes et mere klart billed af hvor mange der er beboerlige for når det kommer til stykket er en ting at ligge det rette sted og have den rigtige størrelse noget helt andet er hvad de er bygget af og det har jo en vis betydning når det drejer sig om liv og livsbetingelser

Liv og korn i cirkler

At en planet er jordlignende betyder ikke, at den myldrer med (højt udviklet) liv. Det betyder blot, at den har nogenlunde samme størrelse som Jorden, og at forholdene på overfladen er af en sådan karakter, at der kunne tænkes at være eller opstå livsbetingelser. Hvis de tungere grundstoffer mangler, bliver det dog ikke avanceret liv som på Jorden.

På Jorden opstod livet forholdsvis hurtigt, men der gik et par milliarder år, inden det første par encellede organismer fandt på at slutte sig sammen og indlede et samarbejde, og herefter gik de yderligere en milliard år, før mere avancerede livsformer opstod af dette samarbejde. Faktisk var forholdene på den nydannede jord slet ikke jordlignende; det var kun størrelsen, som passede.

Liv på exoplaneter betyder derfor ikke nødvendigvis liv, som vi kender det på Jorden. Det vil naturligvis være langt mere interessant at finde højt udviklet liv end primitive organismer, men selv det mindste livstegn vil blive anset for et stort fremskridt i efterforskningen.

Jo mere primitivt livet er, jo sværere er det at finde, men på den anden side set vil Jorden heller ikke umiddelbart afsløre højt udviklet liv. Drakes berømte Arecibobudskab er ikke nået længere end 52 lysår, og det blev kun sendt i en ganske bestemt retning, så det er kun modtagere i et begrænset område, som får mulighed for at opfange det.

For alle andre er Jorden kun en potentielt beboelig planet, og evt. avancerede civilisationer i blot nogle få hundrede lysårs afstand kan hverken opfange radiosignaler eller se lys fra storbyer, men kun konstatere, at der findes plantevækst, og at den højeste livsform er begyndt at dyrke korn i cirkler.

De budskaber som Drake, Jens, Michlas, Kim, Sybille og alle andre sender, når først frem om mange, mange år.

Korncirkler hører ikke hjemme her

Diverse indlæg omhandlende ikke-videnskabelige og irrelevante oplysninger er slettet. Hold jer til emnet.

Livløs

"»Vi forventer at en af betingelserne for liv er at der findes en planetoverflade hvor forholdene omkring luft, temperatur, vand, lys og tyngdeacceleration ved overfladen er tæt på det, vi finder på en planet som Jorden. Den slags planeter findes om alle slags stjerner og ikke kun om de stjerner, som har en bestemt kemisk sammensætning. Det vil sige, at vi kan lede efter liv omkring alle slags stjerner, og at antallet af egnede steder, hvor livet sikkert kan udvikle sig, er vokset,« slutter Hans Kjeldsen."

Sikke en omgang sludder - hvis planeterne ikke har tunge grundstoffer er det liv de kan frembringe ikke særligt avanceret - De tunge grundstoffer findes overalt på vores planet - alle livsformer indeholder tunge grundstoffer

Et menneske består af vand (H2O), men der er i alt ca. 28 grundstoffer (forskellige atomer) i større mængde. På grund af vandet bliver Brint (H) ca. 63 %, Ilt (O) ca. 25,5 %. Det resterende er organiske stoffer er især kulstof C, men også f.eks. Fosfor (P), Fluor (F) i f.eks. emaljen på tænderne, Tin (Sn) og Vanadium (V). Desuden Kalcium (Ca) som bruges til knoglerne og tænderne, Jod (I) som indgår i de stoffer som skjoldbruskkirtelen danner. En række af de metaller der indgår i kroppen, kan læses bagpå et glas med vitaminpiller med mineraler.

Vi kan ikke leve uden en passende mængde salt (NaCl) og tilsvarende Kalium (K), men også især Jern (Fe) vigtigt, fordi det indgår i blodlegemerne (det røde i blodet) i hæmoglobinet, og er det stof der transporterer ilten fra lungerne til de enkelte levende celler og kommer retur med kuldioxid (CO2). Bag på et typisk vitaminpilleglas vil desuden være nævnt: Zink (Zn), Kobber (Cu), Mangan (Mn), Chrom (Cr), Selen (Se) og Molybdæn (Mo). Der til kommer ultra små mængder af de rigtig tunge grundstoffer som vi også indeholder og som formodentligt er nødvendige når der skal bygges mennesker eller elefanter.

De andre stoffer er f.eks. vitaminer, som ikke er grundstoffer, men sammensatte organiske stoffer, som vi behøver, og som vi enten ikke fremstille selv, eller ikke altid kan fremstille selv i kroppen i nødvendige mængder (vi fremstiller f.eks. kun D-vitamin i solskin, og der er for lidt sol om vinteren her i landet, derfor må vi tage det som tilskud). .

Vi er opbygget af molekyler, som dannes af atomer (grundstoffer), og vi behøver i alt mindst 28 grundstoffer - mindst 28 - så uden de tunge grundstoffer ingen højre livsformer.

Og så har vi lige denne her opdagelse som også er ganske ny og har en helt anden konklusion:

"Nye undersøgelser viser, at de tungere grundstoffer er nødvendige for planetdannelsen. Samtidig viser resultaterne, at støvskiver omkring unge stjerner ikke lever så længe, hvis de har en lav koncentration af de tunge grundstoffer. Dette skyldes formodentlig, at stjernelyset får støvet til at fordampe, skriver Ing.dk.

Denne nye viden er med til at fortælle astronomerne noget om, hvilke stjernesystemer der er størst sandsynlighed for at finde planeter ved, og fortælle om betingelserne i det tidlige univers.

Den nye forskning er gennemført af forskerne Jarrett Johnson og Hui Li fra Los Alamos National Laboratory i New Mexico, USA.

Inden stjernesystemerne begynder at danne planeter, skal tungere grundstoffer som kulstof, silicium og ilt først skabes ud fra supernovaeksplosioner. Disse kommer fra kernerne fra den første generation af stjerner, der eksploderer."

http://videnskab.dk/kort-nyt/planetdannelse-kraever-tunge-grundstoffer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer