Annonceinfo

Danskere finder ny type arvemateriale

Et nyt kapitel skal føjes til biologibøgerne, efter danske forskere har fundet en helt ny type RNA-molekyler i kroppens celler

Danske forskere har med mikrochip-forsøg som på billedet fundet en helt ny type RNA. (Foto: Paphrag)

Vi mennesker har omkring 25.000 gener, der alle koder for proteiner, som afgør, hvordan vi ser ud, og hvordan vores krop fungerer.

Men faktisk udgør generne kun omkring to til fem procent af den samlede mængde DNA, vi har i cellerne. Det resterende DNA, troede man i mange år, var inaktivt og derfor nærmest 'genetisk skrald'.

Med nye teknikker har det dog vist sig, at det såkaldte skrald faktisk bruges. Ligesom gener aflæses af enzymer og kopieres til RNA (se boks), kopieres store dele af skrald-DNAet også til RNA.

Nu har danske forskere fundet en helt ny type RNA, som dannes umiddelbart foran aktive gener. Deres fund er netop publiceret online i det anerkendte tidsskrift Science.

RNA gør op med gammel lærdom

Fundet blev gjort, da forskerne inaktiverede et enzymkompleks, som normalt nedbryder ustabilt RNA.

Fakta

VIDSTE DU

RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre (engelsk: RiboNucleic Acid). RNA består, ligesom DNA af kæder af nukleotider og har forskellige funktioner i cellen.

tRNA bruges til at transportere aminosyrer hen til ribosomerne under dannelsen af protein.

mRNA er et midlertidigt budbringermolekyle, der bringer en gensekvens lagret i DNA ud i cellen, hvor sekvensen oversættes til protein.

kilde: wikipedia - RNA

»Ved at inaktivere enzymkomplekset, bliver RNAet ikke nedbrudt. Vi havde forventet at se små effekter hist og her, så mængden, og ikke mindst positionen af disse nye RNAer, vi så, var ret overraskende,« fortæller Lektor Torben Heick Jensen, leder af Danmarks Grundforskningfonds Center for mRNP Biogenese og Metabolisme ved Århus Universitet.

De nye RNAer kaldes PROMPTs. Tidligere har man ikke fundet PROMPTs, fordi det hurtigt bliver nedbrudt. Torben Heick Jensen forklarer:

»RNAet er normalt ustabilt. Det kunne i nogle tilfælde være, fordi det i sig selv ikke er så vigtigt. Derimod er det måske selve transskriptionen (oversættelsen af gener til proteiner, red.), der er af betydning. Man kan f.eks. forestille sig, at det nærmest fungerer som en træningsbane for transskriptionsenzymerne, hvor de kan øve sig, inden de skal igang med at transskribere generne. Et sted hvor man kan tiltrække enzymer, så de er klar, når man har brug for at genet transskriberes. Dette ville give mulighed for hurtigt regulering af gen-aktivitet.«

Fremtiden byder på opklaring

For de PROMPTs, der selv måtte have et formål med tilværelsen, bliver næste skridt at finde ud af, hvad det mon er.

»Højst sandsynligt har RNAet oprindeligt været et biprodukt af vores normale genudtryk, men i løbet af evolutionen har det fundet en funktionel udnyttelse. Ellers ville det ikke stadig eksistere,« siger Torben Heick Jensen.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.