Annonceinfo

Dansker finder 'missing link' hos bananfluen

Hvorfor kommer børn tidligere og tidligere i puberteten? En dansk forsker har fundet nøglen til en forklaring hos bananfluen.

Bananfluerne har været et vigtigt redskab for forskerne i over hundrede år. Og nu giver insektet måske svaret på, hvorfor vi går tidligere i pubertet. (Foto: Colourbox)

Det har længe været en af videnskabens helt store mysterier, hvordan kroppen ved, hvornår den skal påbegynde forvandlingsprocessen fra barn til voksen.

Men nu har en forsker fra Roskilde Universitet fundet en vigtig brik i relation til, hvad der igangsætter kønsmodningen hos bananfluer.

En banebrydende opdagelse, som måske kan hjælpe os til at forstå mekanismen bag menneskets pubertet og samtidig gøre os klogere på, hvorfor unge i den vestlige verden går tidligere og tidligere i puberteten.

Søgt efter svar i 100 år

Bananfluen er en af de mest anvendte modelorganismer i forskning inden for genetik og biomedicin.

For 100 år siden fandt forskere ud af, at der hos bananfluen var en faktor i hjernen, som kunne starte kønsmodningen. Man havde ikke identificeret faktoren, men man vidste, der var et eller andet i hjernen, der kunne sætte processen i gang.

»For 20 år siden fandt man så ud af, hvad faktoren var og at molekylet var et peptidhormon, som minder om en række vækstfaktorer, der bliver produceret og udskilt af nogle nerveceller,« forklarer Kim Rewitz, adjunkt i Medicinalbiologi, Institut for Natur, Systemer og Modeller, RUC.

»Man fandt også ud af, at peptidhormonet påvirker den kirtel, der producerer steroidhormon. Og så blev man klar over, at dette signalmolekyle fra hjernen måtte være noget, der bandt til overfladen af kirtlens celler, pga. molekylets struktur.«

»Men man havde ikke kunnet finde den receptor på overfladen af cellen, der modtog signalet, og den har man så ledt efter i 20 år. Og det er dén, vi har fundet,« forklarer Kim Rewitz.

»Det var et kæmpe missing link i arbejdet med at forstå det system, der har med kønsmodningen at gøre,« forklarer Kim Rewitz.

Cellernes receptorer kan deles ind i forskellige grupper. Problemet var, at forskerne havde kigget blandt den forkerte gruppe af receptorer.

Fakta

VIDSTE DU

Arbejdet med de små insekter kan også få stor betydning på et andet område.

Nu hvor man kender receptoren i bananfluer, vil man nemlig også kunne finde den i alle andre insekter. Og det giver store muligheder i forhold til såkaldte selektive insekticider - dvs. insektbekæmpelsesmidler, der kun rammer visse grupper af insekter.

Kim Rewitz fik idéen til at kigge på en anden gruppe af receptorer efter et ophold på Galatheaskibet, hvor han faldt i snak med nogle forskere fra SDU.

Kollegerne fra SDU var eksperter i at analysere proteiner ved hjælp af såkaldte proteom-analyser, som er analyser af kroppens proteiner.

Ideen kom fra de efterfølgende proteom-analyser, som viste, at den måde, hormonet kommunikerer med cellerne på, er den samme som benyttes af vækstfaktorer i mennesker, hvilket betød at hormonet måtte benytte en anden gruppe af receptorer end tidligere antaget.

»Efter jeg fandt receptoren, brugte jeg halvandet år i USA sammen med Michael O'Connor og Naoki Yamanaka, to andre forskere, på at karakterisere den,« siger Kim Rewitz.

»Og så fik vi heldigvis udgivet vores resultater før nogle andre,« siger Kim Rewitz.

Tidlig pubertet

Resultaterne gør, at vi nu for første gang har et sæt redskaber, der giver os muligheden for at forstå, hvad der igangsætter kønsmodningen.

Systemet hos bananfluer ligner på mange områder det system, der sætter puberteten i gang hos mennesker, og det kan derfor bruges som model.

Det kan med tiden forhåbentligt også gøre os klogere på menneskets pubertet, som stadig er en gåde for forskerne verden over.

Puberteten indtræder i Danmark et helt år tidligere i dag, end den gjorde for bare 15 år siden, viser en undersøgelse fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Faktisk får de fleste piger bryster allerede inden deres 10-års fødselsdag. Også Københavns Drengekor har de seneste år været plaget af tidlig pubertet og drengestemmer i overgang.

Børn, der går tidligt i puberteten, vil ofte holde tidligere op med at vokse, så de ikke bliver så høje, som de ellers ville være blevet. (Foto: Colourbox)

Når puberteten sætter ind for tidligt, påvirker det kroppen på mange forskellige måder.

Forskerne ved dog ikke præcis hvordan, men de frygter bl.a., at hormonpåvirkningen øger risikoen for brystkræft senere i livet.

En af teorierne er, at kemikalier kan ændre det indre ur, der fortæller kroppen, at nu er det på tide at komme i puberteten; en anden, at fedme kan være en årsag til den tidlige pubertet.

Men man er endnu ikke kommet så langt i forskningen, at man kan bevise det.

Derfor er det et vigtigt skridt, at man nu er kommet lidt tættere på at forstå, hvad der gør sig gældende, når bananfluer går i 'puberteten'.

Teorien er, at det er en tilsvarende proces, der foregår i mennesket.

»Jeg håber, at resultaterne kan være med til at give os en forståelse af hele det komplicerede system, der har med puberteten at gøre, sådan så vi på længere sigt kan overføre nogle af de ting til mennesker,« siger Kim Rewitz.

 

 

Forsøg med bananfluer

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Roskilde Universitet

Seneste artikler fra Roskilde Universitet

  • Bedre asfalt skal reducere CO2 -udledningen

    Der er store forventninger til et nyt forskningsprojekt, som skal nedsætte CO2-udledningen og trafikstøjen ved at mindske rullemodstanden på de danske veje.
  • Sundhed er mere end et godt helbred

    Tendensen til ’healthism’, hvor man vil foregribe sygdom for enhver pris, er problematisk, mener forsker fra RUC. Man bør fokusere mindre på modsætningen mellem syg og rask, og mere på lige adgang for alle til et både sundt og godt liv.
  • Matematik erstatter dyreforsøg

    Forsøgsdyr verden over får nu en redningsplanke fra matematikkens verden. En professor fra RUC har udviklet avancerede matematiske modeller, der kan simulere de processer, der foregår i menneskekroppen
Jeg betragter ikke mig selv som pædofil,

men, da jeg var 16 gik jeg i seng med en på 14, som ikke var jomfru !
Hvornår får sådanne forskningsresultater indvirkning på lovgivningen ? Jeg siger ikke at man skal tillade 50-årige (jeg er 56) at "springe på" 12-årige , lovligt - men hvis man accepterer at "børn" hurtigere bliver "seksuelle væsener" må det vel afspejles i vore lovgivning ?
Og, nej jeg går ikke ind for en generel nedsættelse af den kriminelle lavalder - jeg har set anorektiske 18-årige, som mentalt var udviklet som 12 årige, men man bør vel tage mere hensyn til "små-pigernes" udsagn om at "hun kunne lide det " ?

Hormoner

Med alle de hormonforstyrende stoffer der omgiver vores hverdag, ville det da ikke være så underligt, at der er nogen som kan påvirke den omtalte receptor.

endnu et missing link?

Superspændende forskning!
Jeg ved godt, at begrebet "missing link" tidligere var forbeholdt noget, der vel først og fremmest blev brugt af modstandere af evolutionsforskningen - som mente, at der manglede et "missing link" til at forklare, hvorfor h Sapiens blev til - og hvorledes dette kunne begrundes med fundene indenfor evolutionsforskningen........ Denne debat burde være død indenfor videnskab - altså om vi nedstammer fra en fælles stamfader med aberne eller ej. Men stadigvæk finder jeg det lidt irriterende, at "missing link" nu bruges om alle mulige former for videnskabelige fund, som simpelthen ikke har nogetsomhelst med primatliniens udviklingshistorie at gøre.
Man regner med, at i løbet af de næste 10 år, vil man have videreudviklet metoder til at forbedre den molekylære forskning af ancientDNA - såsom genmaterialet hos neanderthalere. I samme periode vil man få udvidet viden om det humane (og øvrige) genomer og epigenomer, således at de relevante gener vil være bedre undersøgt. Det er jo ikke nok at have genom beskrevet fra få individer - da det netop også er interessant med fordelingen af genpolymorfierne, hvis man skal undersøge de områder, der netop har med den oprindelige diskussion, der kaldtes "missing link" at gøre. Jeg tror, at begrebet "missing link" når at blive totalt udvandet - når der endelig vil komme bedre videnskabelig viden om de genforskelle, der blev udviklet hos homo Sapiens - og for eksempel kan forklare noget af forskellen mellem adfærden hos mennesker og neanderthalere.
Men igen - til lykke med at have fundet den receptor!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo