Phoenix Mars Lander's forventede landing på Mars. (Illustration: NASA)

Det er næsten ti måneder siden, rumsonden Phoenix Mars Lander begyndte sin ensomme rejse gennem det mørke, stille rum mellem Jorden og vores naboplanet Mars. Indtil videre har rejsen været forholdsvis begivenhedsløs, men nu nærmer den mest kritiske fase på hele sondens fantastiske færd sig; nemlig turen ned gennem Mars' atmosfære og landingen på overfladen.

Turen tager under ti minutter, men der er en lang række af ting, der skal klappe undervejs, og ingeniørerne har ingen mulighed for at gribe ind, hvis noget går galt; Mars ligger så langt væk, at radiosignaler fra Jorden er over et kvarter om at nå frem.

Phoenix rammer toppen af Mars' atmosfære klokken cirka halv to dansk tid natten til mandag 26. maj, og til den tid holder syv danske forskere vejret sammen med hundrede andre videnskabsfolk og ingeniører i Phoenix' kontrolcenter, der ligger i Tucson i den amerikanske stat Arizona.

Danske eksperimenter ombord

De danske forskere er i Tucson, fordi der blandt Phoenix' videnskabelige instrumenter findes danske magneteksperimenter fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, samt en vindmåler fra Aarhus Universitet. Lektor Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet står i spidsen for de danske magneteksperimenter, og han har allerede været på plads i kontrolcentret i en uges tid for at deltage i den sidste planlægning inden landingen.

»Stemningen er rigtig god her; alle glæder sig og er meget spændte. Men alle er også klar over, at enhver Mars-landing er meget kritisk, og at en lang række led i en kæde alle skal fungere næsten perfekt, for at det skal lykkes. Så der er også en realistisk fornemmelse af, at det jo absolut ikke er sikkert, at alt lykkes, som det skal,« fortæller Morten Bo Madsen fra kontrolcentret i Tucson.

Du kan følge forskernes oplevelser fra kontrolcentret i Tucson på en blog på videnskab.dk. Bloggen går i luften, når Phoenix Mars Lander lander på Mars. Vi vil følge forskerne tæt og give nærgående og levende beskrivelser af hele forløbet.

Er vi alene?

Det helt store spørgsmål i forbindelse med Mars er naturligvis, om der er eller har været liv på planeten. Phoenix skal undersøge, hvorvidt miljøet på landingsstedet på nogen måde ville kunne understøtte liv - eller måske kan have gjort det tidligere i planetens historie.

Alt det liv, vi kender fra Jorden, er afhængigt af vand, så derfor går man først og fremmest efter vandet, når man leder efter liv eller spor af liv på Mars. Phoenix skal lande nær ved Mars' nordpol, hvor man ved, der er is i undergrunden. Sonden er udstyret med en skovl, som kan grave ned til isen og bringe prøver med op til de videnskabelige analyseinstrumenter på dækket.

En sommer med tankerne på Mars

Morten Bo Madsen kan se frem til at tilbringe sommeren med fødderne i Tucson, men med tankerne på Mars. Han og de andre danske forskere skal frem til september arbejde i kontrolrummet med at sende kommandoer til Phoenix og med at lave den første grove analyse af de data, sonden sender hjem. Men før de kan komme i gang, skal sonden lande sikkert på overfladen.

»Indtil videre glæder jeg mig først og fremmest til at høre et signal fra overfladen, dernæst til at se solcellepanelerne i udfoldet stand og endelig til at udforske et helt nyt område af Mars og til at arbejde sammen med cirka 100 kolleger og venner om at lære så meget som muligt om det sted, vi lander,« fortæller Morten Bo Madsen.