Den sidste uldhårede mammut trak vejret for sidste gang for ca. 5.000 år siden på øen Wrangel, som ligger nord for det østligste Sibirien.
Indtil i dag troede man, at der kun fandtes én type udhåret mammut. Men ny forskning fra et internationalt forskerhold anført af forskere fra Københavns Universitet viser, at der rent faktisk fandtes to.
Ud fra store totter af hår fra hele fem mammutter, som man har fundet intakt bevaret i den sibiriske permafrost, har forskerne formået at kortlægge en hel speciel del af mammutternes DNA - det såkaldte mitokondrielle DNA.
Denne bedrift er der i sig selv ikke noget nyt i, da man tidligere har gjort det samme for 13 andre mammutter. Men med danskernes arbejde er man nu nået op på et så højt antal, at det er muligt at sammenligne oprindelsen af de nu 18 mammutter.
Og resultatet er mildest talt overraskende: Den viser nemlig med stor tydelighed, at de mammutter, der strejfede omkring i den sibiriske permafrost, ikke kun bestod af en slags mammutter, som man hidtil har troet, men derimod to. De to forskellige slags mammutter levede samtidigt, og har formentlig haft en fælles stamfader.
Ny art eller langt ude fætter?
»Vi har fundet et nyt skud på mammutstammen. Det er for tidligt at sige, om det er en helt ny art, eller om det blot er en fjern fætter til den mammut, som vi oprindeligt troede var alene om at regere. Men uanset hvad så lægger vi et nyt kapitel til mammutternes historie,« siger Thomas Gilbert fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, som har ledt forskningen i tæt samarbejde med professor Eske Willerslev.
Selvom de to forskellige grupper af mammutter har eksisteret på samme tid, så har den ene gruppe af mammutter holdt sig inden for et begrænset område af Sibirien, mens den anden også har haft udbredelse Amerika og til store dele af Europa inklusiv Danmark.
Den nye forskning tyder dog også på, at de to mammutters sameksistens har været forholdsvis kort. Kulstof 14 prøver fra mammutternes hår afslører, at den mammut, som blev på Sibirien, uddøde for ca. 40.000 år siden, mens størstedelen af de mere omstrejfende mammutter uddøde for ca. 10.000 år siden. Den viden kan muligvis bruges til at indkredse, hvad det var, som jog mammutterne på flugt til de evige jagtmarker.
»Vi har i store træk arbejdet med to hypoteser. Enten var det pludselige klimaforandringer, der tog livet af mammutterne, eller også var det mennesker. Og på den tid, hvor den første gruppe af mammutter uddøde, var der endnu ikke nogen mennesker, der havde valgt at slå sig ned i Sibirien. Så det er måske et indirekte bevis på, at det nok var klimaforandringer, der bar skylden,« siger Eske Willerslev.
Store klimaforandringer, som kunne have truet mammutten, kunne for eksempel have været pludselig opstået sommertørke, øget nedsmeltning af sne og is, eller en øget mængde nedbør i form af regn.
»Måske var det isslag, som forhindrede mammutterne at nå frem til deres livsvigtige vegetation,« siger Eske Willerslev.
DNA sladrer om mammutternes oprindelse
Forskerne har i deres arbejde med hår fra mammutter udelukkende valgt at fokusere på det DNA, der findes i hårcellernes mitokondrier og ikke på det, der findes i cellekernen. Det gør de af den simple årsag, at det mitokondrielle DNA man finder hos en nyfødt mammut udelukkende nedstammer fra moren. Det vil sige, at det mitokondrielle DNA ikke ændrer sig fra mor til afkom. Og ad den vej kan man på forholdsvis enkel vis bestemme mammuttens oprindelse.
