Danske forskere afslører: Kæmpeblæksprutter er én stor familie

Det er en lille verden for kæmpeblæksprutter.

Det første globale genetiske studie af kæmpeblæksprutter viser, at de mystiske dyr er meget ens, selvom de lever langt fra hinanden. Undersøgelserne peger på, at kæmpeblæksprutternes babyer bliver spredt vidt omkring i verdenshavene af kraftfulde havstrømme. Det skriver NewScientist.

Professor Thomas Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har sammen med kollegaer sekventeret genomer af 43 kæmpeblæksprutter fra prøver, der er indsamlet overalt på Jorden. Genomerne var usædvanligt ens, hvilket er et helt utroligt fund, siger Thomas Gilbert til LiveScience.

Se også på Videnskab.dk: Kan du finde blæksprutten på dette billede?

Ud af 20.331 genetiske markører afveg de enkelte blæksprutter kun med 181 genetiske basepar. Det er aldrig før set i dyrearter, som er spredt så vidt over kloden.

Én stor familie af blæksprutter spredt af havstrømme

De genetiske fund antyder, at der er én enkeltstående, global bestanddel af kæmpeblæksprutter. Men tidligere studier af de voksne blæksprutters adfærd har vist, at de ofte holder sig for sig selv i små områder af havets dybeste dyb – hvad end det er i Japan eller Florida.

Så spørgsmålet er, hvordan de på trods af den geografiske spredning kan være så tilsyneladende nært beslægtet.

Læs også på Videnskab.dk: Blæksprutten er Jordens rumvæsen

Professor Thomas Gilbert fra Naturhistorisk Musem tror, at svaret ligger hos blækspruttebabyerne.

Han mener, at de små kæmpeblæksprutter kan blive ført tusindvis af kilometer fra deres fødselssted af de globale havstrømme.

Thomas Gilbert siger til New Scientist, at det mangearmede yngel kan leve tæt ved havets overflade og overleve af plankton og små fisk, mens de vokser. Først når de er store, dykker de ned i havets dyb, hvorfra de kan terrorisere kaskelothvaler og verdensomsejlende under havets overflade.

Kæmpeblæksprutter bliver næsten aldrig observeret i naturen, men strandede eksemplarer har lært forskere om deres anatomi. (Foto: LiveScience / David Paul, Museum Victoria)

En obduktion af en strandet kæmpeblæksprutte i Canada. (Foto: LiveScience / David Paul, Museum Victoria)

Forskere anslår, at kæmpeblæksprutten kan vokse op til 18 meter.(Foto: LiveScience / Mark Norman, Museum Victoria)

Kæmpeblækspruttens ildevarslende næb. De fangarmede dyr er formentlig trænede jægere, som lever af større fisk og andre blæksprutter. (Foto: LiveScience / David Paul, Museum Victoria)

Det var først i 2004, at man for første gang så en kæmpeblæksprutte i naturen. Herover er endnu en undersøgelse af et dødt eksemplar. (Foto: LiveScience / Mark Norman, Museum Victoria)

Fund af sugemærker på kaskelothvaler indikerer, at den store blæksprutte er et yndet måltid for den endnu større hval. (Foto: LiveScience / Mark Norman, Museum Victoria)

Kæmpeblækspruttens hemmelighedsfulde natur har gjort sit indtryk på menneskelig fantasi og mytedannelse. Mest kendt er den frygtelige Kraken, som terroriserede vildfarne sømænd på verdenshavene. (Foto: Wikimedia Commons)

1 / 7