Synet af lysegrønne, nyudsprungne bøgeblade vil, trods klimaændringer, også kunne nydes af fremtidens danskere. (Foto: Colourbox)

Bøgen er noget af det mest danske, vi kan forestille os. Mange af os vil have svært ved at forestille sig et Danmark uden bøgeskoven. Vi synger om den, vi skriver om, hvornår det første bøgetræ springer ud, og vi nyder at færdes under bøgenes kroner i skovene.

Men bøgetræerne har svært ved at klare længere perioder med tørke. I den nordlige og østlige del af Tyskland har botanikere med bekymring set op i bøgetræernes kroner og er blevet foruroliget over synet af de mange visne blade midt om sommeren.

Nu har et hold tyske forskere fra Göttingen Universität set på bøgetræernes rødder. Og Ina C. Meier og Christoph Leuschner blev ikke beroliget af deres fund. For det fine rodnet tager også skade af længere tørkeperioder.

Forskerne kunne konkludere, at rodnettet var reduceret, og samtidig havde humuslaget - det næringsrige jordlag, der ligger i skovbunden - undergået en tilsvarende reduktion. Alt i alt tegn på, at de tyske bøgeskove ikke har det alt for godt.

Men nord for grænsen kan vi ånde lettet op: De danske bøgetræer er ikke truet på samme måde, som deres tyske fætre.

Danske bøge er ikke i fare

»Vi skal ikke til at skrive nationalsangen om,« beroliger professor i skovbrug, Bo Larsen, fra Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»De danske bøgeskove ligger i øjeblikket på bøgens nordlige grænse. Men hvis klimaet bliver varmere, vil de danske skove fremover ligge i bøgens vækstcentrum. Så med klimaændringerne vil vi kunne forvente at se bøgeskoven rykke længere nordpå i Norge og Sverige. Grunden til, at tyskerne er så bekymrede, er at i den nordøstlige Tyskland ligger bøgeskovene mod deres tørkegrænse. Som følge af klimaændringerne, kan vi risikere at der falder væsentligt mindre regn i vækstperioden i disse dele af Tyskland, og det kan svække bøgen der,« siger Bo Larsen.

»Jeg tror godt, at vi stadig kan synge om de brede bøge om 100 år. Men jeg vil da ikke afvise, at en tør sommer også kan få stor betydning for bøgens velbefindende i Danmark. Man skal jo huske på, at det ikke er middeltemperaturen eller middelnedbøren, som slår et træ ihjel. Det er den ekstremt varme eller ekstremt tørre sommer,« fastslår Bo Larsen.

Det er århundredets storm som ødelægger 100-150 år gamle skove. En landmand mister et enkelt års høst, en skovbruger mister sit livsværk.

- Professor Bo Larsen, KU

Men i stedet for at bekymre os om bøgen, mener Bo Larsen, at vi i stedet bør bør rette blikket mod skovene med rødgran, som hos os lever på sin sydvestligste grænse.

»I modsætning til de løvfældende træer, så smider nåletræerne ikke sommertøjet om efteråret og vinteren, hvor de stærke storme optræder. Det svarer til at en sejlbåd beholder sejlet spændt ud i en voldsom storm. På samme måde står nåletræerne og fanger vinden i de orkanagtige storme, som vi har oplevet de seneste årtier, og det gør dem udsatte. Desuden er rødgranen følsom overfor skadevoldere som barkbiller, der er meget aggressive i tørkeperioder. Og her bør vi da inddrage rødgranen i vores aftenbøn, for det ser sortere ud for den end for bøgen,« siger han.

Naturen er ikke et museum

Det giver dog ingen mening at forsøge at holde fast i og bevare træarter, som er dømt ude på grund af klimaændringerne, mener Bo Larsen.

»Naturen er ingen statisk størrelse. Hele evolutionen er jo udtryk for en tilpasning til en dynamisk natur i evig forandring. Så selv om det er mennesker, som nu har sat gang i klimaændringerne, så vil naturen tilpasse sig de nye klimatiske forhold. Det er således vigtigt, at vi igennem skovdriften rettidigt tilpasser skoven de ændrede klimatiske forhold ved bl.a. at satse på mere klimarobuste arter,« mener Bo Larsen.