Lyset er det hurtigste, vi kender til.

Med en fart på 300.000 km i sekundet går der kun ca. 8 minutter fra en lyspuls forlader Solen, til den banker ind gennem Jordens atmosfære.

Alligevel er det lykkedes den danske fysikprofessor ved Harvard University, Lene Hau, at bremse lysets hastighed så meget, at det kan overhales af en kravlende baby.

Den præstation blev hun for ti år siden nærmest verdensberømt for, og hun har siden høstet omtale og mange priser i både USA og Danmark. Fredag i sidste uge kom seneste hædersbevisning til Lene Hau, da hun blev udnævnt til ærealumne på Aarhus Universitet, hvor hun i 1991 tog sin ph.d.-uddannelse, inden hun rejste til USA og gjorde kometkarriere.

Lene Hau hviler hun dog langt fra på de danske laurbær. Nye forsøg sættes hele tiden op, og hendes laboratorium på Harvard, Hau Lab, er nu i stand til at bremse lyset helt op inde i et såkaldt Bose-Einstein-kondensat (se boks), fortæller hun under sit besøg i Aarhus:

»En lyspuls på 1 km bliver bremset op og sammenpresset til 0,2 mm og kan derfor være inden i kondensatet, der er superkoldt – meget tæt ved det absolutte nulpunkt. Her kan vi så gemme det væk som et lille holografisk aftryk,« siger Lene Hau, der forklarer teknikken i videoen øverst.

Holografisk aftryk er perfekt kopi

Det særlige ved det holografisk aftryk er, at det gemmer al information fra lyspulsen.

»Det er en perfekt kopi,« konstaterer Lene Hau.

Dermed kan det holografiske aftryk aktiveres igen med en laser i et nyt Bose-Einstein-kondensat, og ud kommer en ny lyspuls med præcis samme egenskaber som den oprindelige lyspuls.

Indtil videre kan det holografiske aftryk kun holde på lyspulsen i sekunder af gangen, men Lene Hau regner med, at de kan komme op på minutter, og måske endda endnu længere:

»Hvis vi kan lave alle processerne godt nok, burde vi i princippet kunne lave et aftryk i Boston, pakke det ned i en kuffert og så tage det med til Aarhus, hvor vi så genskaber lyspulsen,« siger hun.

Lene Hau vil udvikle kvantecomputere

Ud over udsigten til at kunne rejse kloden rundt med lys i bagagen, så ser Lene Hau også nogle mere praktiske fremtidsudsigter for teknologien:

»Vi vil i princippet kunne lave meget mere kraftfuld signalbehandling, bedre kryptering og kvantecomputere med vores teknologi,« siger hun.

Og det er ikke en alt for fjern fremtid, grundforskeren Lene Hau snakker om her. Hendes laboratorium har derfor taget patent på flere af de teknikker, som de har udviklet. Herunder også nogle nanorør, som forskerne har præpareret på en helt speciel måde inde i Bose-Einstein-kondensatet.

På den måde bliver Lene Hau og kollegaerne tilbage i Boston ved med at lokke nye besynderlige hemmeligheder ud af deres superkolde system.