Dansk professor selvmordssikrer pesticider
Hvert år dør mindst 300.000 mennesker, fordi de har drukket pesticider. Dermed er sprøjtemidlet et af verdens mest brugte selvmordsvåben. Dansker står bag topsikret beholder, som gør det svært at få fat i giftstofferne.

En srilankansk planteavler sprøjter sin mark. (Foto: Colourbox)

I små, lokale dagligvarekiosker langt ude på landet kan srilankanere i alle aldre købe pesticider til at tage livet af sig selv.

Dunkene med gift står også frit fremme i mange planteavlerhjem. Derfor er sprøjtemidlerne blandt landets oftest anvendte selvmordsvåben.

»Man lammer åndedrættet og muskelfunktionen, når man drikker pesticid. Indtager man de farligste produkter, overlever man sjældent de første to timer,« siger professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

»Det kan være fulde mænd, der ikke tør sige til deres koner, at de har drukket pengene op, eller det kan være teenagerpigen, der er uønsket gravid. Ofte vil de slet ikke dø, det er et råb om hjælp,« fortæller han om de tusinder srilankanere, der årligt forgifter sig selv med pesticider.

Pesticier forgifter tre millioner mennesker årligt

På verdensplan er der cirka tre millioner mennesker, som hvert år bliver indlagt med en pesticidforgiftning, estimerede WHO i 2006. Langt de fleste pesticidulykker sker i udviklingslande, og mange gange er forgiftningerne selvforskyldte. En artikel i det videnskabelige tidsskrift BioMed vurderer, at pesticider er skyld i omkring en tredjedel af de selvmord, der hvert år bliver begået i verden,  

Fakta

Srilankanske forskere fik i 1995 deres regering til at lovgive mod pesticidtyper, der er så giftige, at man dør af dem inden for de første par timer efter, man har drukket dem.

I årene efter, at de allermest giftige pesticidtyper blev trukket af det srilankanske marked, blev antallet af selvmord mere end halveret fra over 8.500 i 1995 til omkring 4.200 i dag.

I en række andre asiatiske lande er selv de allermest dødbringende pesticidtyper stadig lovlige.

Alene i Sydøstasiatiske lande som Sri Lanka, Indien og Kina regner forskere med, at op til 300.000 livstrætte mennesker hvert år tager en tår sprøjtemiddel og dør af det. Tallene er blandt andet publiceret i International Journal of Epidemiology

I 15 år har den danske professor Flemming Konradsen arbejdet sammen med blandt andre srilankanske forskere om at nedbringe antallet af pesticidselvmord, og senest har professoren fået idéen til at lave en topsikret pesticidbeholder, som gør det sværere for potentielle selvmordere at få fat på den livsfarlige insektgift.

Elefanter kan trampe løs på beholderen

»Elefanter kan hoppe på den, uden at den går i stykker,« siger Flemming Konradsen om beholderen, som er produceret i 25.000 eksemplarer og netop nu bliver testet af 12.000 tilfældigt udvalgte srilankanske bønder. (Se faktaboks)

Pesticidbeholderen er lavet af stærk plastik, og den er topsikret: Den har et ydre og et indre låg, er vandtæt, aflåst og gravet ned i marken.

»Kun den person, der har nøglen, kan få adgang til pesticiderne. Det er ofte konen, der har den hængende om halsen,« siger Flemming Konradsen, som er medforfatter på flere videnskabelige artikler om selvforskyldt pesticidforgiftning.

Ung tamilsk kvinde plukker te i Sri Lanka. Teplanter bliver ofte sprøjtet med pesticider, der dræber insekter og ukrudt, men i Anuradhapura distriktet, hvor Flemming Konradsens pesticidbeholder bliver testet, dyrker bønderne hovedsagligt ris og grøntsager. De høster to-tre gange om året og sprøjter ofte en gang om ugen, fordi pesticide-sælgerne anbefaler det. (Foto: Colourbox)

Bønderne opbevarer normalt deres pesticider inde i husene eller i plastikposer udenfor. Derfor er de alt for nemme at få fat i, hvis et familiemedlem skulle få selvmordstanker. 

Når sprøjtemidlerne i stedet er gravet ned i en beholder ude i marken, bliver det sværere at få fingrene i dem, hvis far, mor eller barn kommer ud for en krise, der får dem til at overveje at tage livet af sig selv.

Beholder løser ikke alle problemer

Pesticidbeholderen kan dog ikke redde alle selvmordskandidater, er Flemming Konradsen klar over. Kronisk syge, gamle, handikappede og svært psykisk syge, som længe har overvejet at tage deres eget liv, finder andre selvmordsmetoder, hvis de ikke kan få fat i de dødbringende sprøjtemidler.

Men professorens beholder kan formentlig redde tusinder af dem, som tager livet af sig selv ved en pludselig indskydelse, fordi giften er så nem at få fingrene i.  

»Mange af dem, som forgifter sig selv med pesticid, er folk med akutte problemer, som spontant forsøger at begå selvmord. I langt de fleste tilfælde ønsker de slet ikke at dø,« forklarer Flemming Konradsen.

Fakta

Pesticidbeholderen bliver testet af planteavls-familier fra 162 landsbyer i Anuradhapura distriktet i Sri Lanka.

Fem udvalgte landsbyer får hver tredje måned i tre år efter, at beholderen er blevet gravet ned i markerne, besøg af forskerne, som blandt andet spørger planteavlerne om, hvordan de bruger beholderen, om den øger sikkerheden, og om de er tilfredse med den.

Forskerne undersøger, om antallet af selvmordsforsøg i distriktet falder, efter at tilfældigt udvalgte familier har fået beholderen gravet ned ude i marken.De beregner også, om det kan svare sig at producere og introducere beholderen i forhold til, hvad det koster at behandle pesticidforgiftninger.

Familieskænderier, incest, vold og sågar uskyldige kærestesorger eller et dårligt eksamensresultat er noget af det, der får den sidste gruppe selvmordskandidater til impulsivt at række ud efter pesticiddunken. 

»Alternative metoder som overmedicinering, hængning og drukning, kræver langt mere planlægning og har mindre dødelighed end pesticider. Når adgangen til de hyppigst anvendte midler bliver begrænset, bliver antallet af egentlige selvmord også reduceret betydeligt, viser international forskning,« siger Flemming Konradsen.

75 procent af alle pesticidselvmord i Sri Lanka bliver begået af folk, som har fået fat i dunkene med sprøjtemidler, fordi de var inde i huset eller i haven, viser hans og kollegernes undersøgelser.

Bønder er glade for pesticidebeholder

Dagligt tænker flertallet af de srilankanske bønder slet ikke på selvmord. Mange af dem, som har fået den aflåste pesticidbeholder gravet ned ude i marken, er bare glade for den, fordi de slipper for at transportere pesticiddunke med derud, hver gang de skal sprøjte deres planter, og de har det selvfølgelig også godt med, at pesticiderne kommer langt væk fra deres børn. 

»De behøver heller ikke frygte tyveri, når sprøjtemidlerne er låst inde og gravet ned,« siger Flemming Konradsen.   

Flasker med pesticider, der rækker til en hel sæson, kan stilles ned i pesticidbeholderen, som er lavet i et UV-afvisende materiale. Kun det øverste låg stikker op over jorden, når beholderen er gravet ned. Under låget er endnu et låg med lås på. Pinden under bundet sikrer, at beholderen ikke kan hives op, når den er gravet ned. (Foto: Flemming Konradsen)

Indtil videre undersøger professoren og hans kolleger, om pesticidbeholderen virkelig kan afholde selvmordstruede srilankanere fra at tage den endelige tår gift.

De 12.000 udvalgte srilankanske testfamilier bliver sammenlignet med en gruppe familier, der ikke har fået en selvmordsikret beholder til deres pesticider. Løbende laver forskerne også interview med testpersonerne.

Beholderen har også ulemper

Tidligere forsøg tyder på, at aflåste metal- og træskabe til pesticider, kan få nogle srilankanere til at tænke sig om en ekstra gang, før de begår selvmord, men skabene kan brydes op, og planteavlerne hænger dem som regel op inde i husene, så hvis der er svage sjæle, er giftstofferne stadig indenfor rækkevidde. 

Med den nye, mere sikre beholder behøver pesticiderne slet ikke komme i nærheden af hus og børn. Men den har alligevel ulemper, pointerer Flemming Konradsen:

»Det er nemt at markedsføre beholderen, for det er attraktivt for den indflydelsesrige asiatiske pesticidindustri, at sikkerheden øges. Problemet er, at producenterne kan bruge beholderen til at skubbe sikkerhedsansvaret over på bønderne,« siger han.

Industrien kan også bruge beholderen som en undskyldning for at blive ved med at sælge de giftigste pesticidprodukter:

»Det bedste er altid, at man finder alternativer til de giftigste pesticidtyper, viser vores undersøgelser,« siger Flemming Konradsen.

Pesticidesalg er big business

Reklameflag blafrer på landbrugsmarkerne i Sri Lanka. De er dekoreret med pesticidproducenters logoer. Lokale planteavlere har sat flagene op for at markedsføre sprøjtemidlerne. Til gengæld får planteavlerne rabat på pesticiderne, der er skabt til at slå insekter og ukrudt ihjel, men som også er verdens tredje mest brugte selvmordsvåben. De kan købes i håndkøb hos den lokale købmand. 

»Det er en kæmpeindustri. Producenterne er aktive med at promovere pesticiderne helt ude i markerne. De holder events, hvor de deler foldere og hatte ud, og hvor der er musik,« siger Flemming Konradsen, professor på Københavns Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

»Lokalt finder producenterne frem til en landmand, som naboerne ser op til. Han får pesticidet billigere, hvis han til gengæld reklamerer for produktet. Pesticidindustri er en kæmpe business,« fortsætter professoren, som er med i et internationalt forskningsprojekt. 

Pesticidofre fyldte hospitalet

Projektet startede i 1995, hvor Flemming Konradsen arbejdede på Sri Lanka og ofte besøgte landets hospitaler. Til sin store forfærdelse så han, at over en tredjedel senge på intensivafdelingerne var optaget af folk, der havde forsøgt at begå selvmord ved at drikke pesticider.

Pesticider er en god forretning, og salget er steget stødt, siden de vestligt producerede giftstoffer kom til Asien, forklarer Flemming Konradsen. I dag er det i høj grad asiatiske firmaer, der producerer og sælger sprøjtemidler til landmændene.

»Efter at landbruget er blevet mere kommercielt, er pesticidsalget i Sydøstasien boomet. Mange steder i Sri Lanka høster man to-tre gange om året. Lokale pesticid-sælgere anbefaler ofte, at markerne med grøntsager bliver sprøjtet en gang om ugen, så det gør mange bønder,« siger han 

Nu - næsten 20 år efter, at Flemming Konradsen blev involveret i forskningsprojektet i Sri Lanka - har pesticideindustrien stadig magt, men forskerne har trods alt fået de srilankanske politikere til at lovgive mod de allermest giftige pesticidtyper. Siden forskningsprojektet startede er antallet af pesticidselvmord er halveret.

Flemming Konradsen håber, at erfaringerne fra Sri Lanka kan bruges i andre lande, for han kan se, at blandt andet Afrikas planteavl bliver mere og mere industrialiseret. Derfor er det sandsynligt, at problemet med pesticidselvmord spreder sig dertil, mener han.

Vi har alle et ansvar
Hvis afrikanerne også begynder at bruge pesticider til at slå sig selv ihjel, er det en katastrofe, siger Flemming Konradsen, som mener, at vi alle bør tage ansvar:

»Vi bliver nødt til at vænne vores hjerner til at tænke globalt. Problemerne med selvmord er akutte, og selv om det endnu ikke er dokumenteret, hvilke konsekvenser pesticiderne har for det lokale miljø og helbred, kan vi allerede nu se, at fiskebestand og biodiversitet i Sydøstasien er reduceret, siden pesticiderne kom på markedet,« siger Flemming Konradsen.

Vi kan alle være med til at få asiatiske politikere til at tage pesticidproblemet alvorligt ved at tænke over, hvad vi smider i indkøbsvognen, mener professoren:

»I supermarkedet står vi ofte os selv nærmest: Der er en konstant stigende import blandt andet fra Asien, for vi vil have sindssygt billige fødevarer, men det har konsekvenser for farmere i udviklingslandene. Når priserne er så lave, skal de producere mere, og så bruger de flere pesticider.«

Politikere, forskere, NGO’er, EU og FN bør også lægge pres på de asiatiske regeringer og pesticidproducenterne, siger Flemming Konradsen. Forskere kan gøre en forskel, hvis de i højere grad arbejder sammen på tværs af landegrænser:

»Pesticidselvmordene er reduceret i Sri Lanka, fordi landet har dygtige og uafhængige forskere, som har tvunget politikerne til at være opmærksomme på problemet. I andre lande har lokale forskere brug for hjælp udefra: De kan forske mere frit, hvis de arbejder internationalt og ikke modtager penge fra statslige kasser,« siger Flemming Konradsen.   
    

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud