Annonceinfo

Dansk fysiktalent hjælper forskerne hos CERN

I 2008 ryddede den dengang 19-årige Gorm Galster bordet ved konkurrencen ’Unge Forskere’. Nu hjælper han verdens dygtigste forskere på det europæiske forskningscenter CERN.

Selv om han kun er 23 år, kan Gorm Galster bryste sig af titlen ‘Trigger Expert’ på et af de største forsøg under CERN. Her ses han foran ATLAS kontrolrum - den del af CERN, hvor han arbejder. (Foto: Sune Jakobsen).

Den nu 23-årige dansker, Gorm Galster, vandt i 2008 hovedprisen ved konkurrencen ’Unge Forskere’. (Se boks)

Med prisen fulgte to rejselegater til henholdsvis det europæiske mesterskab (EUCYS) og verdensmesterskabet for Unge Forskere, hvor han tog en flot 3. plads med hjem.

Ved det europæiske mesterskab kom Gorm Galster for første gang i kontakt med den store forskningsenhed CERN, der støtter konkurrencen økonomisk og desuden udlodder en specialpræmie i form af en tur til forskningscentret i Schweiz.

Og selv om Gorm Galster måtte se specialpræmien gå hans næse forbi, var han herefter stålsat på, at det ikke var sidste gang, han skulle se noget til CERN og forskerne bag.

Derfor kastede han sig over benhårde studier i partiklefysik på Københavns Universitet, hvor han afsluttede sin bachelor i foråret 2011.

Gorm Galster er blandt Europas bedste

Hvor de fleste 23-årige nok ville fejre deres afsluttede bachelor med en tur til Roskilde festival eller en lang behagelig sommer uden skolebænkens stress og jag, valgte Gorm Galster helt anderledes: Han søgte ind på CERNs sommerstudieprogram.

Det lykkedes ham at sikre sig en af de kun 200 pladser, der er på verdensplan, og så var det ellers direkte fra studiet i Danmark til Schweiz for at få alperne over hovedet og partikelfysikken op under neglene i CERNs laboratorier.

CERNs forskere opdagede hurtigt, hvad vi i Danmark allerede vidste, nemlig at Gorm Galsters talenter var meget exceptionelle.

Fakta

Unge Forskere er en konkurrence arrangeret af Dansk Naturvidenskabsformidling. Alle børn fra 0. klasse til 3.G kan deltage.

Målet er at stimulere og øge interessen for naturvidenskab, miljø, teknik og innovation blandt børn og unge i Danmark.

Læs mere om Unge Forskere her.

De besluttede derfor hurtigt at forlænge hans kontrakt, så han i dag kan kalde sig ‘Trigger Expert’ på et af de største forsøg under CERN.

CERN er et stort puslespil

Navnet ’CERN’ får måske mange til at forestille sig et science fiction-laboratorium, der ligger begravet dybt nede under alperne, og hvor alting bliver styret af kæmpe paneler af touch skærme. Men virkeligheden ser noget anderledes ud.

CERN er et kæmpe puslespil af enheder og arbejdsopgaver. Der er over 4.000 ansatte og ca. 10.000 forskere fra 608 universiteter verden over. Disse mange mennesker havde alle en finger med i spillet, da CERN i sommer kunne offentliggøre, at de højst sandsynligt havde fundet Higgs-partiklen.

Det laver en 'Trigger Expert'

Som én blandt mange tusinde ansatte arbejder Gorm Galster på et projekt under ATLAS’ såkaldte ‘high level trigger’ gruppe.

Da vi spurgte Gorm Galster, hvad han præcis laver hos CERN, gjaldt det om at holde tungen lige i munden. Simpelt er det i hvert fald ikke.

Når forskerne hos CERN tænder op for deres Large Hadron Collider, LHC, sker der så mange kollisioner, at de ikke kan finde ud af at håndtere og gemme alle data, der kommer ud af disse kollisioner.

Det er her, Gorm Galster kommer ind i billedet, for han er blandt de få, der ved, hvordan man skal behandle de rå datamængder.

I gennemsnit bliver der genereret 0,5 - 1 petabyte data med resultater i sekundet. Det svarer til 1.000 terrabytes eller 1.000 store eksterne harddiske, der bliver fyldt op med data i sekundet.

»Unge Forskere gav mig en unik mulighed for at arbejde og fordybe mig i et projekt, hvor der næsten var uendeligt højt til loftet,« siger Gorm Galster om den konkurrence, der for alvor fik hans øjne op for CERN. (Foto: Sune Jakobsen)

Da der endnu ikke findes en teknologi til at gemme al den data, er det Gorms opgave at hjælpe med at udvikle og vedligeholde det såkaldte ‘Trigger’ system, som bliver brugt til at sortere i dataen og gemme den data, der skal bruges senere hen.

Unge Forskere gjorde drømmen mulig

Når man spørger Gorm Galster, hvordan han er nået så langt i sin karriere på så tidligt et stadie, svarer han beskedent, at han nok bare er rigtig dygtig.

Men havde det ikke været for Unge Forskere, havde Gorm Galster måske aldrig fundet ud af, hvor fedt det er at fordybe sig i et emne og få lov til virkelig at nørde med det.

»Unge Forskere gav en unik mulighed for at arbejde og fordybe sig i et projekt, hvor der næsten var uendeligt højt til loftet. Det var og er for det første en fed oplevelse, og sekundært mener jeg, at oplevelsen, de metoder og det ‘mind set’, man udvikler, har været til stor gavn, både i min uddannelse og nu i mit job,« siger han.

Ingen tvivl om fremtidsplanerne

Selvom CERN-eventyret har sat Gorms kandidatuddannelse på standby det seneste års tid, er Gorm Galster helt afklaret omkring sine fremtidsplaner.

»Jeg har tænkt mig at fortsætte med partikelfysik, nu som masterstuderende og senere som ph.d. og post doc,« lyder svaret.

Måske Gorm kan inspirere andre unge til at deltage i Unge Forskere og udfordre deres måde at tænke og arbejde på.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Dansk Naturvidenskabsfestival

Seneste artikler fra Dansk Naturvidenskabsfestival

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

    Den videnskabelige evidens peger ikke på, at genmodificerede afgrøder udgør en risiko for vores sundhed eller miljø. Men kan der være andre grunde til at være modstander? Er GMO en unaturlig måde at behandle naturen på?
  • Sådan dør du i et sort hul

    Hvis du skulle være så uheldig at blive suget ind i et sort hul, så dør du uden tvivl. Men blandt astrofysikere er der stor debat om, hvordan du dør. Her i artiklen kan du blive klogere på tre af de mest fremherskende teorier.
  • Hvorfor vokser der strandplanter i vejkanten?

    Du behøver faktisk ikke køre længere end til den nærmeste større landevej, hvis du gerne vil opleve planter, som ellers kun er at finde på strande. Forklaringen er enkel, men kommer måske bag på dig.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo