Dansk astronaut: Udspring er mere stunt end videnskab
Felix Baumgartner tager alverdens overskrifter i dag, efter han i går udførte verdens højeste frie fald fra 39 kilometers højde. Ifølge dansk astronaut er der mere tale om et vildt stunt end brugbar videnskab.
Billeder fra Felix Baumgartners utrolige udspring fra 39 kilometers højde.
Historiebøgerne for faldskærmsudspring skal genskrives oven på Felix Baumgartners faldskærmsudspring fra 39 kilometers højde den 14. oktober. Springet gør østrigeren til det første menneske, der bryder lydmuren uden maskinel hjælp.
Vejrguderne så eller ikke ud til at være med den østrigske vovehals. Dårlige vejrforhold betød, at udspringet måtte udskydes et par gange.
Måske var der dog en vis symbolik i vejrproblemerne, da de medførte, at Felix Baumgartner endte med at udføre sit udspring på 65-årsdagen for, at den amerikanske testpilot Chuck Yeager som det første menneske brød lydmuren i et fly.
Tre verdensrekorder i farten
Tre verdensrekorder blev sat til vægs, mens den østrigske vovehals tordnede mod Jorden fra 39 kilometers højde.
-
Højeste bemandede ballonflyvning
-
Højeste hastighed under frit fald
- Udspring fra størst højde
Lige efter springer var der tvivl om østrigeren havde brudt lydmuren, men efter at have nærstuderet optagelserne, mener eksperter nu, at han nåede en hastighed på 1.342,8 kilometer i timen på vejen mod jorden. Dermed nåede Felix Baumgartner op på 1,4 gange lydens hastighed, da lydens hastighed i de høje luftlag er 1.110 kilometer i timen.
Fra drama til triumf
Under springet ned gennem stratosfæren blev den 43-årige Baumgartner fanget i spin og begyndte at snurre voldsomt rundt, men fik stabiliseret sig i faldet, indtil hans faldskærm efter fire minutter og 19 sekunders frit fald foldede sig ud.
Efter springet udtalte Felix Baumgartner på et pressemøde:
»Det var et øjeblik, hvor jeg virkelig troede, jeg var i problemer. Jeg var nødt til at beslutte mig for at kæmpe hele vejen ned og genvandt til sidst stabiliteten.«
Få minutter senere landede han dog sikkert i Roswell-ørkenen.
Fantastisk bedrift
Videnskab.dk har hevet fat i en anden person, der ligesom Felix Baumgartner ikke lider af højdeskræk – den danske astronaut Andreas Mogensen. Vi vil høre, hvad han siger til udspringet, og om der er noget brugbart i det for astronauter?
Andreas Mogensen fortæller, at han har fulgt Felix Baumgartners vovestykke fra sidelinjen:
»Først og fremmest er det jo en utrolig bedrift, han har kastet sig ud i.«
»At stå i 39 kilometers højde og kunne se Jorden lyse op under sig, mens man samtidig kan se rummets mørke, må være fantastisk,« siger Andreas Mogensen, astronaut ved ESA, adjungeret lektor på DTU Space.
Den danske astronaut springer selv faldskærm i fritiden, men har kun sprunget fra fire kilometers højde, hvilket han medgiver ikke kan sammenlignes med 39 kilometers højde.
Mere stunt end videnskab
En af ideerne bag det historiske udspring er at indsamle data om supersonisk frit fald. Forhåbningen er, at det vilde udspring kan blive til et værdifuldt værktøj for forskere, der udvikler sikkerhedsprocedurer for fremtidens astronauter og turister i rummet.
»I mine øjne handler det mere om at slå nogle rekorder og blive første mand til at bryde lydmuren i frit fald. Men selvom det mere er et stunt end, det er egentlig videnskab, vil teknikken sikkert tages i betragtning i designet af fremtidens rumdragter ,« siger Andreas Mogensen.
Ifølge astronauten har den største udfordring været al teknikken, der skal holde østrigeren i live under faldet.
»Især rumdragten, der er specielt udviklet til udspringet, er interessant. Den største udfordring er at få designet en dragt, der kan beskytte Felix Baumgartner for det lave tryk og temperaturer udenfor dragten.
»Snot og spyt vil bogstaveligt talt koge ved stuetemperatur i 19 kilometers højde. Selv den mindste flænge i dragten vil kunne slå Felix ihjel.«
»Jeg er dog ikke i tvivl om, at holdet bag Felix har styr på videnskaben og ser frem til at nærstudere de tekniske finurligheder, der er hele baggrunden for det utrolige udspring,« slutter Andreas Mogensen.
Den tidligere højderekord for udspring blev sat allerede i 1960 af Joseph Kittinger, som nøje fulgte sin yngre kollega Felix Baumgartner i søndagens rekordudspring. Dengang sprang Kittinger fra 31 kilometers højde.
Videoen stammer oprindeligt fra redbullstratos.com
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Månen har fået nyt krater
22. maj 2013 kl. 14:17Månens overflade blev prydet af et nyt krater, da en meteor stødte ind i den 17. marts i år.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Uddøde dyrearter kan bringes til live igen
21. maj 2013 kl. 14:42At klone uddøde dyrearter tilbage til live er ikke længere en fuldstændig urealistisk bedrift. Men - hvilke dyr skulle vi først puste liv i igen, hvis vi fik chancen? Og hvilke skulle aldrig nogensinde se dagens lys igen? -
Hvorfor rammer tornadoer altid det samme sted?
21. maj 2013 kl. 11:44USA er det land, som rammest af flest tornadoer årligt. I nat skete det igen, og mindst 91 mennesker er omkommet i sydstaten Oklahoma. Men hvorfor opstår der så ofte tornadoer i USA - og hvorfor altid i de midtvestlige stater?
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
20/05
-
16/05
-
19/05
-
17/05
-
17/05
-
17/05
-
22/05
-
19/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Danmarks største havforskningsskib til Grønland
16. juli 2008 kl. 09:00 -
Connie Hedegaard: Klimaforskningen er entydig
8. august 2008 kl. 08:13 -
Computerspil er fremtidens reklamesøjle
15. juni 2011 kl. 03:51
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
16:00
-
11:26
-
11:06
-
11:00
-
10:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Thoft Andersen for 11 minutter 59 sekunder siden
[Mindfulness hjælper mod angst og depression]
-
Af Camille Schönbaum for 2 timer 9 minutter siden
[Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


























stunt?
Uanset om folk mener det er et stunt eller hvad det er, så var det i hvert fald imponerende at se. Respekt til Felix!
Nu 5 verdensrekorder
Hej Rasmus
Jeg har læst lidt mere om Kittinger.
Med til historien høre at han benyttede en lille mini skræm, et "driv anker", som stabilisator så han ikke gik ind i et spind.
Så egentligt burde Felix Baumgartner have verdensrekorden i frit fald.
Både i meter og sekunder.
Tak for en god artikkel og et godt website
Kun 3 verdensrekorder
Ja, det blev vist 'kun' til tre verdensrekorder. Jeg tænkte længste frie fald i meter (rummål) og ikke i minutter (tidsmål). Hvis vi snakker tid - og det gør vi vist - beholder Kittinger rekorden.
Venlig hilsen
Rasmus
"Kun" 3 verdensrekorder
Længste frie fald rekorden fra 1960 tilhører stadig Joe Kittinger.
4 min.36 sek.