James Cook, Ernest Shackleton, og Robert Falcon Scott.
Danmarks nyudklækkede astronaut, Andreas Mogensen, har altid været fascineret af de store opdagelsesrejsende, og nu har han selv papir på at høre til blandt dem. Der er dog én stor forskel på dem og ham, for hvor hans store idoler udforskede Moder Jord, vil han række blikket mod himlen og indtage rummet.
»Rumfart er den ultimative form for opdagelsesrejse. Mit største mål er selvfølgelig at komme i rummet samt at bidrage til den naturvidenskabelige forskning, der foregår på rumstationen. I det hele taget vil jeg hjælpe med at øge vores viden om rummet og åbne børn og unges øjne for de mange spændende naturvidenskabelige fag,« siger Andreas Mogensen.
Selv om grunduddannelsen er i hus, mangler han dog stadig en del træning, der gør han helt flyveklar, og så længe det står på, vil han fortælle om rummet i sin nye blog på Videnskab.dk.
Andreas Mogensen er tilknyttet DTU som adjungeret lektor og vil i den forbindelse komme til Danmark i kortere perioder.
Andreas Mogensen har store ambitioner med sin blog og lover, at den bliver et sandt slaraffenland af insider-information, og én af de ting, han med sikkerhed vil løfte sløret for er, hvad ESA's astronauter i Europa laver til dagligt.
Andreas Mogensen glæder sig til at komme i gang med skriveriet, for der er masser af historier at tage fat på.
Astronauten Paolo Nespoli nærmer sig slutningen af sit seks måneders ophold på rumstationen; Roberto Vittori står parat til at flyve til rumstationen med rumfærgen Endeavour; Andre Kuipers er i fuld gang med træningen til sin opsendelse med Soyuz til december i år.
»Hvad går deres missioner ud på? Hvilke naturvidenskabelige forsøg vil de udføre i rummet? Jeg vil fortælle om den vigtige forskning som foregår på rumstationen, blandt andet inden for fysik, biologi, og fysiologi. Ud over det vil jeg selvfølgelig også fortælle en masse om mine egne, personlige oplevelser under træningen og forberedelserne til min fremtidige mission,« fortæller Andreas Mogensen.
Men bloggen skal ikke kun handle om bemandet rumfart, fastslår han. Den skal handle om rumfart og rumforskning i den bredeste forstand - for eksempel, hvordan rumfart kan forbedre vores liv på Jorden ved hjælp af satellitnavigation og overvågning af katastrofe områder, og hvordan rumfart kan øge vores forståelse af klimaforandringer gennem jordobservationer.
»Derudover, kan rumfart have en enorm indflydelse på vores samfund. Vores fremtidige økonomi må være baseret på højteknologisk industri, hvis vi skal bevare velfærdsstaten som vi kender den i dag, og her kan rumfart være et af de vækstområder, vi skal satse på,« siger han.
Til sidst, skal bloggen også handle om det enorme internationale samarbejde, som har ført til opbygningen af Den Internationale Rumstation.
Uden det samarbejde, ville rumstationen aldrig være blevet til noget, og på samme måde er det også en forudsætning for, at man i fremtiden igen kan rejse til Månen og flyve helt til Mars.
Andreas Mogensens nye karriere som astronaut vil vare de næste 15 til 20 år. Målet er først og fremmest en mission til rumstationen. Der kan sagtens gå 10 år inden den første mission.
»Under den Kolde Krig var der nok ikke nogen, der havde forestillet sig, at USA og Rusland en dag kunne samarbejde om så stort et projekt som Den Internationale Rumstation. Men det er ikke desto mindre det, de to lande gør. Internationale projekter - som dette - er med til at nedbryde grænser mellem forskellige lande og kulturer,« fastslår Andreas Mogensen.
En anden ting, som den danske astronaut vil fortælle om, er den nye fase af sit liv, som han har påbegyndt efter afslutningen af astronaut-grunduddannelsen i november 2010. Nu, hvor han har papir på, at han kan sit kram, har han straks fået tildelt sine første rigtige arbejdsopgaver.
»Arbejdsopgaverne går ud på at arbejde i kontrolcentret i München, hvorfra vi kan kommunikere med astronauterne ombord på rumstationen samt at styre det europæiske Columbus laboratorium. Dertil kommer, at vi udvikler nye eksperimenter og systemer til rumstationen i samarbejde med forskere og ingeniører på ESA's teknologicenter ESTEC i Holland,« fortæller han.
Ud over hans forskellige job, er det også vigtigt, at Andreas Mogensen fortsætter sin træning, hvilket han også vil fortælle om i bloggen.
Rumstationen fortsætter mindst indtil 2020 men derefter er det et åbent spørgsmål, om man skal vende tilbage til Månen eller drage længere ud i rummet til en asteroide eller til Mars. Andreas Mogensen håber, at han også kan deltage i missioner længere ude i rummet end ISS.
Én af de ting, han ser frem til, er et ophold i Star City i Rusland, hvor han skal lære at gennemføre rumvandringer iført den russiske rumdragt ’Orlan’. Men dette er kun et af mange træningsophold, som han har udsigt til i den kommende tid, så han vil tilbringe meget af sin tid med at rejse.
I bloggen på Videnskab.dk lægger Andreas Mogensen ikke kun op til énvejs-kommunikation. Hans plan er at gå i dialog med læserne.
»De folk, jeg møder i min hverdag, er generelt meget nysgerrige og ivrige efter at stille spørgsmål om rumfart, og jeg bliver tit overrasket over hvor gode spørgsmål der bliver stillet. Derfor vil jeg opfordre bloggens læsere til at stille spørgsmål, og én gang om måneden vil jeg så udvælge ét og besvare det på min blog,« fortæller han.
Spørgsmålene kan handle om alt inden for rumfart og rumforskning, eller andre emner relaterede til Andreas Mogensens blogindlæg.
De store opdagelsesrejsendes udholdenhed til at modstå de store udfordringer undervejs, har altid inspireret mig. Min anden store interesse er naturvidenskab, for det er også en måde hvorpå vi kan opdage verden.»Det spørgsmål, som jeg vælger at besvare, vil blive belønnet med en lille rumfart-relateret gevinst fra det europæiske astronautcenter,« slutter han.
Andreas Mogensen har allerede publiceret det første blogindlæg i dag. Spørgsmål kan sendes til redaktionens postkasse: redaktionen@videnskab.dk.
Vel mødt på bloggen!
Andreas kan allerede nu se tilbage på en flot karriere
Andreas Mortensens første job som færdiguddannet civilingeniør var på en boreplatform ud for Congo og Angola. Efter halvandet år, skiftede han Afrikas vestkyst ud med den jyske vestkyst, og fik job i udviklingsafdelingen hos Vestas i Ringkøbing, hvor han arbejdede med reguleringsteknik til vindmøller.
Derefter tog han til University of Texas i Austin for at få en ph.d. i rumfart. Hans forskning fokuserede på styring, navigering og regulering af ubemandede rumfartøjer.
Fire år senere vendte han tilbage til Europa og begyndte at arbejde med reguleringsteknik til satellitter hos HE Space og Astrium i Tyskland.
Lige inden han blev udvalgt til astronaut, arbejdede han som forsker på University of Surrey i England. Der forskede han i styrings- og navigeringsteknik til ubemandede missioner til månen og Mars.
Salt
flyttet til
http://videnskab.dk/blog/klar-til-rummet