Bufferzoner forbedrer biodiversiteten markant
Bare seks meter i kanten af en kornmark hvor landmanden ikke gøder og sprøjter giver et rigere insekt- og planteliv.

Forskere fra KU-Life har undersøgt effekten af såkaldte bufferzoner. En zone på seks meters bredde giver den relativt største gevinst i form af flere vilde planter og insekter. (Foto: Rasmus Nimgaard)

Forestil dig, at du er en sulten sommerfugl. Du flakser rundt en sommerdag med bølgende kornmarker under dig, og du leder ivrigt efter nektar. Men der er ikke en eneste blomstrende plante at få øje på.

Pludselig aner du en grøn bræmme i det fjerne. Jo tættere, du kommer det grønne, jo flere blomster og artsfæller kan du få øje på. De hænger ud i kanten af en kornmark, hvor der ikke gødes og sprøjtes - en såkaldt bufferzone - et seks meter bredt åndehul.

Smalle bufferzoner med stor gevinst

Forskere har nyligt påvist, at bufferzoner som placeres i kanten af en mark, der grænser op til et levende hegn giver væsentlige forbedringer af biodiversiteten.

»Vi har undersøgt biodiversiteten i bufferzoner på forskellige bredder. Og faktisk viser det sig, at den smalleste bufferzone på seks meter giver den relativt største gevinst, når det gælder antallet af de vilde planter, insekter og edderkopper set i forhold til arealet,« forklarer lektor Søren Navntofte fra Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE.

De levende hegn er noget af det eneste natur, der er tilbage i det dyrkede danske landskab. Og når man laver en bufferzone i marken klods op ad de levende hegn, ja så får man en vekselvirkning mellem forskellige økosystemer, hvor mange arter kan trives.

Pesticider og gødning favoriserer afgrøden

Plantearter i forhold til bufferzonens bredde

Antallet af plantearter stiger med stigende bufferzone-bredde, men hovedgevinsten opnås med en bufferbredde på blot 6 m.

Når marken gødes, favoriserer landmanden den afgrøde, som dyrkes på marken, samtidig med at områderne omkring også bliver næringsrige. Når marken så samtidig holdes fri for ukrudt ved hjælp af sprøjtemidler, som tilmed kan drive ind over de tilstødende naturarealer, ja så er det svært for mange vilde planter og insekter at overleve.

»Vi er bekymrede over det stigende pesticidforbrug i landbruget, som medfører en tilbagegang for en lang række betydningsfulde arter. Derfor er det afgørende, at der stadig er beskyttede arealer i det opdyrkede landskab, der har en høj naturmæssig værdi,« fortæller lektor Søren Navntofte fra Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE.

Bierne mangler føde

Undersøgelsen viser, at de vilde planters antal i bufferzonen bliver mere end fordoblet og at blomstringen øges. De blomstrende planter medfører en højere koncentration af dagsommerfugle og mange andre nyttige insekter.

»I dag bliver man nødt til fodre bierne fra midten af juli, fordi de ikke kan finde nok føde i naturen. Dels har honningproduktionen en økonomisk værdi, men bestøvningsværdien fra bierne af vores landbrugsafgrøder som raps og hvid kløver er mange gange større. Samtidig er bestøvningen af de vilde planter truet - derfor er det så vigtigt at have disse blomstrende zoner i landskabet til bier og andre insekter,« forklarer lektor Søren Navntoft.

Forskerne er af den overbevisning, at en seks meter bufferzone næppe vil genere landmanden det helt store, da den vil falde på et areal, hvor udbyttet er begrænset på grund af konkurrencen fra det tilstødende levende hegn. Samtidig vil zonen have en positiv effekt på føde til agerhøne og fasan og dermed øge muligheder for jagtindtægter.

Tjener ikke penge på biodiversitet

Insekter i forhold til bufferzonens bredde

For både svirrefluer, løberbiller og edderkopper ses en markant positiv effekt af bufferzonerne. Der ses et stigende antal individer med stigende bufferzone-bredde.

Undersøgelserne er foretaget af medarbejdere fra Institut for Jordbrug og Økologi og Biologisk Institut på Københavns Universitet i samarbejde med Institut for Genetik og Bioteknologi på Aarhus Universitet. Hovedfinansieringen er kommet fra Miljøstyrelsen, og Verdensnaturfonden WWF og Novozymes har ydet støtte til særlige aspekter vedr. dagsommerfugle.

Landskonsulent Poul Henning Petersen fra Videncentret for Landbrug siger:

»Landbruget er gerne med til at beskytte insekter og dyr, men man skal huske på, at landbruget er et erhverv, som skal tjene penge på at producere fødevarer og foder til dyr, derfor er det afgørende at få et højt udbytte på marken.«

Hvis der udlægges bufferzoner i udkanten af marken vil det betyde, at ukrudtet her vil komme op i hobetal. Det medfører, at ukrudtet kan spredes til den øvrige mark og dermed medføre et lavere udbytte.

»Hvis der skal gøres noget for biodiversiteten og landbruget skal kunne bidrage, så er det vigtigt at reglerne omkring et 'bufferzone-tiltag' ikke bliver alt for bureaukratiske og rigide - for så orker den enkelte landmand ikke at være med.«

I dag bliver man nødt til at fodre bierne fra midten af juli, fordi de ikke kan finde nok føde i naturen

Søren Navntofte

Og Poul Henning Petersen tilføjer:

»Jeg tror, at landmænd gerne vil være med til at fremme biodiversiteten, men jeg synes, det vil være langt mere interessant at kigge på dette i en større landskabelig sammenhæng. Man kunne placere sådanne zoner intelligente steder i landskabet, så der kom et samspil med faunaen i egentlige naturområder.«

Mestre i opdyrkning af land

De levende hegn er et af de få refugier, der er tilbage for den vilde flora og fauna i Danmark.

Faktum er, at vi lever i et land, der er europamestre i opdyrkning af land. Denne undersøgelse viser, at en seks meters bufferzone i marken grænsende til et hegn giver en kolossal stigning i biodiversiteten. Et redskab der kan begrænse naturforringelsen af det danske agerland.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-LIFE