Hvis du absolut skal vælge mellem at indånde brænderøg eller udstødningsgas fra en bil, så vælg brænderøgen. Ny dansk forskning viser nemlig, at brænderøg skader mindre end diesel.
Konklusionen bygger på i alt fire grundige studier, der tilsammen tager energi ud af de advarselslamper, som for nogle år siden blev – og i disse dage igen er blevet – sat i omdrejninger efter laboratorieforsøg på celler fra menneske-lunger.
»Vores overordnede konklusion er, at brænderøgspartikler ikke har lige så store skadelige effekter som dieselpartikler og trafikpartikler per gram. Det så sådan ud i forsøg på celler, men vi har ikke fundet det samme i dyre- og menneskeforsøg,« beretter Pernille Høgh Danielsen, postdoc på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Pernille Høgh Danielsen understreger, at store mængder brænderøg – som f.eks. kvinder i den tredje verden bliver udsat for, når de hver dag laver mad over et bål – er meget skadelige og ifølge andre undersøgelser hvert år tager livet af mere end én million kvinder og børn.
»Men ved mindre doser i Danmark ser vi ikke de direkte oxidative dna-skader – reaktive iltforbindelser, som kan skade dna og være kræftfremkaldende - på levende væsner. Vi ser andre dna-skader, som måske kan føre til kræft, men når man sammenligner med den viden, vi har om partikler fra trafikken, som ellers minder om brænderøgspartikler, er partikler fra brænderøg tilsyneladende ikke nær så potente og farlige, som man hidtil har troet,« konstaterer Pernille Høgh Danielsen.
Pernille Høgh Danielsen tilføjer, at brænderøg kan give dyr en særlig type skader på dna, som i fagsprog bliver kaldt for etheno-addukter. Etheno-addukter er lige så skadelige som de direkte oxidative skader og er formentlig også knyttet til kræft, men de er ikke tidligere undersøgt i forbindelse med partikler i kroppen – og forskerne ved ikke, hvad der skal til, før de bliver dannet.
»Det er med til at understrege, at vi ikke kan hoppe helt over i den anden grøft og sige, at brænderøg slet ikke er skadeligt, for det er et meget stort puslespil af faktorer, der spiller ind, og det er ikke sikkert, vi kender dem alle sammen,« siger Pernille Høgh Danielsen.
Pernille Høgh Danielsen og kolleger fra Aarhus Universitet får i disse dage stor omtale, fordi de netop har publiceret en videnskabelig artikel sammen med kolleger fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Pernille Høgh Danielsen har bl.a. analyseret mængden af brænderøg i luften i en dansk provinsby, Slagslunde, hvor over halvdelen af de 350 indbyggere bruger brændeovn.
Målingerne viser ikke overraskende, men tydeligt, at mængden af brænderøgspartikler er højest i hjemmet, mindre i byen og mindst på marken 500 meter uden for byen.
Artiklen handler om brænderøgsskader i forskellige cellekulturer og er sidste del af Pernille Høgh Danielsens ph.d.-afhandling, som afdækker, hvordan vores krop reagerer på partikler fra brænderøg i sammenligning med partikler fra bilos.
Celleforsøgene viser godt nok i sig selv, at lungeceller tager mere skade af mange partikler fra brænderøg end fra trafikken, formentlig fordi partikler fra brænderøg indeholder store mængder tjærestoffer, såkaldte PAH’er.
Men selvom andre forskere har fået tilsvarende resultater, gyder Pernille Høgh Danielsen alligevel olie på vandene.
»Det bliver kørt op i pressen, og det er lidt farligt, for cellestudier skal tages med forbehold og kan kun give et hint om, hvad der sker inde i mennesker,« forklarer hun.
Partikler indsamlet i Slagslunde blev brugt i forsøgene på celler og dyr, mens forsøgspersonerne blev udsat for reel brænderøg.
I stedet er det vigtigt at se Pernille Høgh Danielsens cellestudier i forhold til hendes andre forsøg på rotter og mennesker.
Pernille Høgh Danielsen har bl.a. puttet partikler direkte ind i rotters lunger og mave. Partikler havner logisk nok i lungerne, når vi trækker vejret, mens andre havner i maven, enten fordi vi sluger mad med partikler, eller fordi fimrehår i vores luftveje opsamler en del af partiklerne. Partiklerne ender længere nede i systemet, når vi f.eks. hoster og synker.
Rotterne blev fodret med samme mængde partikler og målt med samme tidsinterval som i tidligere forsøg med dieselpartikler.
Da forsøgsdyrene blev aflivet, viste det sig, at brænderøgspartiklerne havde sat sine spor i leveren. Mere teknisk: dna var blevet ændret til etheno-addukter, hvilket senere kan give mutationer i dna og på den måde formentlig udløse kræft.
Humlen i det her er selvfølgelig, hvor mange partikler man er udsat for. I vores forsøg har vi brugt en masse partikler ind på kort tid for at kunne studere en effekt. Måske er konsekvenserne anderledes, hvis man er påvirket i lang tid af en lav dosis. Det ved vi ikke.Til gengæld fandt hun næsten ingen af de såkaldte oxidative skader, som forskere har set efter dieselpartikler, og som også kan være kræftfremkaldende.
Kun brænderøgspartikler fra meget dårlig forbrænding uden ilt udløste tegn på, at kroppen senere kunne udvikle sygdomme i luftvejene, ligesom man kender det fra dieselpartikler.
»Med andre ord gav normal brænderøg ikke de dna-skader, vi typisk plejer at se ved påvirkning fra partikler, og det overraskede os. Vi ved simpelthen ikke hvorfor. Tilsyneladende er brænderøgspartiklerne bare ikke så potente i forhold til den type skader, vi har kigget på, som diesel er,« konstaterer Pernille Høgh Danielsen.
Mennesker ser ud til at reagere på samme måde som dyr. Et studie har vist, at selvom en person bliver udsat for en ordentlig omgang brænderøg i fire timer, så gav det ingen markante dna-skader i kroppen i løbet af det næste døgn.
Dyrene i forsøgene har på én gang fået en dosis partikler ind i lunge eller mave, som svarer til et halvt års eksponering fra den normale luftforurening fra trafikken i København.
»Vi fandt tegn på, at kroppen havde opreguleret sin reparation af dna, så den har reageret på noget. Men det var kun en lille effekt, og vi fandt ingen direkte skader på dna, som vi ellers har set tidligere med partikler fra trafik.«
»Omvendt er det også vigtigt at pointere, at brænderøgspartikler gav nye dna-skader, som vi gerne vil vide mere om. Og partikler opsamlet fra luften i den lille by Slagslunde gav mere skade i både celle- og dyreforsøg, end partikler vi indsamlede i luften ude på markerne et stykke derfra. Det viser igen, at vi ikke kan frikende brænderøgspartikler for skadelige virkninger,« påpeger Pernille Høgh Danielsen.
Forskeren bruger udtryk som »ser ud til« og »tilsyneladende«, fordi de grundige og fokuserede undersøgelser som så meget anden forskning skal tages med visse forbehold, f.eks.:
De fem eksempler taler umiddelbart for, at resultaterne kunne give et værre billede under andre forhold.
Alt i alt ser det ud til, at når det kommer til dna-skader, oxidativt stress og kræftudvikling, så har brænderøg fra vores omgivelser tilsyneladende mindre konsekvenser end de farlige dieselpartikler.Et sjette eksempel taler for det modsatte: I de alarmerende celleforsøg og senere i dyreforsøgene indsætter forskerne på én gang partikler i en mængde så stor, at man reelt aldrig ville blive udsat for den i hverdagen.
»Den dosis, vi putter ind i dyrene på én gang, svarer til den dosis, som vi får af et halvt års eksponering af normal trafikal luftforurening i en by som København.«
»Men igen må jeg understrege, at forsøget kun omfatter en dosis partikler og en eksponering på 24 timer. På den baggrund kan vi ikke udelukke, at det f.eks. kan være skadeligt at blive udsat for en mindre mængde partikler i endnu længere tid, « tilføjer Pernille Høgh Danielsen.
Artiklen om celleforsøgene er netop udkommet i tidsskriftet Chemical Research in Toxicology, der bliver udgivet af det anerkendte American Chemical Society.
Det er den fjerde og sidste artikel fra Pernille Høgh Danielsens ph.d.-afhandling, ’Oxidative stress-induced DNA damage by wood smoke particulate matter in vitro, in vivo, and in controlled human exposure’.
Afhandlingen er forsvaret ved afdeling for Miljø og Sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Svar til Landsforeningen
Redaktionen på Videnskab.dk vil opfordre dig/jer til at læse artiklen igen og i øvrigt også gerne læse professor Steffen Lofts kommentar herunder.
Redaktionen
Brænderøg
Kritiske kommentarer til
Thomas Hoffmann (10.02.11): Brænderøg er mindre skadelig end bilos (Videnskab.dk)
ved Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) 9. marts 2011.
Konklusion
Det er beklageligt, når et medie som videnskab.dk, der bliver læst landet over ikke mindst af kommunernes teknik- og miljøarbejdere, udsender en artikel med så misvisende overskrifter, et indhold, der er præget af uklare udsagn og tilfældige udeladelser og som giver et ukorrekt billede af problemerne med helbredseffekter fra brænderøg. I mange tilfælde vil det være hovedoverskriften alene, der bliver hængende i folks hoveder, og benyttes af de kommunale sagsbehandlere til at afvise borgeres klager over brænderøgsgener. Det har vi allerede oplevet flere eksempler på både i Jylland og på Sjælland blandt medlemmer af Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening.
Baggrund
Den 8.2.11 bragte Ingeniøren en artikel om en netop offentliggjort undersøgelse af Pernille Høgh Danielsen mfl.(2011), som bla. afliver myten om, at Danmarks luftforureningsproblemer udelukkende skyldes forurening fra biler og forurening transporteret hertil fra udlandet. Undersøgelsen viste, at luften i boligkvarterer med brændeovne forårsagede flere skader på humane cellers arvemasse end luften i det åbne land målt pr. gram partikler fra luften.
Ingeniørens artikel havde overskriften Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler. Som svar på Ingeniørens artikel skrev Thomas Hoffmann sin artikel om brænderøg og dieselos i videnskab.dk den 10.02.11.
Når Thomas Hoffmann på videnskab.dk i modsætning til Ingeniøren har valgt overskriften "Brænderøg er mindre skadelig end bilos" og tilsvarende iøjnefaldende afsnitsoverskrifter, vækker det nysgerrigheden. - Hvilke informationer bygger videnskab.dk på?
Hoffmann har interviewet Pernille Høgh Danielsen, post doc på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, som fornylig forsvarede sin ph.d.-afhandling på Universitetet.
Ph.d.afhandlingen består af fire publikationer vedrørende brænderøgs-effekter på levende væv skrevet af Pernille Høgh Danielsen sammen med en række andre forskere.
a. Publikationen fra 2008 fortæller om en undersøgelse af brænderøgs
indvirkning på DNA hos 13 sunde voksne mennesker mellem 20 og 56 år.
b. I 2009 offentliggjorde forskerne resultater af en eksperimentel undersøgelse af bilos og brænderøgs
indvirkning på DNA i humane celler.
c. DNA-skader på rotter efter udsættelse for brænderøg var emnet for
publikationen i 2010.
d. Endelig drejede 2011-publikationen sig om en undersøgelse af DNA-skader i humane celler pga. brænderøg
direkte fra brændeovne, fra luften i en landsby med mange brændeovne og fra luften uden for bebyggede
områder.
Ud fra samtalen med Pernille Høgh Danielsen om hendes og hendes kollegers undersøgelser konkluderede Hoffmann i videnskab.dk, at brænderøg er mindre skadelig end diesel, og det blev til artiklens titel.
Desværre er det på flere måder en vildledende overskrift - selv i forhold til interviewet med Pernille H. Danielsen. Det vil vi uddybe her nedenfor:
A.
Kortvarige forsøg, få forsøgspersoner, ukontrollerbar brænderøg
Pernille Høgh Danielsen har selv en række forbehold over for påstanden om, at brænderøg skader minde end bilos. Det kan man se til sidst i videnskab.dk-artiklen. Danielsens forbehold er væsentlige for vurdering af undersøgelsernes resultater, hvilket ikke fremgår tydeligt.
1. Danielsens forbehold over for undersøgelsen fra 2008 er, at
"Menneskestudiet er udført på 13 forsøgspersoner, hvilket er en ganske lille gruppe".
Det ville også have været vigtigt at nævne, at de undersøgte personer var voksne mænd og kvinder mellem 20 og 56 år, mens forskningen viser, at det især er børn, ældre mennesker og folk med luftvejslidelser, der dårligst tåler brænderøg, sådan som citatet fra Sundhedsstyrelsen nedenfor nævner.
2. For alle fire undersøgelser gælder, at forskerne kun har "undersøgt effekter på kort sigt." Derved er langtidsskader som kræft på forhånd udelukket! "Måske er effekterne anderledes efter 10 år med samme eksponeringer," tilføjer Danielsen.
Man kunne også have omtalt, at der mht. helbredseffekter fra tjærestoffer (PAH) i brænderøg ikke findes nogen nedre grænseværdi under hvilken PAH ikke er skadelig, sådan som en rapport fra WHO i 2010 slår fast.
"Brænderøg kan være sammensat på et væld af forskellige måder, afhængig
af hvilken ovn den stammer fra og hvad der er fyret med", citeres Danielsen for at have sagt. Det er i modsætning til bilos, hvor forbrændingen bygger på homogent brændsel. Som undersøgelserne fra 2010 og 2011 viser, har det yderligere betydning, hvordan der fyres i ovnen. Derfor er det, at man i artiklerne fra 2010 og 2011 skelner mellem iltrig forbrænding og iltfattig forbrænding.
En interessant undersøgelse i Gundsømagle med 27 skorstensprøver afslørede ligeledes, at den kemiske sammensætning af røgen mht. fine partikler, PAH (tjærestoffer) og dioxin varierede stærkt og uregelmæssigt. På trods af fyring med tørt, rent træ forurenede 2 skorstene mest med dioxin, 2 andre skorstene mest med PAH og 3 helt andre skorstene med fine partikler!! Alle 27 brændeovns-fyringer frembragte væsentlig luftforurening.
Kort sagt: At sammenligne bilos med brænderøg er som at sammenligne Rundetårn med tordenskrald!
B.
Sundhedsstyrelsen om sundhedsskader fra brænderøg
Forskningsresultaterne fra de fire ovenfor nævnte undersøgelser drejer sig først og fremmest om DNA-skader på kort sigt.
Men dansk og udenlandsk forskning om sundhedseffekter fra brænderøg viser, at brænderøg pga. røgens indhold af meget små partikler og stort indhold af tjærestoffer (PAH) ligesom tobaksrøg har mange andre negative effekter på helbredet udover 'hurtige' DNA-skader
I en publikation "Tænk Sundhed ind i Miljøet" fra Sundhedsstyrelsen, som Sundhedsstyrelsen udsendte til kommunerne i foråret 2010, kan man læse:
“Helbredsmæssige effekter:
Partiklerne anses at være hovedårsag til brænderøgens sundhedsskadelige effekter, men også røgens øvrige toksiske komponenter fx PAH, benzen, formaldehyd, acetaldehyd, phenoler og cresoler spiller ind. Yderligere bidrager brændeovnene i dag med et begrænset udslip af dioxin, som dog udgør hovedkilden til dioxinudslippet herhjemme, da der nu er indført væsentligt skærpede krav til røgrensning fra affaldsforbrændingsanlæg.
Sammenhængen mellem forøgede niveauer af partikler i udeluften og sundhedsskadelige effekter i befolkningen er veletableret. Selvom der er forholdsvis få undersøgelser på effekten af brændeovnspartikler sammenlignet med den store mængde af undersøgelser for partikler generelt, giver disse undersøgelser grundlag for at anse brændeovnspartikler til at være mindst lige så skadelige som partikler generelt i luften, idet forbrændingspartikler (både fra trafik og biomasse) i dag anses for at bære hovedansvaret for udeluftpartiklernes sundhedsskadelige effekter.
Tæt på kilden kan røgens lugt og dens indhold af akutirriterende stoffer have betydning for gene-effekter hos de omkringboende. Lang tids udsættelse har især betydning for øget forekomst af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, hvilket primært ses blandt ældre og personer der i forvejen lider af luftvejs- og/eller hjertekarsygdomme. Forværring af disse sygdomme kan medføre en øget dødelighed i befolkningen. Børn anses også for særlig følsomme individer i forbindelse med partikelforureningen. Endvidere er der påvist en sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og kræft i luftvejene.”
Kilder
Danielsen, P. H., Bräuner, E. V., Barregard, L., Sällsten, G., Wållin, M., Olinski, R., Rozalski, R., Møller, P., and Loft, S. ( 2008): Oxidatively damaged DNA and its repair after experimental exposure to wood smoke in healthy humans Mutat. Res. 642, 37– 42.
Danielsen, P. H., Loft, S., Kocbach, A., Schwarze, P. E., and Møller, P. (2009): Oxidative damage to DNA and repair induced by Norwegian wood smoke particles in human A549 and THP-1 cell lines. Mutat. Res. 674, 116–122.
Danielsen, P-H., Loft, S., Jacobsen, N. R., Jensen, K.A., Autrup, H., Ravanat, J.-L., Wåliin, H. og Møller, P. (2010): Oxidative Stress, Inflammation, and DNA Damage in Rats after Intratracheal Instillation or Oral Exposure to Ambient Air and Wood Smoke Particulate Matter. Toxicol. Sci. 118 (2): 574-585
Danielsen, P.H., Møller, P., Jensen, K.A., Sharma, A. K., Wållin, K., Bossi, R., Autrup, H., Mølhave, L., Ravanat, J.-L., Briedé, J.J., Martinus de Kok, T., og Loft, S. (2011):Oxidative Stress, DNA Damage, and Inflammation Induced by Ambient Air and Wood Smoke Particulate Matter in Human A549 and THP-1 Cell Lines; Chem. Res. Toxicol; DOI: 10.1021/tx100407m
Djursing, Thomas (08.02.11): Brændeovsnrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler (Ingeniøren)
Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher,
O. & Palmgren, F. (2007): Danmarks Miljøundersøgelser. 42s.- Arbejdsrapport fra DMU, nr. 235
http//www.dmu.dk/Pub/AR235.pdf
Hoffmann, Thomas (10.02.11): Brænderøg er mindre skadelig end bilos (videnskab.dk)
Sundhedsstyrelsen (2010): Tænk Sundhed ind i Miljøet. Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommunens forebyggende indsats.
WHO (2010): WHO guidelines for indoor air quality: Selected pollutants.
Sig endelig til!
Hej Ryan,
Tak for dit svar. Og blot for en god ordens skyld:
Du er altid velkommen til at sende en mail med tip om god forskning, uanset hvad resultaterne viser :-)
VH Thomas
Svar til Thomas Hoffmann m.fl.
Hej Thomas
Først vil jeg lige slå én ting fast: Jeg er ikke drevet af følelser, men i stedet af rationelle og logiske ræsonnementer baseret på krydstjekket, alsidig og videnskabelig dokumentation.
Derfor bruger jeg bl.a. tid på at diskutere din udmærkede artikel om brænderøgsforurening og human sundhed.
Apropos følelser, så er der ingen fornuftige og samfundsansvarlige årsager til at anvende privat træfyring i byzone i et tætbefolket land som Danmark anno 2011, idet vi i dag har så mange miljø-, klima- og sundhedsvenlige alternativer, som jeg har nævnt ovenfor. Derfor er det i DK simpelthen for ubetænksomt, primitivt og huleboeragtigt at benytte individuel træfyring i tætbebyggede områder med fjernvarmeforsyning lige til døren.
Jeg er glad for, at du nu har fået understreget de mange usikkerheder ved Pernille Høgh Danielsens forsøg, der - som du skriver - jo kun udgør en meget lille brik i et stort videnskabeligt ’puslespil’ om den tætte kobling mellem brænderøgsforurening og human sundhed (eller mere præcist ’human sygdom’).
Som du højst sandsynligvis ved, så er netop luftforureningens sundhedsskadelige effekter en af de mest veldokumenterede forureningsproblematikker overhovedet.
Det, at pointere de mange usikkerheder, og alt det som Pernille Høgh Danielsens forskning IKKE kan sige noget om, er også vigtigt, fordi brændeovnsindustrien (DAPO) nu anvender/misbruger din artikel i deres profitmaksimerende propaganda-pressemeddelelser (profitmaksimering er et godt udtryk fra 70'erne, som nu desværre er gået af mode, men som er meget langt fra at være en anakronisme).
Med dit journalistiske talent for at formidle forskningsartikler (en disciplin som mange af dine journalistiske fagfæller i DK forhåbentlig lader sig inspirere af), så håber jeg, at du fremover - for at bringe balance i tingene - også vil skrive artikler om noget af al den forskning, der dokumenterer, at brænderøgsforurening - på niveau med den trafikale forurening - udgør Danmarks mest sundhedsskadelige miljøproblem.
På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
Ryan Lund
(uddannet laborant, miljøtekniker og pt. miljøplanlæggerstuderende på RUC samt tidligere miljøfaglig medarbejder på Christiansborg for Steen Gade, der dengang var miljøordfører og formand for Folketingets miljøudvalg samt fhv. direktør i Miljøstyrelsen)
PS: Sundhedsstyrelsen (i samarbejde med Miljøstyrelsen) estimerer i rapporten ”Tænk sundhed ind i miljøet”, at mindst 200 danskere årligt dør af brænderøgsforureningen med fine partikler (PM2,5). Det skal hertil nævnes, at de mindst 200 årlige er et meget konservativt estimat, idet tallet er beregnet ud fra, at brænderøgen er spredt ligeligt ud over hele Danmarks jordareal. I praksis er forureningskoncentrationerne i mange relativt tætbeboede byområder i fyringssæsonen langt højere end et sådant beregnet landsgennemsnit. Endvidere indbefatter de godt 200 dødsfald kun påvirkningen fra PM2,5, dvs. at forureningsfraktionerne; PM1, PM0,1, PAH, dioxin og VOC mv. langt fra er medregnet i tilstrækkeligt omfang i de mindst 200 årlige dødsfald.
Som altid ifm. sundhedsskadelig luftforurening, så udgør dødstallet kun ’toppen af isbjerget’ sammenlignet med antallet af alvorlige sygdomstilfælde, astmaanfald og generel reduceret sundhed & livskvalitet (jf. professor Torben Sigsgaards forskning på Århus Universitet).
Brænderøgssvar til Ryan og Hans-Henrik
@Ryan:
Jeg kan godt fornemme, at du har stærke følelser mod brænderøg. Det er nok dem, der driver værket, når du kritiserer mig for forklejne effekten af brænderøg.
Først må jeg lige understrege, at jeg personligt ikke konkluderer noget, men viderebringer forskerens konklusioner. De er sammenfattet i overskrift og underrubrik og lyder sådan, fordi hendes ærinde har været at sammenligne brænderøg med partikler fra bilos, som man i forvejen kender effekten af.
Det viser sig, at brænderøg formentlig er mindre skadelig, end man havde frygtet - men det betyder jo ikke, at brænderøg er uskadelig, som du påstår, jeg skriver i artiklen.
Faktisk kan jeg godt tvivle lidt på, at du overhovedet har læst andet end overskriften på artiklen..?
Er du med på, at Pernille Høgh Danielsen siger, en million mennesker bliver slået ihjel af brænderøg hvert år?
Er du med på, at man har indsamlet partikler ude i den virkelige verden og derfor har taget højde for mængden af brænderøgspartikler rundt omkring os, inden man afsagde dommen?
Er du med på, at man ikke skal tage celleforsøg for gode varer i sig selv, men se dem i forhold til forsøg på dyr og mennesker?
Er du med på, at der er en række forbehold i undersøgelsen som skildret mod slutningen af artiklen?
@Hans-Henrik:
Ja, man skal holde sig fra at indånde mange brændeovnspartikler, og man skal holde sig fra at indånde mange dieselpartikler. Men efter disse forsøg at dømme giver brænderøgspartikler alt i alt færre og mindre alvorlige dna-skader end en tilsvarende mængde dieselpartikler - selvom de to typer partikler minder om hinanden, og man derfor havde regnet med, at brænderøg ville være mindst lige så skadelig.
Billedet kan selvfølgelig ændre sig i fremtiden, når forskerne ved mere om de omtalte etheno-addukter: hvor de kommer fra og hvilken effekt de har.
VH Thomas, Videnskab.dk
Forsigtighedsprincippet efterlyses...
Gedigen og troværdig videnskab fremhæver altid usikkerheder. Eller sagt med andre ord: Når der er 100% videnskabelig konsensus om, at brænderøgsforureningen i DK mv. er særdeles sundhedsskadelig og enhver usikkerhed er manet i jorden, så er vi alle blevet mere eller mindre syge og dør 10 tidligere end svenskerne (mod 3 år i dag)!
Endelig er det før hørt, at formanden for DAPO (danske brændeovnsproducenter) Peter Jessen Hansen målrettet og ensidigt går efter at fremhæve de forskningsresultater, der sår tvivl om brænderøgsforureningens sundhedsskadelige effekter og negligerer de mange forskningsresultater, der peger på, at brænderøgsforureningen er særdeles sundhedsskadelig.
Når jeg bruger tid på at blande mig i denne debat, er det fordi, at jeg generelt efterspørger en politisk diskussion af forsigtighedsprincippet ifm. den stigende brænderøgsforurening under den siddende regering.
Op gennem 00'erne er privat træfyring i DK 2-3 doblet, og det samme er den sundhedsskadelige danske emission af PAH, PM2,5 og dioxin fra private træfyrende enheder, hvilket fremgår af DMU's nyeste rapporter og opgørelser.
Set i dette lys må man stille sig selv følgende spørgsmål:
BØR REN LUFT IKKE VÆRE EN MENNESKERET ELLER EN NATURLIG SELVFØLGE I DAGENS DANMARK PÅ LINJE MED RENT DRIKKEVAND?
Hvorfor hører vi ikke samme debat i medierne om, at det da ikke er 100 % bevist, at pesticider i drikkevandet skulle være sundhedsskadelig, og derfor er det da helt fint med disse ukrudt-, insekt- og svampedræbende sprøjtegifte i vores grundvand?
Konklusion: Lad os nu få lidt sund fornuft og en smule visioner ind i den danske miljøpolitik!
Der er jo videnskabelig konsensus om, at luftforureningen udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem i DK anno 2011.
Derfor er den politiske løsning klar:
Lad os nu få indført de styringsmidler, som miljøhistorisk konsekvent har vist sig at være påkrævet, for at en given forurening effektivt reduceres.
Disse virkemidler er påbud om rensning, afgifter eller forbud:
Påbud om effektiv røggasrensning i byzone via en kombineret partikelfilter- og katalysatorløsning monteret på skorstenene til private fastbrændselsanlæg.
Betydelige forureningsafgifter i byzone vai en årlig grøn ejerafgift på private fastbrændselsanlæg på eksempelvis 10.000 kr. I Klimakommisionens baggrundsrapport fra ultimo 2010 anbefales det også at gøre det betydeligt dyrere at anvende privat træfyring sammenlignet med varmepumper, da varmepumper - ligesom fjernvarme - er bedre for både klima, miljø og folkesundhed.
Eller forbud mod at praktisere privat fastbrændselsfyring i områder med kollektiv varmeforsyning (områder med fjernvarme eller naturgas / opgraderet biogas på sigt), da det er langt sundere, mere klimavenligt og mere energi- og ressource-effektivt at brænde træet af på kraftvarmeværkerne.
På landets mange moderne kraftvarmeværker renses røgen effektivt. Desuden produceres nyttig elektricitet, mens spildvarmen udnyttes til behagelig og bekvem fjernvarme, og klimaet skånes ved at kul, olie og naturgas fortrænges. Træ er, ifølge ph.d.-studerende på Ålborg Universitet, Brian Wad Mathiesen samt klimakommissionen, en meget knap ressource i fremtiden, som vi bør udnytte på den mest intelligente måde, eller lade langt mere dødt træ/ved ligge tilbage i landets skove.
Herved kan vi - som klimakommissionen ligeledes anbefaler - både tilgodese at vi får ren og sund luft i DK, og samtidig fremme biodiversiteten og redde en lang række udrydningstruede rødliste-arter og den sygdomsramte honningbi, som netop har dødt ved i skovene som levested / bikube-sted.
Hoffmann forklejner brænderøgsforureningens effekter !
Den konkluderende sætning i resuméet i Pernille Høgh Danielsen et al.’s videnskabelige artikel http://pubs.acs.org/stoken/presspac/presspac/full/10.1021/tx100407m er følgende:
”We conclude that WSPM (wood smoke particulate matter) has small particle size, high level of PAH, low level of water-soluble metals, and produces high levels of free radicals, DNA damage as well as inflammatory and oxidative stress response gene expression in cultured human cells.”
Dette tyder ikke ligefrem på, at brænderøgsforurening ikke skulle fremkalde kræft og luftvejslidelser mv., tværtimod.
Efter at have skimmet forskningsartiklen er det min klare vurdering, at artiklen understreger, at brænderøgsforurening, med meget stor sandsynlighed, er særdeles sundhedsskadelig og kræftfremkaldende.
Man kan således undre sig over, hvorledes journalist Thomas Hoffmann på ovenstående måde når frem til lidt at forklejne brænderøgsforureningens sundhedsskadelige effekt?
Det handler jo ikke "kun" om giftigheden af partiklerne, men også om den mængde som disse partikler emitteres i, og dermed om koncentrationen af partikler i indåndingshøjde.
Her er det imponerende, hvor mange partikler en brændeovn udleder, sammenlignet med eksempelvis en lastbil (som det fremgår af søjlediagrammet i folderen om brænderøgsforurening, som civilingeniør, ph.d. og underviser i luftforurening på DTU, Kåre Press-Kristensen, fra Det Økologiske Råd har forfattet: http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=12...)
Pest eller kolera
Jeg kan ikke få overskriften til at hænge sammen med indholdet - som jeg læser det siger hun at partiklerne fra dieselos udvikler en type partikler som udvikler kræft på en måde og at brænderøg udvikler en anden type partikler som udvikler kræft på en anden måde. Åh ja, og så går det lidt hurtigere med den ene form end den anden. Det er jo et valg mellem pest eller kolera?
Svar fra Steffen Loft
@Peter:
Steffen Loft er ude at rejse, men har sendt mig en kort mail, som jeg videregiver herunder.
VH Thomas, Videnskab.dk
Der er ikke nogen uoverenstemmelse mellem denne artikel i videnskab.dk, og det som er skrevet i Ingeniøren efter et interview, der kun omhandlede vores artikel med celleforsøg. Der er de behandlet indgående, med men med en kort henvisning til vores artikel om dyreforsøg, som er mere grundigt beskrevet her på videnskab.dk.
Ang. de international medier er overskrifter og flere citater absolut ikke dækkende, og jeg har en korrektion på min engelske hjemmeside desangående:
http://publichealth.ku.dk/about/departments/environment/staff/detail/?id...
Sober artikel
Tak for en god og sober artikel. Men man kan kun undre sig over, hvordan professor Loft kan komme med ganske andre konklusioner som beskrevet i både indenlandske og udenlandske medier. Han må da have et forklaringsproblem, men måske han igen bare er blevet fejlciteret af både engelske, tyske og danske journalister?