Annonceinfo

Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?

Der var hed debat, da to forskere med speciale i bioetik diskuterede madvaners klimabelastning. Den ene var nemlig vegetar, mens den anden var indædt kødelsker.

Etikere i hed debat: Vegetaren Mickey Gjerris (tv) lytter, mens Morten Dige (th) forsvarer bøffen. (Foto: Jonas Salomonsen)

Klimaforskerne har malet et dystert billede af kødets skyggeside:

Når vi tygger os igennem en stor bøf, bidrager vi til den globale opvarmning.

Groft sagt er konsekvensen af vores kødspiseri, at vores børnebørn har større risiko for at vokse op i en verden med flere oversvømmelser, tørke og fødevarekriser.

Derfor kunne man have forventet en ensidig moralprædiken, da Etisk Råd for nylig afholdt debatmøde.

To forskere med speciale i bioetik sad bag mikrofonerne for at besvare spørgsmålet: »Hvor klimavenligt skal vi spise?«

Kødspiseren: Store bøffer giver meningsfuldt samvær

Fakta

MAD OG KLIMA

Klimaforskere mener, at opvarmningen af Jorden ikke kan blive bremset tilstrækkeligt, hvis landbruget fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil.

Læs om madens klimabelastning i temaet Mad og klima.

Tilhørerne i KafCaféen midt i København fik dog hurtigt fornemmelsen af, at den verbale boksekamp ikke ville blive afgjort i første runde, da lektor Morten Dige fra Afdeling for Filosofi ved Aarhus Universitet leverede det indledende stød.

»Når jeg er færdig med arrangementet her, så har jeg aftalt med en god ven, at vi skal hen på Gourmandiet. Det er et sted, hvor man efter sigende serverer det bedste oksekød her i landet. De har to størrelser af bøffer der: Store bøffer og meget store bøffer,« begyndte Morten Dige således.

»Det er det, vi forstår ved meningsfuldt samvær. Det er det, vi forstår ved en afstressende og meditativ aktivitet. Det er det, vi forstår ved at bekende sig til værdien af det gode måltid, den ædle slagtermesterkunst og den form for gastronomisk kreativitet, der har skænket os sauce bearnaise,« sagde han.

»Og nu vil Mickey Gjerris så måske hævde, at det at skulle opgive det trods alt er en mindre omkostning i forhold til at redde klimaet. Men hvad ved sådan en vegetar egentlig om det?« spurgte Morten Dige sin meddebattør Mickey Gjerris, der straks gik til forsvar for sin vegetariske livsstil.

Kødspiseren: Ikke min opgave at redde Fiji

»Rigtige mænd spiser kikærter,« svarede Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet, og tilføjede, at hans børn så frem til at spise falafler til aftensmad.

WWF Verdensnaturfonden gav det høje danske kødforbrug skylden, da de for nylig udråbte danskerne til verdens tredjestørste miljøsvin. (Foto:Colourbox)

De to forskere blev hurtigt enige om, at det ville gavne klimaet, hvis alle spiste mere grønt og mindre kød.

Men hvor Mickey Gjerris mente, at hver enkelt derfor måtte tage ansvar ved middagsbordet for at forhindre, at lande som Fiji bliver oversvømmet, så var Morten Dige uenig i, at det betød, at det var hans personlige pligt at skære ned på sit kødforbrug.

»Det er ikke min opgave at redde Fiji-beboerne. Man kan godt sige, at det har som resultat, at de bliver dårligere stillet. Men måden, jeg påvirker dem på, er meget fjern, og man kan simpelthen ikke forlange af mennesker, at de skal tænke konsekvenserne ud i yderste led af, hvad de går rundt og gør,« sagde Morten Dige.

Vegetaren: Egoistisk satan

Morten Dige argumenterede for, at det kun var dem, som blev mere direkte påvirket af hans handlinger, der havde krav på, at han ikke gjorde dem ondt.

Fiji-øernes problemer med et overophedet klima om hundrede år virkede for fjerne for ham på denne kolde, danske efterårsdag. Men sådan en grænse for ansvar mente Mickey Gjerris ikke, at man kan trække.

Fakta

AFSTEMNING
$$QuickPoll;

»Hvis du ved, at det, du spiser, har en skadelig effekt på den klode, du bor på, og de mennesker, der bor på den, så skal du da være noget af en egoistisk satan for bare at kunne lukke øjnene og sige 'jeg synes bare, at det smager godt',« udbrød Mickey Gjerris.

Kødspiseren: Politikernes ansvar at redde verden

»Problemet er jo bare, at det ikke stopper med mit kødspiseri,« svarede Morten Dige.

»Man kan jo blive ved. Der er ingen ende på alt det, jeg kunne gøre for at gøre verden et bedre sted, og på et tidspunkt begynder mit liv simpelthen at disintegrere.«

I stedet for at han som enkeltperson konstant skulle gå og kalkulere på den yderste konsekvens af alle hans handlinger, forklarede han, at »det der med at gå rundt og redde verden, det har vi regeringen til«. »Hvis der er nogle pligter, vi er nødt til at leve op til i forhold til at skære ned på kødforbruget, så er det nødvendigvis en politisk opgave.«

»Så må man lægge skat på de former for kød, som er særligt problematiske, så det bliver dyrt nok til, at vi får begrænset forbruget, for så har jeg stadig lov til at prioritere, som jeg selv finder for godt,« sagde Morten Dige.

Vegetaren: Gå ud og vis et eksempel
citatDu skal da være noget af en egoistisk satan for bare at kunne lukke øjnene og sige 'jeg synes bare, at det smager godt'.
- Mickey Gjerris

Mickey Gjerris indrømmede, at kloden ikke bliver køligere af, at han som ene mand spiser kikærter i stedet for koteletter. Men omvendt synes han ikke, at man bare kan læne sig tilbage og tørre ansvaret af på politikerne.

»I øjeblikket, hvor vi har en regering, der i hvert fald ikke har tænkt sig at gøre noget ved lige præcis det her problem, så bliver du nødt til at gå ud og arbejde for at få en anden regering, der skal gøre det,« sagde Mickey Gjerris og fortsatte:

»Det, synes jeg, er svært at gøre, hvis man sidder og tygger på oksekød imens. Der må man have en eller anden form for sammenhæng i sit liv. Jeg tror, at man bliver nødt til at gå ud og vise et eksempel, hvis folk skal tro på én, for ellers bliver det da en lidt hul kampagne, man skal ud at føre.«

Enighed: Behov for debat og fælles løsninger

Selvom de to etikere ikke kunne forsones om, hvorvidt hver enkelt har pligt til at spise klimavenligt, var de dog enige om næste skridt:

»Som borgere skal vi finde ud af, hvad for et samfund vi vil have. Har vi lyst til at være et samfund, der prøver at være med til til at løse de problemer, som de har nu på Fiji-øerne, eller har vi lyst til at være et samfund, der siger 'det er ikke vores sag'?« sagde Mickey Gjerris og sluttede:

»Det er et borgerspørgsmål, som vi skal gå ind og diskutere politisk og finde nogle fælles løsninger på. Det er ikke noget, vi skal stå nede i supermarkedet lørdag eftermiddag og tage stilling til. Der skal vi sørge for, at der er et udbud, som er bæredygtigt og fornuftigt.«

etik bygger også på erkendelse

Morten Dige ved jo nok at ikke kun erkendelsen hviler på vanen – det gør maden også. Vegetarisk mad kan ofte smage bedre end kød, hvorfor så ikke skifte en vane ud med en anden, når nu vegetarisk mad også er bedre set i globalt lys, lysten og nydelsen behøver ikke at være mindre. Morten Dige hævder, at hvis vi skal tage dette hensyn kræver dette også for en hel del andre livsstilsvalg, hvilket vil medføre at vores liv vil blive desintegreret. Men er dette nu korrekt? Kunne det ikke være omvendt, således, at i stedet for at vi forskyder ansvaret til en regeringsbeslutning, så tager vi, omend kun delvis, mere ansvar samlet set ved at undgå at spise kød, eller i det mindste spise mindre af det.
Det er muligt at vi ikke helt tilfredsstillende kan bygge en etik på en erkendelse af verdens tilstand. Men omvendt synes det helt forældet at ville bygge vores erkendelse på vanen, da en vane jo – mere eller mindre nemt – kan skiftes ud med en anden, den er foranderlig.
Det er vel også en vigtig pointe her, at vi som borgere kan skille snot fra kanel, sådan at vi netop foretager frie valg der peger i retning af den bedste løsning samlet set, givet den mængde af viden vi råder over. Dvs. der ligger vel et klogt valg i at nedtone kødforbruget, dette er ikke grebet ud af den blå luft men er også i fin overensstemmelse med den empiriske forskning (her kan der vel henvises til en hel del artikler her på videnskab.dk.)
Så vi venter vel kun på de bagstræberiske socialkonstruktivistiske filosoffer, dernæst på hele hylekoret af ' hvis de andre ikke gør , så gør vi det heller ikke' . Grundlæggende set kan den forkælede vesterlænding jo nemt overleve, det handler vel om mod til at skære gennem den politiske forbrugs og vækstretorik og om at tage den politiske ansvarlighed tilbage.

en egoistisk satan hvis man spiser kød?

er man så også en egoistisk satan hvis man går i bad, bruger strøm, spiser udenlandske/eksotiske frugter, får børn, kører i bil, køber mange materielle ting, udskifter ting som stadig virker, bor i et stort hus, opvarmer huset mere end nødvendigt, osv? 
der er mange andre ting som også forurener, og som gør det meget mere end kød.. 
og det er jo ikke kødspisning der er problemet her. problemet er at vi skal brødføde snart 7 milliarder mennesker! om 50 år vil vi være "egoistiske sataner" hvis vi spiser mere end 1 kg mad om dagen, fordi der ellers ikke er mad nok til alle mennesker, og at det ellers vil belaste miljøet alt for meget... men ak, hvorfor ordne det egentlige problem når man kan udsætte det så meget, bla ved at spise mindre portioner og mere klimavenligt?

Læs

@Henrik
Jeg kan på dit indlæg se at du ikke har læst alle mine indlæg om det emne - i dem understreger jeg netop at vi skal omstille os til et bæredygtigt landbrug her i Europa og at vi skal forbruge så der kommer bedre overensstemmelse mellem os og naturen.
Men konsekvenserne også bliver at vi skal droppe de billige bananer og lam fra fjerne egne – drikke lidt mindre kaffe og spise mindre chokolade – jeg citere mig selv:
Jeg tror at hvis vi i vesten skal gøre en indsat for fremtiden så er det eneste vi kan gøre er at omlægge vores landbrug og produktion så det kommer i bedre overensstemmelse med vores natur og at vi satser på at vores biodiversitet skal sikres med alle midler samt finde gode permanente løsninger på vores energi behov – gør vi det så har vi en chance – men vi kan ikke trække resten med op – vi må se i øjnene i de kommende årtier bliver kampen for overlevelse mere intens i takt med at klimaet ændre sig og fødevare og rent drikke vand en manglevare i store dele af verden.
Overbefolkning - forringelse af biodiversiteten - tørke - religion - mangel på rent drikkevand - olie vil blive fremtidens stridspunkter på vores jord - og det er helt nødvendigt at vi gør os det klart hvilke midler vi vil benytte for at overleve - estimater fortæller os, at Jorden kun kan understøtte ca. 3 milliarder mennesker bæredygtigt. Det vil sige at vi står over for fuldstændige uoverskuelige problemer med at brødføde alle mennesker, supplere boliger og lægehjælp til alle i fremtiden - vi må og skal snart træffe en beslutning.
Jeg er helt med på at vi skal omstille vores landbrug og at vi nok ikke kommer til at spise bøf hver dag – men at vi skal omstille os så andre kan gro ukontrolleret – den køber jeg ikke.
Jeg hverken kan - vil eller har forsøgt at benægte at vi har en stor del af ansvaret – men det har de lokale også – det er trods alt dem selv der føder børnene på trods af de ikke kan brødføde dem de har i forvejen eller sig selv.
Og vi sidder også med en del af løsningen – vi kunne droppe de ultra fede hardwood køkkenborde fra Asien og bruge dansk øg og eg i Danmark vi kunne nøjes med at spise dansk kød og skære ned på kaffen – jovist vi i vesten kan bare skære ned på vores massive overforbrug – det kommer vi alligevel snart til – resultatet – de kommer til at død af sult i den 3. verden for de eneste penge de tjener kommer fra os – så kan de enten begynde at dyrke jorden til eget forbrug eller gå til en i en af deres mange konflikter.
Så jeg er helt med på vi som en del af genopretningen også selv kommer til at spænde livremmen – vi kan jo ikke kræve at opretholde den luksus vi er forvent med – da den ofte betyder at store landarealer i den 3. verden er blevet ryddet for det naturlige dyre - og planteliv udelukkende for vi kan få ananas til 12,- året rundt eller billig chokolade.
 Så det eneste vi kan gøre det er at trække livremmen ind og indstilles os på at billige bananer var i går og danske æbler er vores fremtid.
Vi genopretter vores natur og tager konsekvenserne af vores holdning – mindre luksus og mere natur – Heldigvis er det ”nye” nordiske køkken in for tiden ;)
Hvorfor tror mennesker at de er den eneste art der har lov til at leve på denne planet - for med en stigende befolkningstilvækst - tvinger vi jo de andre arter ud - vi hugger og omlægger deres leveområder med uhørt arrogance.
Jordens befolkning er i skrivende stund på 6,667,427,199, og det antal stiger med eksponentiel vækst. Det er primært i den underudviklede del af verden, at der bliver født flest.
Problemerne med overbefolkning er, at estimater fortæller os, at Jorden kun kan understøtte ca. 3 milliarder mennesker bæredygtigt. Det vil sige at vi står over for fuldstændige uoverskuelige problemer med at brødføde alle mennesker, supplere boliger og lægehjælp til alle i fremtiden.
Flere steder er systemet allerede brudt sammen - biodiversiteten: Mangfoldighed blandt planter (flora) og dyr (fauna) i naturen/miljøet er forsvundet og naturlige fødekæder er brudt sammen - vi har ikke plads til flere og nogen må stå af.
Verdens befolkning vokser hvert eneste døgn med 210.000 personer. Det svarer til lidt mere end indbyggertallet i Århus. Hvert år bliver vi 78 millioner flere på kloden, viser de sidste nye tal fra FN. Det er lige så mange, som der bor i Tyskland
Udviklingen vil – selv under forsigtige antagelser om den fremtidige fertilitet – få den samlede befolkning på kloden til at runde syv milliarder om få år.
Det er næsten tre gange mere end i 1950, hvor »kun« 2,5 mia. mennesker skulle brødfødes. Rent faktisk står vi står midt i den periode af menneskehedens historie, hvor befolkningsbølgen ruller med en hast, der nærmest aldrig er set før.
Fra 1950 til 1975, altså på 25 år, steg klodens befolkning med 1,5 milliarder mennesker. De sidste 25 år er den steget med 2,5 milliarder. Frem mod 2050 vil verdens befolkning vokse fra nu 6,7 milliarder til 9,2 milliarder, skønner FN. Det vil med andre ord sige, at alene tilvæksten er større end alle de mennesker, der levede på kloden i 1950. Samtidig bliver der flere ældre. Antallet af personer over 60 år vokser fra nu knap 700 millioner til to milliarder i 2050.
Næsten hele den vældige vækst i folketallet finder sted i fattige ulande, især Latinamerika, Asien og Afrika
Allerede i dag lever 75% af alle mennesker i ulandene. Men frem til år 2100 vil denne andel vokse til hele 88%
Det er med dette udgangspunkt svært at se en fremtid, hvor presset på klodens ressourcer, eksempelvis olie, fødevarer og rent drikkevand, ikke bliver meget mere massivt, end vi kender det i dag.
Vi kan simpelthen ikke løse verdens miljø- og klimaproblemer, hvis verdens befolkning hvert år vokser med 79 millioner - Vi er i dag 6,7 milliarder mennesker på jorden. Det tal forventes at være mindst 9 milliarder i 2050. Hver enkelt af os lægger i dag beslag på flere og flere af jordens resurser. Vores energiforbrug vokser. Det giver problemer som ørkendannelse, udpint jord, tab af arter, forurening og klimaforstyrrelser.
Alene i Etiopien skal mindst 14 millioner have direkte fødevarehjælp i år for at overleve - et selvskabt problem eftersom de er vokset fra knap 25 mio. for ca. 25 år siden til i dag 85 mio. - og hvordan er det sket - jow - det er os der har fyldt deres maver igen og igen.
Men jeg begynder ikke at gnave græs og koge rødder for at gøre plads til flere mennesker – Vi skal kunne spise bøf uden at skal belæres om at vi begår massemord og nedbryder klimaet – vi har vores del af ansvaret og jeg ved der skal drastiske løsninger på bordet.
Men før vi skrider til handling bør tofu-mafiaen lige tænke tingene igennem – for begynder vi i vesten at omstille vores forbrug og landbruget omlægges så der tages mere hensyn til vores miljø mv. så vil det også at der på sigt kommer færre penge i kassen – vi har mindre at handle med og behøver heller ikke så meget udefra
Men daler vores forbrug forsvinder en stor del af den 3. verdens indtjeningsgrundlag og hvis de så lever under forhold der gør at den frigivne jord ikke kan bruges til et mere normalt vekselbrug med mange typer planter så kan de slet ikke brødføde sig selv – ingen ananas ingen penge ingen jord ingen mad og så skal vi give mere i hjælp hvis vi skal forsætte af det ”humane” spor og selv spise endnu flere larver som FN forslår for at de kan overleve og lave flere børn de heller ikke kan brødføde.
Og vi kan heller ikke give dem så meget som før da vores udbytte er mindre – så omstiller vi vores landbrug så dør de af sult i det lange løb og forsætter vi med at spise bøffer drukner de.
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/padderne_er_i_fare_for_udrydning
http://www.videnskab.dk/content/dk/samfund/pakistan_har_brug_for_en_jorgen_leth
ps. beklager gentagelserne

Tag ansvar!

Det er lige præcis den indstilling som du tager vi skal have ændret - du kan da ikke bare lukke øjnene for hvad der foregår ude i verden - det er NETOP den enkeltes opgave og ansvar at der også er en fremtid, en BÆREDYGTIG fremtid! Det handler om at der skal ske en holdningsændring for at få folk til at indse at bæredygtighed er vejen frem - og det kan kun gå for langsomt............

Passiv kødspisning

Vi har længe vist at passiv rygning kan være farligt – men igennem en lang og interessant artikel serie her på videnskab.dk er det også kommet frem at passiv kød spisning er lige så farligt.
Så næste gang jeg tager min Staub frem og lader en flok osso buh-ko småsimre i 4 timer vil mindst en landsby i Bangladesh blive oversvømmet og flere hundrede mennesker hjemløse.
Jeg er sgu lidt træt i masken efterhånden over at det tilsyneladende er vores skyld at det hele er ad helvede til og at tofu-mafiaen efterhånden er ved at sætte en ny dagsorden for politisk korrekthed;
Drikker man te og/eller kaffe er man skyld i at 1.000vis af bønder udnyttes – spiser jeg udenlandsk frugt er det min skyld de sprøjter med at muligt lort og vælger jeg et dansk æble er, det plukket af en underbetalt polsk løsarbejder – De fisk jeg spiser er enten i fare for at uddø eller så er de opdrættet på miljøfarlige farme og mine frikadeller dræber flere mennesker end en tsunami.
Men jeg køber ikke den nye dagsorden – det er ikke vores livsstil alene der bærer hovedansvaret for vores problemer – vores største problem er og bliver overbefolkningen – det er massive befolkningsvækst i den 3. verden der skaber de allerstørste problemer for vores hårdt belastet planet.
Og for ikke at gentage mig selv kan man læse mere her i de tidligere tråde på videnskab.dk:
 http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/padderne_er_i_fare_for_udrydning
http://videnskab.dk/content/dk/forskerne_fortaller/klimaforsker_det_skal_vare_dyrt_for_
http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/genteknologi_fjerner_giften_fra_farlige_planter
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/din_mad_giver_kloden_hedeslag
 

Vegetarer vælger...

... kun de ting fra, som de ikke selv gider, Lars, så jeg er sikker på, at hans hjem bugner af elektronik og at der sikkert er behageligt og lunt. Dobbeltmoral, så det stinker langt væk.

jordhule

gad vide om Mickey Gjerris bor i en jordhule? for jeg er da næsten sikker på at det kræver mere energi at bygge indrette og opvarme et hus end han sparer ved at erstatte kød. og elektronik har han forhåbentlig ikke noget af, den nyeste danske undersøgelse viste jo at danskerne udleder mest co2 fra alle de elektroning ting vi køber og bruger.

Vegetarer...

... nedstammer fra de få indianere, der ikke kunne finde ud af at skyde med bue og pil.
/Tim

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer