Bliv klog på det 40. grundstof
Oddsene for, at du har en dybdegående specialviden om zirconium, er små. Men det 40. grundstof er faktisk vigtigt i mange sammenhænge, bl.a. i den kemiske industri. Lær mere om det mystiske stof i denne video.

Zir ... hva' for en fisk? Grundstoffet zirconium er det 40. grundstof i det periodiske system, og det er ikke et grundstof, man særlig ofte render ind i til hverdag.

Men det er faktisk et ret fascinerende materiale, som kan have ekstremt forskellig form lige fra store metalklumper til et fint, hvidt pulver.

Zirconium er lettere end stål og har en hårdhed, der svarer til kobbers. Men zirconiums helt store fordel ligger i dets evne til at modstå opløsning i alle syrer på nær én, og det er netop i den sammenhæng, man oftes finder zirconium: til at lave rør og andre installationer, der skal kunne tåle at komme i kontakt med stærkt ætsende stoffer, i den kemiske industri.

Zirconium bruges også til kunstige implantater

Menneskeligt væv har i øvrigt let ved at tolerere zirconium, hvilket gør metallet egnet til kunstige implantater, f.eks. til hofter og knæ. 

I denne video fra en engelsk forskergruppe på University of Nottingham kan du lære meget mere om zirconiums særlige egenskaber.

Den engelske forskergruppe har faktisk lagt hele det periodiske system på YouTube i pædagogiske indpakninger, som er lige til at gå til, hvis du har lyst til at lære mere om de stoffer, som vi alle er omgivet af til hverdag.

Det sker