Bjerge gav Europa gult efterår
I Nordamerika og Asien bliver træerne røde om efteråret. I Europa bliver de gule, og det skyldes placeringen af vores bjerge, viser nye undersøgelser.

Efteråret kan være en fryd for øjet, når træerne skifter kulør fra forskellige nuancer af grøn til et orgie i gule og røde farver.
Ved nærmere eftersyn viser det sig, at mens træernes blade i Europa for det meste bliver gule om efteråret, så er rød den dominerende farve i USA og Sydøstasien. Ifølge forskere fra Israel og Finland, skal vi 35 millioner år tilbage i tiden for at finde roden til denne geografisk betingede farveforskel.
Den grønne farve på træernes blade skyldes hovedsageligt deres indhold af stoffet klorofyl. I mange år har man anset skiftet fra grøn til gule eller røde farver som et resultat af nedbrydningen af klorofyl, der fik de farvepigmenter, der allerede var til stede i forvejen, til at træde frem i stedet for. Men det har vist sig, at den røde farve også kan skyldes den aktive produktion af det røde pigment anthocyanin, som nogle træer danner kort før løvfald.
Tilpasning til dyr
Men hvorfor er der så en geografisk forskel på efterårsfarverne?
Ifølge Simcha Lev-Yadun fra universitetet i Haifa-Oranim, Israel og Jarmo Holopainen fra universitetet i Kuopio, Finland, har et generelt klimaskift midt i Tertiærtiden for ca. 35 millioner år siden samt placeringen af bjergkæder været drivkraften i denne udvikling. Forskerne mener, at løvfældende træer opstod som en tilpasning til et koldere klima midt i Tertiærtiden, hvor klimaet skiftede fra et konstant varmt klima til et klima med vekslende kulde- og varmeperioder.
Desuden mener de, at produktionen af anthocyanin i rødfarvede blade opstod som en tilpasning hos planterne til de planteædende dyr på det tidspunkt. Altså, at anthocyanin kunne være udviklet som forsvar mod mod både større planteædere og insekter.
Da kuldeperioderne satte ind er mange arter uddøde som følge af det barske klima. Men her er historien om uddøen rent geografisk forskellig. Således er det kendt for både dyre- og plantearter, at Europa har oplevet en højere rate af uddøen end Nordamerika og Sydøstasien.
Bjerge standsede de røde træer
Det hænger sammen med de store bjergkæders placering på disse kontinenter: Mens bjergkæders orientering i USA og Sydøstasien har gjort det muligt for arterne at flytte sig i nord/sydlig retning i takt med kuldeperiodernes kommen og gåen, har Alperne og Pyrenæerne udgjort en mere effektiv barriere for en sådan trafik i Europa. Derfor er langt flere plante- og dyrearter uddøde i Europa under kuldeperioder, da der har været sværere for planter og dyr at finde refugier mod syd at overleve i.
Træer med røde blade er altså i højere grad uddøde i Europa - og med dem kan også mange af de dyr (planteædere og insekter), der har levet af træernes blade, være uddøde. Med disse arters forsvinden er den evolutionære drivkraft bag produktionen af røde blade forsvundet, og disse træer er derfor sjældne i Europa i dag.
I forskernes øjne er produktionen af anthocyanin altså en tilpasning til de dyr, der levede i Tertiærtiden frem for de nulevende dyr.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer. -
Se forskernes smukkeste billeder og videoer
8. februar 2012 kl. 10:12En stor international konkurrence får forskere og ingeniører til at fortælle letbenede historier om deres langhårede videnskab. Her kan du se et udpluk af forskernes simuleringer, grafiker, videoer og fotografier.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
02/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Mobilstråler hjælper mod Alzheimers
18. februar 2010 kl. 10:16 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16 -
Positive tanker giver bedre helbred
3. marts 2009 kl. 11:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Mogens Michaelsen for 53 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
-
Af Ivar Nielsen for 57 sekunder siden
[’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Fup forskning
Der er kun få arter som får røde høstfarver.
Langt de fleste arter får gule høst farver.
Der findes ganske få arter med lilla høstfarve.
Høstfarverne på øst siden af et kontinent vil være bedre end på vestsiden. Det skyldes den større forskel på nat- og dag-temperatur på østsiden, dels at det blæser mere på vestsiden.
Det høre også med til historien at der ikke findes så mange træarter på vestsiden af et kontinent, fordi de uddøde under istiden.
Hvis det ikke var sådan at Nyssa sylvatica, som kendes fra brunkulet i Jylland, var uddød i Europa så ville Danmark været naturligt rødfarvet hvert efterår.