Bjælkespiraler er modne galakser
Det er et tegn på modenhed, når spiralgalakser har en bjælkestruktur. Det bekræfter studier af mere end 2.000 spiralgalakser

De fleste af universets store stjernesystemer, galakserne, har et smukt spiralmønster. Det gælder også vores egen galakse, Mælkevejen.
En del af spiralgalakserne har en bjælkeformet struktur, der går gennem deres centrale dele. Nu bekræfter en omfattende undersøgelse af mere end 2.000 spiralgalakser forskernes formodning om, at en bjælke er et tegn på modenhed for en spiralgalakse.
Ustabile stjernebaner
Undersøgelsen viser nemlig langt færre bjælkespiraler, da universet var yngre. For cirka syv milliarder år siden havde kun ca. 20 procent af spiralgalakser en bjælke, men i dag er ca. 70 procent af spiralgalakserne bjælkespiraler. Det gælder også for Mælkevejen. Astronomerne formoder, at en bjælke dannes, når stjernebaner i en galakse bliver ustabile og begynder at afvige fra at være runde.
Den gensidige tyngdepåvirkning 'låser' flere og flere stjerner i aflange baner, hvilket til sidst danner bjælkestrukturen. Bjælken gør det muligt for gas at strømme ind mod galaksens centrum, hvor nye stjerner så bliver født. Hvis galaksen har et supertungt sort hul i dens center, kan gassen ende i hullet og gøre det større.
Forskellig udvikling
Det har dog vist sig, at det primært er de mindste og letteste spiralgalakser, der får en bjælke sent i deres udvikling. For de tungeste galaksers vedkommende er andelen af galakser med bjælker den samme i dag som tidligere i universets historie. Da tunge galakser generelt udvikler sig hurtigere end de lettere stjernesystemer, giver det god mening, at også udviklingen af bjælker er langsommere i de mindre massive galakser.
Undersøgelserne af de mange spiralgalakser, der er baseret på optagelser lavet med Rumteleskopet Hubble, giver os således større indsigt i, hvordan universets stjernebyer, galakserne, udvikler sig.
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Biolog skal jagte liv i Oceanernes Ørken
12. oktober 2010 kl. 08:17 -
Vægtløshed er en unik følelse
23. maj 2012 kl. 14:04 -
Spin: Sådan snakker politikere udenom
8. november 2009 kl. 09:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Erik Nørgaard for 1 minut siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 7 minutter 2 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Galaksers alder og bevægelser
- Denne kosmologiske opdagelse er noget af det mest spændende jeg har set på lang tid, og den bekræfter mig på mange måder i mine alternative kosmologiske tanker.
- Almindeligvis læser man kun "statiske" beretninger om en eller anden galakse hvor forskerne forsøger at beskrive udseendet ud fra andre "statiske" og gængs accepterede lovmæssigheder.
Men når forskerne begynder at anvende "alder" om galakserne, og ydermere sige at bjælkegalakserne er mere modne end andre galakser, så begynder man at anvende en flydende betegnelse som jo accepterer at der er forskellige udviklingsstadier og dermed et udviklingsforløb fra en ung galakse til en moden. Noget som jeg har været overbevist om i nogle år.
Det store spørgsmål er så: Hvordan sker dette udviklingsforløb? I artiklen skrives der at "Astronomerne formoder, at en bjælke dannes, når stjernebaner i en galakse bliver ustabile og begynder at afvige fra at være runde".
Altså skelnes der imellem en galakse med en rund og regelmæssig struktur i midten og en galakse hvor der er formet en bjælke ud fra midten hvor galaksens arme er tilknyttet lidt ud fra midten af galaksen.
I artiklen forsøges en bjælkegalakse forklaret således, citat: "Den gensidige tyngdepåvirkning 'låser' flere og flere stjerner i aflange baner, hvilket til sidst danner bjælkestrukturen. Bjælken gør det muligt for gas at strømme ind mod galaksens centrum, hvor nye stjerner så bliver født. Hvis galaksen har et supertungt sort hul i dens center, kan gassen ende i hullet og gøre det større", citat slut.
- Umiddelbart er der et klart modsætningsforhold i at antage at der skulle være et såkaldt sort hul hvor der fødes nye stjerner (som antageligt ellers skulle være suget ind og væk). Der fødes nye stjerner i centeret af vores galakse påstås der - ergo må man antage, at der ikke er noget som suger i midten af vores galakse, ikke sandt?
Hvad nu hvis der ikke er et sort hul som trækker alt til sig i midten af vores galakse, men som faktisk PRESSER alt UD fra midten.
Tilbage til udviklingsforløbet imellem en ung galakse med et rundt hul og en moden galakse med et bjælkehul. Som et tankeeksperiment antager vi, at i en galakse med et regelmæssigt rundt hul går bevægelsen i galaksen IND imod midten - og i bjælkegalaksen går bevægelsen UD fra centrum. Hvordan kan man så forklare begge udviklingsforløb på en logisk måde? I hvert tilfælde ikke ved den almindelige antagelse af lovene om "tyngdekraften", for den går jo ikke begge veje.
Den kortere forklaring kunne være/er: En kosmisk sky af gas og stof bliver aktiveret af en kosmisk eksplosion. Skyen accelereres i runde hvirvler (galaksens spæde undfangelse/fødsel er startet) som koncentrerer og opheder gassen og stoffet. Når gasserne og stoffet er tilpas ophedet, smelter det hele sammen og eksploderes forholdsvis pludseligt ud fra midten, hvorved bjælkerne (den modne galakse) dannes og den stadigt hvirvlende galakse udspyer større spherer af gas og stof som bliver til stjerner og planeter ude i bjælkegalaksens arme som bevæger sig længere og længere væk fra centeret.
- Således er begge galaksetyper og deres udviklingsforløb blevet forklaret på en logisk og naturlig måde. Helt uden matematiske eller hypotetiske krumspring.
Dermed skulle det være muligt at kategorisere alle galakser med regelmæssigt rundt udseende i midten som galakser med en indadgående bevægelse og bjælkegalakser med en udadrettet bevægelse.
Hvis mine tanker med vores galakse som havende en udadrettet bevægelse er korrekt antaget, så er vores solsystem ikke opstået via en presolar molekylær disk som "pludselig bestemte sig for at kollapse", men så er Solsystemet født direkte ud fra centeret af vores galakse og modificeret senere indtil det nuværende stade.
(Indsat som en lettere redigeret kopi af mail til Michael J. D. Lindén-Vørnle, Tycho Brahe Instituttet.)
Venligst Ivar
Uden krumspring?
"- Således er begge galaksetyper og deres udviklingsforløb blevet forklaret på en logisk og naturlig måde. Helt uden matematiske eller hypotetiske krumspring."
Hvad kalder du så din 'kosmiske eksplosion' eller din 'pludselige sammensmeltning' og en 'ny eksplosion'.
Hvor kommer alle de her ting fra og hvad skyldes de?? Jeg fatter heller ikke hvordan en moden galakse kan være uden stjerner? Det er jo det du skriver, at galaksen først begynder at producere stjerner EFTER den er blevet moden. Det hænger jo overhovedet ikke sammen. Som der står i artiklen findes der FÆRREST bjælke-galakser jo længere tilbage i tiden (jo flere lysår) man kigger. ERGO: Der er masser af galakser med masser af stjerner som ikke har en bjælkestruktur, jo længere man kigger tilbage i tiden. DVS: At bjælkegalakserne UMULIGT først kan være begyndt at producere stjerner nu...!
Vrøvl...
Der er meget galt med dit indlæg men jeg vil fokusere på din antagelse om at der ikke kan fødes nye stjerner 'nær' galaksens SM Sorte Hul i centrum.
Når gas bliver presset sammen fortætter den og bliver til stjerner i løbet af millioner af år. Gassen 'nær' et SM sort hul i et galakse centrum bliver presset sammen og danner dermed nye stjerner. Når jeg skriver 'nær' i anførelsestegn er det fordi, vi stadig taler om mange lysår fra det sorte hul. Der er masser af tid til at danne nye stjerner inden de eventuelt falder ind i det sorte hul.
Hvad angår din teori om at galakser faktisk spreder stjerner og materie ud i den intergalaktiske rum, så kan jeg kun sige at det er forkert. Det er ret nemt at bevise at materie falder IND i galaksens centrum, ved hjælp af eksempelvis målinger af rødforskydningen omkring galaksens centrum. Man kan bevise at stoffet accelerer jo nærmere det kommer centrum og de hastigheder gassen og stjernerne i midten bevæger sig med kan kun forklares med den ufattelige høje tyngdepåvirkning fra et SM sort hul.