Annonceinfo

Billeder tyder på flydende saltvand på Mars

Måske findes der flydende saltvand på overfladen af Mars, mener forskere. Se billeder af mudderdråber, der opfører sig som om, de har indeholdt flydende vand.

Emner: ,
NASA's marssonde Phoenix Mars Lander landede på den røde planet i slutningen af maj sidste år og var i funktion til begyndelsen af november. Phoenix fik som den første sonde nogensinde mulighed for direkte at undersøge vandet på Mars. Vand i form af is blev samlet op med sondens robotarm og puttet ind i de medbragte kemilaboratorier. Men Phoenix har tilsyneladende også haft direkte kontakt med flydende vand på Mars. Det mener i hvert fald en forskergruppe ledet af Nilton Renno fra University of Michigan. Fugtighed fra luften På billeder af Phoenix-sondens landingsben ses nemlig mudderdråber, der har udvist en opførsel, som tyder på, at de har indeholdt flydende vand. Dråberne er nemlig vokset i størrelse, hvilket tyder på, at de har opsamlet fugtighed fra luften. Nogle af dråberne er med tiden også blevet mørkere, har bevæget sig og er smeltet sammen. Som udgangspunkt kan rent vand ikke være flydende på Mars' overflade. Det skyldes, at Mars har en meget tynd atmosfære og vands kogepunkt afhænger af lufttrykket. Normalt vil vandis, der varmes op, derfor ikke smelte, men gå direkte over til dampform ved den proces, der kaldes sublimering. Beregninger viser imidlertid, at saltholdigt vand kan være flydende på Mars. Da Phoenix-sondens egne undersøgelser har afsløret salte i overfladematerialet, er det derfor bestemt en mulighed, at dråberne på Phoenix' landingsben har indeholdt flydende saltvand. Da visse jordiske bakterier kan eksistere i meget kolde og saltholdige omgivelser, er dette resultat meget interessant i forhold til den fremtidige eftersøgning af muligt marsliv. Dråber på Phoenix' landingsben (markeret med grøn farve) bliver med tiden mørkere og smelter sammen. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UA/Max Planck Institute.)

NASA's marssonde Phoenix Mars Lander landede på den røde planet i slutningen af maj sidste år og var i funktion til begyndelsen af november.

Phoenix fik som den første sonde nogensinde mulighed for direkte at undersøge vandet på Mars. Vand i form af is blev samlet op med sondens robotarm og puttet ind i de medbragte kemilaboratorier. Men Phoenix har tilsyneladende også haft direkte kontakt med flydende vand på Mars. Det mener i hvert fald en forskergruppe ledet af Nilton Renno fra University of Michigan.

Fugtighed fra luften

På billeder af Phoenix-sondens landingsben ses nemlig mudderdråber, der har udvist en opførsel, som tyder på, at de har indeholdt flydende vand. Dråberne er nemlig vokset i størrelse, hvilket tyder på, at de har opsamlet fugtighed fra luften. Nogle af dråberne er med tiden også blevet mørkere, har bevæget sig og er smeltet sammen. Som udgangspunkt kan rent vand ikke være flydende på Mars' overflade. Det skyldes, at Mars har en meget tynd atmosfære og vands kogepunkt afhænger af lufttrykket. Normalt vil vandis, der varmes op, derfor ikke smelte, men gå direkte over til dampform ved den proces, der kaldes sublimering. Beregninger viser imidlertid, at saltholdigt vand kan være flydende på Mars. Da Phoenix-sondens egne undersøgelser har afsløret salte i overfladematerialet, er det derfor bestemt en mulighed, at dråberne på Phoenix' landingsben har indeholdt flydende saltvand. Da visse jordiske bakterier kan eksistere i meget kolde og saltholdige omgivelser, er dette resultat meget interessant i forhold til den fremtidige eftersøgning af muligt marsliv.

Dråber på Phoenix' landingsben (markeret med grøn farve) bliver med tiden mørkere og smelter sammen. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UA/Max Planck Institute.)

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg