Selv om efteråret nærmer sig, kan man stadig se bladskærerbien flyve rundt med små stykker af blade til sine byggerier.
På latin hedder familien af bladskærerbier Megachilidae, hvilket kort og godt betyder 'store kæber'.
Med det stærke mundparti, kan bierne både klippe blade og grave redegange i jorden eller i dødt træ. Bladskærerbien lever ikke i kolonier som for eksempel myrer, hvepse og honningbi.
Hannerne dør umiddelbart efter parringen, mens hunnen lever videre et par travle måneder, hvor hun bygger celler og lægger æg.
Cirkelrunde bladstykker danner bunden af en celle, og aflange bladstykker anbringes langs siderne, så cellen fremstår som et fint lille 'fingerbøl'.
I hver celle lægger hunnen et æg og en madpakke af nektar og pollen til den kommende larve.
Så lukker hun cellen med runde bladstykker og går i gang med den næste – i gennemsnit en om dagen.
Hun når at bygge 35-40 celler. Noget af en kraftpræstation! Når det sidste låg er lagt på, forlader hunnen reden og dør kort efter.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
