Beboelig planet i baghaven?
Astronomer har fundet tegn et planetsystem omkring en af Solens nærmeste nabostjerner og en af planeterne er måske beboelig.

Astronomerne finder hele tiden nye planeter, der kredser om andre stjerner end Solen - de såkaldte exoplaneter.
Således har astronomer nu også fundet tegn på et planetsystem omkring stjernen tau Ceti, der er en af Solens nærmeste nabostjerner.
Tau Ceti ligger ca. 12 lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Cetus (Hvalfisken). Stjernen, der minder meget om vores egen stjerne, Solen, er klar nok til at kunne ses på himlen med det blotte øje.
Fem planeter
Observationerne tyder på, at hele fem planeter kredser om tau Ceti. Planeterne vurderes at være mellem to og godt seks gange tungere end Jorden, hvilket gør planetsystemet til det letteste, der til dato er blevet opdaget. Planeterne kredser forholdsvis tæt på stjernen i en afstand på 0,11, 0,20, 0,37, 0,55 og 1,35 gange gennemsnitsafstanden mellem Solen og Jorden (en såkaldt astronomisk enhed, der er 149,6 millioner km).
Den næstyderste planet ligger i stjernens beboelige zone, hvor flydende vand kan eksistere på en planet med de rette egenskaber. Denne planet er mindst 4,3 gange tungere end Jorden og kan derfor i princippet have en fast overflade og en atmosfære, så den kan være beboelig. Fordi tau Ceti ligger forholdsvis tæt på, vil det med næste generation af teleskoper på Jorden og i rummet være muligt at studere egenskaberne for planeterne.
Svært at registrere små planeter
Selvom tau Ceti kosmisk set ligger i vores baghave, er planetsystemet først blevet opdaget nu, fordi så små og lette planeter er meget vanskelige at registrere. Ved at se på observationer af tau Ceti indsamlet med flere teleskoper over adskillige år og ved at anvende nye teknikker til databehandlingen har forskerne fundet tegn på planetsystemet.
Hvis eksistensen af de fem planeter omkring tau Ceti bliver bekræftet, vil tau Ceti helt sikkert blive genstand for mange undersøgelser i fremtiden.
Relaterede artikler
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Kometen Lemmon udspyr materiale
19. maj 2013 kl. 15:42Kometen Lemmon opfører sig mærkeligt - den er begyndt at udspy støvet materiale. Der skal generelt noget helt særligt til, for at få kometer til at opføre sig på den måde.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Mejserne er sent på den i år
18. maj 2013 kl. 10:22Det er ikke kun mennesker, der synes, at vinteren har været lang. Mejserne har det lige sådan.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45CLASSIC: Hvis man virkelig vil til bunds i sagerne, er der kun én ting, der virker – og det er at eksperimentere på sig selv. Det gjorde en amerikansk dyrlæge i 1968, da han ville undersøge lidelsen øremider.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
13/05
-
15/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Gendoping er nu på banen
12. februar 2010 kl. 04:00 -
Hvad er kritisk rationalisme?
19. april 2012 kl. 03:58 -
Gode madvaner starter i mors mave
6. december 2010 kl. 09:50
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Riborg Dæhnert for 7 minutter 2 sekunder siden
[Har dyr følelser?]
-
Af Riborg Dæhnert for 7 minutter 3 sekunder siden
[Har dyr følelser?]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















masse og afstand
Morten - Vi angiver masserne i stedet for en faktisk størrelse, fordi det er planetmassens påvirkning af dens stjerne vi kan måle. Vi kan ikke se dem med vores nuværende teknologi, så størrelsen må blive et gæt.
Tommy - New Horizons er oppe på ca. 15 km/s lige nu. Så ja, med den hastighed ville rejsen til Tau Ceti tage 240000 år - ca. lige så lang vores race har huseret :)
Uvidenhed?
Hvordan kan det være at man på så store afstande klassificerer planeterne efter vægt og ikke i størrelse? hvordan ved man hvad de vejer?
I vores baghave.
Sku vi så besøge den?
Ja, ja. Nej, nej. Av min arm.
Jeg prøvede lige at regne ud hvor lang tid det ville tage, med den hastighed vi nu kan presse den op på, og der blev jeg lidt skuffet over at det nok ville tage ca. lige så lang tid som der har eksisteret Homo Sapiens. Øhh, er der nogen der er bedre til at regne det ud end mig? Jeg betaler kontingent til 3f.