Bakterier kan overleve i støvet på Mars
På overfladen er Mars dødelig for bakterier, alligevel kan planetens støvlag skjule levedygtige bakterier, viser eksperimenter fra Marslab på Aarhus Universitet.

Opdagelsesrejsende til Mars skal kun finde den lille spade frem, hvis de vil lede efter mikrobiologisk liv på planeten. Jordiske bakterier kan overleve, hvis de blot er dækket af et to centimeter tyndt lag af marsstøv.
Støvlaget beskytter mod den dødelige uv-stråling fra solen, som ellers dræber alt levende på plantetens overflade.
Det er Marslaboratoriet på Aarhus Universitet, som har undersøgt, om sejlivede bakterier fra den permanent frosne jord på Spitsbergen ved Svalbard kan overleve på Mars.
Laboratoriets resultater er offentliggjort i seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift om liv i rummet, Astrobiology. Resultaterne giver håb om at finde indfødte marsbakterier, men åbner også for muligheden for at importerede jordiske bakterier kan forurene planeten.
»Når vi undersøger jordprøver, som har været beskyttet af to centimeter jord, ser vi ingen påvirkning af bakterierne,« siger Kai Finster, lektor ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet og medlem af den tværfaglige `Marsgruppe` ved det naturvidenskabelige fakultet.
To centimeter skjold
Mars har intet ozonlag. Derfor er der intet til at stoppe solens ultraviolette stråler, som er et meget potent bakteriedræbende middel
Men de nye undersøgelser viser, at hvis man graver to centimeter ned i marsjorden, er det mikrobiologiske liv så godt beskyttet, at de fremmede omgivelser ikke dræber jordiske bakterier.
Fakta
VIDSTE DU
Livsbetingelserne for mikrobiologisk liv på Spitsbergen minder i en vis grad om betingelserne på Mars. For eksempel er store dele af planeten ligesom Spitsbergen dækket af permafrost.
Permafrosten på Mars er omkring tre-fire tusinder milliarder år gammel - 1.000 gange ældre end Jordens.
»Bakterier vil ikke kunne vokse i de øverste af planetens støvlag, men de vil kunne overleve,« siger Kai Finster.
En fremmed flytter ind
Den nye opdagelse bekræfter marsforskernes store bekymring for at forurene den røde planet med liv fra Jorden.
Rumsonder og skibe kan let bringe bakterier til Mars. Alt hvad der kræves, er en rumforsker der har glemt at vaske hænder, inden han sender en rumsonde af sted.
Bakterierne, der så kommer som blinde passagerer med rumskibe, kan potentielt ødelægge en skrøbelig økologisk balance på Mars. Og når der kun skal to centimeter støv til at forhindre bakteriernes død, kan man sagtens forestille sig at bakterier fra jorden overlever.
»Derfor er det vigtigt ikke at blive afslappet med sterilisering af de sonder og fartøjer vi sender til Mars,« siger Kai Finster.
»To centimeter støv er meget lidt. Det kan vinden på Mars nemt flytte,« afslutter han.
Relaterede artikler
Om forsøget
Bakteriernes levedygtighed blev undersøgt i en marsimulator.
Jordprøver med bakterier fra Spitsbergen erstattede ægte marsjord, og et vakuumkammer erstatter planeten. Vakuumkammeret blev fyldt med en atmosfære, der ligner den, man finder på Mars, og temperaturen er styret, så den opførte sig som en Mars-sommer. Fra minus 41 grader til 22 graders varme.
Samtidigt blev prøverne belyst med stærkt lys, der svarer til uv-styrken på planeten.
Bakterierne i jordprøverne overlevede i simulatoren i hvad, der svarer til 80 marsdage.
Mars' atmosfære er meget anderledes end jordens. Men det er mange bakterier ligeglade med, de kan godt undvære jordens iltrige atmosfære.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Kreationismen giver Santorum succes
5. april 2012 kl. 08:25 -
Hvordan ser mennesket ud om en million år?
18. august 2011 kl. 13:49 -
Sådan redder vi humaniora
20. maj 2012 kl. 11:59
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 19 minutter 43 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Kim Kaos for 25 minutter 4 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















