Det ca. 1,3 mio. år gamle kvinde-bækken fra Etiopien viser, at det tidlige menneske, Homo erectus, var en mellemting mellem abemenneskene, kaldet australopithecinere, og os moderne mennesker. (Foto: Scott Simpson, Case Western Reserve University)

Det første fossile bækken fra en kvinde af menneskearten Homo erectus giver et sjældent indblik i menneskets barndom.

Homo erectus er en af de vigtigste tidlige menneskearter og helt central for menneskets udvikling, som den første menneskeart, der udviklede en stor hjerne og koloniserede verden udenfor Afrika for ca. 1,7 mio. år siden.

Nu viser det ca. 1,3 mio. år gamle bækken fra Etiopien, at menneskearten lignede de tidligere små plumpe abemennesker - australopithecinere - mere end hidtil antaget, og ikke nær har udviklet sig som høje, slanke og adrætte moderne mennesker.

»Med dette bækken vil Homo erectus aldrig se ud som før,« siger Scott W. Simpson fra Case Western Reserve University i Ohio, USA, der har analyseret bækkenets anatomi.

Babyer knap så hjælpeløse

Samtidig peger bækkenet på, at menneskets enestående langtrukne barndom, der giver hjernen tid til at modne, var på vej til at udvikles, og Homo erectus' babyer fødtes knap så hjælpeløse og hurtigere blev selvstændige i forhold til moderne menneskers babyer.

»Homo erectus var i virkeligheden en mellemting - en tilpasning mellem de tidligere australopithecinere og moderne mennesker,« siger Simpson.

»Det er et fremragende eksempel på evolution i menneskets udviklingslinje.«

Fundet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Fødte børn med større hjerner

Et foto, der sammenligner bækkenet fra Lucy (til venstre) med det nye bækken (i midten) og et bækken fra et moderne menneske. (Foto: Scott Simpson, Case Western Reserve University)

Bækkenet blev gravet frem i en af verdens barskeste områder - Afar regionen i Etiopien, hvor også det berømte 3,2 mio. år gamle fossil »Lucy« stammer fra. På glohede golde bakker lidt nord for Busidima floden blev bækkenet - døbt Busidima-bækkenet - fundet i 2001 af den lokalt hyrede fossiljæger Ali Ma'anda Datto. Nu er forskerne færdige med at analysere det.

Bækkenet var i så fin stand, at forskerne kunne nærstudere knoglernes præcise anatomiske detaljer.

Det første, de faldt over, var kvindens fødekanal, som er markant større end hidtil antaget og afslører, at Homo erectus kunne føde babyer med 30 pct. større hjerner (315 ml), end man hidtil har troet.

»Det viser, at spædbørnene var knap så hjælpeløse og hurtigere blev selvstændige,« siger Scott Simpson.

Stedet, hvor bækkenet blev fundet: De glohede golde bakker lidt nord for Busidima floden i Etiopien. (Foto: Scott Simpson, Case Western Reserve University)

Hidtil har man ment, at babyernes hjerne var ligeså langt fra den voksne størrelse som hos moderne mennesker, men i stedet ligger den midt mellem moderne mennesker og chimpanser og er ca. 35 pct. af den voksne mod hhv. 28 og 40 pct. for nutidens mennesker og chimpanser.

Det peger på en gradvis tilpasning til den voksende hjerne, som uden tvivl også har givet sig udtryk i adfærden - jo mere hjælpeløse spædbørnene er, des mere kræves af forældrene, og des stærkere social struktur skal der være i gruppen.

Stor højdeforskel mellem kvinder og mænd

Da forskerne nærstuderede bækkenets andre dele som størrelsen af hofteleddene og afstanden mellem dem, blev det klart, at de lignede australopithecinere som Lucy (A. afarensis) mere end antaget hidtil. Kvinderne var lave, robuste og meget bredhoftede, og stik imod tidligere antagelser ikke særligt gode løbere.

Netop langdistanceløb har været foreslået som det træk, der skilte menneskene ud, men forskerne finder ikke de nødvendige tilpasninger i bækkenet og siger, at det moderne menneskes tilpasninger til løb må være udviklet de sidste 250.000 år.

Det viser, at spædbørnene var knap så hjælpeløse og hurtigere blev selvstændige

- Scott W. Simpson

En anden overraskelse er kvindernes højde, som forskerne kan deducere til blot 120-140 cm. Højden støttes af andre H. erectus fund i Georgien og viser, at kvinderne var meget lavere end mænd, som blev 185 cm. Så stor forskel på kønnene svarer til det, man ser hos gorillaer og rykker igen billedet mod en mere primitiv status.

Homo erectus mere primitive end hidtil antaget

Homo erectus har været kendt siden 1890'erne og står for mange dramatiske ændringer i adfærd på menneskets udviklingslinje.

»De flyttede til tørrere og helt åbne områder, hvor græs dominerede, opfandt de fantastiske acheuléen stenredskaber og bevægede sig udenfor Afrika til områder med helt nye dyr og planter og hvor det fryser om natten. Og de gjorde det meget hurtig,« siger Scott Simpson.

Disse ting har fået forskerne til at pege på dem som meget tæt på moderne mennesker. Men Busidima-bækkenet går i rette med den opfattelse, og peger på, at de trods de store adfærdsmæssige forandringer var mere primitive på flere områder.

Sidste ord er næppe sagt om Homo erectus og allerede på onsdag tager forskerne til Etiopien igen for at lede efter flere afgørende spor fra vores fortid.