Annonceinfo

Badmintonbaghånd skal svirpe som pisk

Et speciale fra Aalborg Universitet kortlægger gode og mindre gode badmintonspilleres baghåndsslag. Den nye viden kan give badmintontrænere bedre muligheder for at hjælpe spillerne

Emner:

Via en række højhastighedskameraer, et modelleringsprogram og avancerede matematiske udregninger har Kasper Sørensen, kandidat i idræt og matematik fra Aalborg Universitet, lavet det første studie, der sammenligner forhånds – og baghåndsslag hos gode og mindre gode badmintonspillere.

Gennem studiet har Kasper Sørensen vist, at forhåndsslaget fungerer godt hos de fleste spillere, mens der er stor forskel på baghåndsslagene hos de to grupper af badmintonspillere.

»Ved baghåndsslaget formåede de gode badmintonspillere at overføre signifikant mere energi via ledreaktionskræfter fra kroppen til ketsjeren, end de mindre gode,« fortæller Kasper Sørensen.

Krop skal imitere piskesmæld

Et piskesmæld. Det skal baghåndsslaget gerne imitere. Energien skal bølge fra overkroppen ud igennem overarmen, underarmen, hånden og ende i ketsjeren, uden at gå til spilde undervejs.

Her ses den opstilling, Kasper Sørensen brugte til at teste spillernes slag. Spilleren på billedet hedder Frederik Olsen, og Kasper Sørensen selv kaster bolden. (Foto: Kasper Sørensen)

De gode spillere formår at overføre energien til de yderste kropsdele, mens de dårligere spillere ikke får flyttet den det rigtige sted hen.

Kasper Sørensens hypotese går på, at de gode spillere er i stand til at bremse deres bevægelser en smule, og dermed lade bølgen af energi fortsætte. Han sammenligner det med en pisk, der skal smælde.

»Man svirper med pisken, men før den er rettet helt ud og energien når den yderste spids, bremser man den en smule, for at få smældet. Sådan gør de gode badmintonspillere også, når de laver et baghåndsslag,« forklarer han.

Energioverførsel er nøglen

For at komme frem til sine konklusioner har Kasper Sørensen analyseret to væsentlige parametre ved spillernes slag:

  • Energioverførsel via ledreaktionskræfter
  • Kinematik

Fakta

Slagene, Kasper Sørensen har undersøgt, er henholdsvis forhånds – og baghåndsclear. Clear vil sige, at slaget længdemæssigt skal være fra baglinje til baglinje.

Energioverførslen er flytningen af energi fra slagets begyndelse til dets afslutning og kinematik er studiet af det enkelte led og dets bevægelse. Kinematikken understøtter energioverførslen, da det er bevægelsen gennem de enkelte led, der flytter energien.

I alt har Kasper Sørensen for hver enkelt spiller set på tre bevægelser af overkroppen, tre bevægelser i skulderleddet, to bevægelser i albueleddet og to bevægelser i håndleddet.

Overkroppen og overarmen kan bevæge sig frem, til siden og omkring sin egen længdeakse, mens albueled kan bøjes/strækkes og roteres om egen længdeakse og håndled kan bøjes/strækkes samt bevæge sig til siden.

»Når man sammenligner de kinematiske data for baghåndsslagene kan man se, at de mindre gode spillere gør det forkert på hver deres måde, mens de gode spillere gør det rigtigt på den samme måde,« siger Kasper Sørensen.

Han fortæller desuden, at det især er overarmen og underarmens bevægelse om egen længdeakse, der lader til at betyde rigtig meget for det gode baghåndsslag.

Fakta

Kasper Sørensen har set på 13-14 årige spillere, fordi de ikke er så tunge og erfarne. Voksne spillere kan formentlig skyde fjerbolden fra baglinje til baglinje udelukkende på baggrund af styrke, mens de unge er afhængige af teknik.

Hjælp til justering af spillere

Kasper Sørensen valgte i sin tid at undersøge forskellen på slag hos gode og mindre gode  badmintonspillere, fordi det er vigtigt for trænere at vide, hvordan de skal justere på deres elever, for at hjælpe dem bedst.

Resultaterne af undersøgelsen kan dog ikke lige med det samme bruges til at hjælpe de mindre gode spillere.

»De mindre gode spillere slår meget forskelligt, mens resultaterne af undersøgelsen viser et gennemsnit af spillernes slag,” siger Kasper Sørensen.

Til gengæld vil trænere ude i badmintonklubberne måske få glæde af at give eleverne nogle øvelser, hvor de skal få deres krop til at ligne en pisk, siger Kasper Sørensen.

Om undersøgelsen

Kasper Sørensen har idræt som hovedfag og matematik som sidefag, og han har kombineret fagene i sit speciale. Kasper Sørensens to vejledere Mark de Zee og John Rasmussen, fra henholdsvis Department of Health Science and Technology og Department of Mechanical og Manufacturing Engineering, har ligeledes bidraget til denne tværfaglighed. Hans vejledere er så begejstrede for specialet, at de vil tage resultaterne med på en international konference.

Undersøgelsen ser på 10 gode og 10 mindre gode badmintonspillere på 13-14 år, baseret på rankings.

Spillerne blev evalueret på 2 slag, en forhåndsclear og en baghåndsclear.

Et gennemsnit af 10 gode slag pr. slagtype (gode vil sige slag, hvor både spilleren og Kasper Sørensen, der kastede bolden, vurderede, at slaget var godt) blev puttet ind i modelleringsprogrammet AnyBody Modeling System, som oprindeligt blev udviklet på maskinteknik-uddannelsen på AAU.

Før spillernes slag blev optaget, blev de udstyret med en række refleksmarkører forskellige steder på kroppen. Slagene blev bagefter optaget med 8 højhastighedskameraer placeret i forskellige højder. Det skyldes, at ketsjeren i slagbevægelsen går fra at være hævet højt over spillerens hoved til at ende nær gulvet.

Badminton

Jeg spiller badmintton. Det er sjovt. Er der nogle der vil spille BadMinTOn:=?. jeg er god til batminton!!!!!!!!!!!!!!!. hvem er god tilbadminton? det er jeg god til.

Super, min mail er

Super, min mail er kontakt@grn.dk

Kunne ikke finde din mail på din profil?

Lige lidt off-topic. Jeg synes at kommentarerne bør være "foldet ud" ligesom på det gamle videnskab.dk. Ellers ser det super ud.

Lavhastighedsvideo

Hej Grzegorz

Jeg har ikke fået lavhastighedsvideoer tilsendt, og det er ikke så nemt at lægge dem op uden at ændre i artiklen - men jeg kan sætte dig i forbindelse med Kasper, hvis du skriver en mail til mig.

Bedste hilsner, Line

Den dårlige baghånd

Kan man få lov til at se lavhastighedsvideoerne?

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg