Australske hvalsange hitter over Stillehavet
Pukkelhvalers måde at synge på udbreder sig fra bestand til bestand i Stillehavet som musikalske ”hits”. Australske forskere har fundet ud af, at det er hvalbestandene ved den australske østkyst, der bestemmer musikken.

Pukkelhvalernes hanner er kendt for deres melodiske sang, der fungerer som kommunikation med andre pukkelhvaler.
Nu har et hold australske forskere undersøgt variationer af sange hos pukkelhvalbestande i det vestlige og det centrale sydlige Stillehav over en 11-årig periode, og forskningen er offentliggjort i seneste udgave af Current Biology.
Det viser sig, at der eksisterer et slående mønster.
Når en given sang ”hitter” i én bestand af hvaler, så spredes sangen hurtigt fra bestand til bestand over hele det undersøgte område i Stillehavet.
Hittet opstår stort set altid i de vestlige bestande, som lever i området omkring det østlige Australien og ender nogle år senere som ørehængere i østlige bestande ved området ved Fransk Polynesien.
Hvalsange er reklamer
»Det er et spændende resultat, men det er nok ikke så mystisk,« siger marinbiolog og ph.d Kristian Beedholm fra Aarhus Universitet. Kristian Beedholm studerer bioakustik.
»Hvaler er ikke særlig opfindsomme og det er svært for dem at finde på en ny sang. Så snart der er én, der har fundet på et hit, så går der ikke lang tid, før alle hvaler i bestanden synger samme melodi.«
Kristians Beedholms kollega, ph.d Frants Havmand Jensen studerer også akustisk kommunikation hos specifikke hvalarter. Frants Havmand Jensen uddyber:
»Man kalder det kulturel udveksling. Kulturel udveksling er betegnelsen, man bruger, når individer udveksler tilegnet viden med andre individer. Pukkelhvaler er fremragende til at tilegne sig nye lyde, og de synger for at reklamere for sig selv, på samme måde som fugle. De vil gerne tiltrække hunnerne, og hanpukkelhvaler har udviklet meget lange og elegante sange, i forhold til andre hvalarter.«
Kristian Beedholm fortæller, at pukkelhvaler synger på en meget lav frekvens, der gør, at lyden kan rejse meget langt i vandet.

At hittet altid udbreder sig fra vest mod øst, ser Kristian Beedholm ikke noget mærkeligt i:
»Alle hvaler har en meget lille sandsynlighed for at finde på en ny sang. Men fordi bestandene ved Australiens østkyst er større end dem, der er længere østpå, så er der meget større chance for, at der er et individ i en stor bestand, der finder på en ny sang. Det er ren sandsynlighedsregning.«
Frants Havmand Jensen mener, at der også kunne være andre årsager til den retningsbestemte udbredelse:
»Det kan også have noget at gøre med pukkelhvalers vandringsruter. Eller måske er der fysiske faktorer i vandet og i terrænet ved den australske østkyst, der gør, at lydbølgerne nemmere udbreder sig i østlig retning. Men det er sikkert mindre relevante faktorer.«
»Man ved ikke, hvorfor en sang bliver et hit, men det er nok rimeligt at antage, at hvis man er en attraktiv hanhval, som hunhvaler føler sige tiltrukket af, så er der større chance for, at andre hanhvaler kopierer den attraktive hvals sang,« fortæller Kristian Beedholm.
Man kan høre eksempler på pukkelhvalers fascinerende sang på Current Biology´s hjemmeside under sektionen "Cultural Transmission of Whale Songs" http://www.cell.com/current-biology/.
Relaterede artikler
Videnskabelige kilder
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Kan man snyde en alkolås?
2. juni 2011 kl. 21:35 -
Siddesår frem i lyset
14. april 2010 kl. 10:01 -
Hvorfor får man sidestik?
16. januar 2012 kl. 15:23
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 14 minutter 35 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Kim Kaos for 19 minutter 56 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















