Mange australiere er døde, hundredvis er meldt savnede og tusindvis af huse står under vand. Et område så stort som Tyskland og Frankrig tilsammen er ramt, og der går rygter om, at områderne langs kysterne er indtaget af krokodiller, slanger og hajer.
Tilstandene i det australske Queensland er mildest talt kaotiske.
Men mange af ødelæggelserne kunne have været undgået, hvis myndighederne havde været bedre til at byplanlægge.
Det fortæller hydrogeologen Lieke van Roosmalen, der er uddannet ph.d. fra Institut for Geologi og Geografi på Københavns Universitet og som nu er ansat som postdoc på Flinders University i Adalaide i Australien. I kraft af sit arbejde kender hun til de meteorologiske og hydrologiske forhold i det berørte område.
»
Katastrofens omfang skyldes de ekstreme vejrforhold, men i høj grad også dårlig byplanlægning samt manglende tilpasning af byområder. Her kunne man godt have gjort mere for at forhindre en mulig oversvømmelse,« siger hun.
Wivenhoedæmningen blev bl.a. bygget for at mindske risikoen for oversvømmelser som den, der ramte området i 1974. Planen var, at den skulle mindske vandstanden ved makismal oversvømmelse med to meter, men det er åbenbart ikke lykkes.
Katastrofen er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden, men har udviklet sig over de sidste par måneder på grund af den stigende mængde nedbør i området. Myndighederne har udmærket vidst, at der udviklede sig en farlig situation, men det var allerede for sent at ruste sig. Nu, hvor katastrofen har ramt, er der meget lidt, der kan gøres ved det, fortæller hun.
Katastrofen har udviklet sig langsomt som følge af et vådt forår og ekstrem våd slutning af november og december måned. Hele den sydlige del af Queensland er derved blevet mættet af vand, mens floderne og vandreservoirer bag dæmningerne er fyldt op,« fortæller hun.
Alt det vand, der til stadighed kommer ned fra himlen, skal finde sin vej til det laveste punkt, og man kan ikke bremse flodbølgen, når der ikke er plads til at opbevare vandmasserne noget steds. De dæmninger, der er bygget, for at mindske risikoen for oversvømmelser, er så hårdt belastede at man har været nødt til at åbne låger øverst oppe, så noget af vandet kan løbe ud. Alt det regn, der falder nu, bliver derfor ikke dæmmet op, men sluses direkte ud i det i forvejen hårdt belastede område.
Et godt eksempel på problemet er byen Toowoomba, hvor mange indbyggere er døde i en 'flash flood', hvor voldsomme vandmasser pludselig er fosset gennem byens gader og har trukket alt med sig.
»Byplanlæggerne havde indrettet byen sådan, at der løb to smukke bugtende åer igennem byen. Det så pænt ud, men det nedsætter åernes evne til at flytte vand væk fra et område. Oven i købet byggede man en boulevard, samt parker og bygninger i nærheden, uden at man tænkte på, at ekstremt vejr senere kunne føre til, at hele centret bliver oversvømmet,« siger hun.
Også Brisbane er efter hendes vurdering indrettet forkert set i forhold til, at man tidligere har oplevet oversvømmelser i området, senest i 1974, hvor vandet stod nogle meter højere.
Dengang lavede myndighederne en rapport, hvor der stod, at de lavtliggende områder var truet af oversvømmelser, og at der derfor ikke skulle bo mennesker her.
»Men myndighederne har nok haft svært ved at træffe beslutningen om rent faktisk at ændre indretningen af storbyens centrum, fordi indbyggerne hurtigt glemte katastrofen dengang. Hvis det skal undgås i fremtiden, er det nødvendigt, at nogle stærke politikere tager lederskab og sørger for en bedre tilpasning af især byområder,« siger hun.
I Danmark oplever vi også ekstremt vejr, når forholdene i atomsfæren eller havene omkring os ændrer sig. Hovedårsagen til den ekstremt kolde vinter er, at jetstrømmene i atmosfæren har løbet den forkerte vej.
Her kan Australien lære meget af Lieke Van Roosmalens hjemland, Holland, der ligger så lavt, at det også er truet af oversvømmelser. For at forhindre katastrofer har myndighederne udpeget nogle områder, såkaldte overløbsbassiner, hvor man vil lade vandet strømme hen, hvis det regner kraftigt gennem længere tid.
Samtidigt giver man kompensation til de landmænd, hvis deres jorde bliver mindre værd på grund af risiko for oversvømmelse. Kommunerne sørger også for, at der ikke bliver bygget i de områder, der fungerer som overløbsbassiner.
»Der er også behov for en diskussion om, hvor stor en oversvømmelsesrisiko, der er acceptabel på grund af klimaændringer og at man finder en balance mellem risiko og størrelsen af en investering. F.eks. har det vist sig, at Wivenhoe-dæmningen opstrøms Brisbane ikke har haft den buffereffekt, som man forventede. Men betyder det så, at man skal bygge en endnu større dæmning - er det investeringen værd i forhold til risikoen for, at der sker en lignende hændelse igen?« spørger hun.
Lige nu har myndighederne ikke fokus på fremtiden, men kæmper for at mindske skadesvirkningerne her og nu. Og der er rigeligt at tage fat på.
Brisbane er en rig by i et rigt land, så den skal nok klare sig. Værre ser det ud for de befolkninger, der er berørt af lignende katastrofer i Bangladesh, Nepal og Pakistan, hvor myndighederne ikke har nogen penge, og hvor folk ikke kan slippe væk.En af de alvorlige følger af katastrofen er, at vandmasserne har fået mange byers rensningsanlæg og kloaksystemer til at bryde sammen.
Konsekvensen er, at indbyggernes skidt og møg flyder frit omkring og blandes med mere eller mindre farligt affald fra industrien.
Den farlige cocktail spredes ud over hele byen og er en alvorlig trussel for indbyggernes helbred.
Det fortæller professor Bo Elberling fra Institut for geologi og geografi på Københavns Universitet, der bl.a. forsker i følgevirkningerne af sådanne oversvømmelser.
»Hvis vandet bare flød igennem byen og videre ud i havet, så ville skadeseffekterne ikke være så store, for så ville byen slippe af med skidtet. Problemet er, at vandet i byen nu står stille, så det giftige slam kan bundfælde sig. Slammet indeholder skadelige stoffer og bakterier, der giver grobund for en masse sygdomme,« siger Bo Elberling.
Oversvømmelserne er altså et stort sundhedsmæssigt problem, men myndighederne kan ikke gøre ret meget andet end at evakuere de mest udsatte områder, siger han.
Det store spørgsmål er, hvornår katastrofen stopper. I første omgang skal regnvejret holde op, slutter han.
Fakta om Wivenhoe-dæmningen
Klimaændringer fører måske til flere oversvømmelser
Ligger de ikke som de har redt?
Er det sket før kan det nok ske igen. Jeg har bestemt medlidenhed med australierne men det er jo bare for dumt at de ikke har taget nogle forholdsregler, når det nu er sket før. Feks. høje sokler på husene og afvandingskanaler. Måske burde man slet ikke have bygget i de områder der var oversvømmede i 74.
Det er let at være klog på andre, vi er ikke bedre selv. Der bliver stadigt bygget nye huse i Danmark som kun er få meter over havniveao. Samtidigt med at det bliver stadigt mere åbentlyst at havene kommer til at stige kraftigt og hurtigt, fordi ingen gør noget for at stoppe den globale opvarmning.
Det er helt idiotisk at bygge i områder der helt sikkert bliver havbund inden for 50 år. Men det er selvfølgeligt endnu mere idiotisk at alle kræfter ikke sættes ind på at redde klimaet.