Astronomer finder tempereret exoplanet
Astronomer har lavet de hidtil mest detaljerede undersøgelser af en såkaldt tempereret exoplanet, hvor temperaturerne ikke er alt for ekstreme.

Til dato har astronomer fundet 428 planeter, der kredser om andre stjerner end Solen - såkaldte exoplaneter.
En af disse exoplaneter er COROT-9b, der kredser om en sollignenede stjerne, som ligger ca. 1.500 lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Serpens (Slangen).
Ved hjælp af både rum- og jordbaserede observationer har en international gruppe af forskere fundet ud af, at COROT-9b har samme diameter som Solsystemets største planet, Jupiter, men er en smule lettere (ca. 80% af Jupiters masse).
Astronomerne vurderer, at temperaturen på COROT-9b ligger mellem minus 20 og plus 160 grader celsius med forholdsvis små variationer mellem dag og nat.
Planeten er en gaskæmpe
Planeten hører dermed til gruppen af såkaldte tempererede gaskæmper, der har temperaturer, som i princippet muliggør eksistensen af flydende vand. COROT-9b er den første af disse tempererede gaskæmper, der er blevet studeret i så stor detalje.
COROT-9b er blevet opdaget med målinger fra den europæiske COROT-satellit, der finder exoplaneter ved at lave meget nøjagtige målinger af stjerners lysstyrke.
Fakta
VIDSTE DU
Navnet COROT-9b skyldes, at den er fundet af COROT-satellitten, der siden 2006 har observeret stjerner og planeter.
Hvis en stjernes lysstyrke med jævne mellemrum falder en smule, er det et tegn på, at en exoplanet i kredsløb om stjernen passerer ind mellem os og stjernen og skaber en miniformørkelse.
Faldet i lysstyrke afhænger af exoplanetens størrelse, således at COROT både kan finde exoplaneter og bestemme deres størrelse. Det er netop på denne måde, at diameteren af COROT-9b er blevet målt.
Ultra-præcis planetjæger
For at finde ud af, hvor tung COROT-9b er, har astronomerne lavet omfattende målinger med det ultra-præcise HARPS-instrument, der er monteret på det Europæiske Syd Observatoriums 3,6 meter teleskop i Chile.
HARPS finder exoplaneter, ved at registrere den svage rokkebevægelse stjernerne foretager, fordi planeternes tyngdekraft trækker i dem.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor uddøde den hvide hundelort?
16. maj 2010 kl. 12:20 -
'Mystiske' huller i skyerne forklaret af forskere
7. juli 2011 kl. 09:28 -
Derfor er det svært at lære dansk
20. februar 2009 kl. 08:37
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:43
-
08:52
-
08:27
-
13:14
-
10:31
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41
Seneste kommentarer
-
Af Ole Steen Larsen for 3 minutter 59 sekunder siden
[Skudsikker hud kan afværge et projektil]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 18 minutter 18 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















interessant
Syntes det er rigtig interessant at læse om alle de nye planet de finder, hvor der måske er en micro chance for organisk liv. Det genere mig bare at alle ligger så langt væk at det næppe bliver i min livstid vi finder ud af meget mere om dem. Men vi har da lov at håbe der skulle dukke en eller anden ny teknologi op som muliggøre dette.m.v.h.Charles