Det var ikke bare Scott Kelly og Mikhail Kornienko, der vendte tilbage til Jorden. Om bord på Soyuz rumskibet var også Sergei Volkov, som var kaptajn på det Soyuz-rumskib, der sendte Andreas Mogensen ud i rummet i september 2015.
Turen tilbage til Jorden er en ganske stor udfordring, når man har været vægtløs i så lang tid. Det er ikke uden grund, at selve landingen af Soyuz-rumskibet på Kasakhstans øde sletter er blevet beskrevet som ‘et kontrolleret bilsammenstød’.
Lægerne var fremme ved kapslen få minutter efter landingen, både for at hjælpe besætningen ud og for at lave de første undersøgelser af astronauterne, endnu før deres kroppe er begyndt at vænne sig til tyngdekraften igen.
Scott Kelly blev hurtigt fløjet tilbage til Houston, og allerede under flyveturen begyndte et par læger de første undersøgelser. Men så glædede Scott Kelly sig også til – efter næsten et år uden bad – igen at komme en tur i swimmingpoolen derhjemme. Selvom det nu godt blive en kold fornøjelse, sådan som vejret har været i den senere tid i Houston.
Effekten af langtursflyvninger kan nu måles effektivt
Kelly er nu den mest erfarne amerikanske astronaut med i alt 520 dage i rummet, fordelt på fire rumflyvninger. Han er dog kun nummer 17 på listen over de kosmonauter og astronauter, der samlet set har opholdt sig længst i rummet.
Ser man på de længste flyvninger, så har den russiske læge Polyakov den absolutte verdensrekord med 438 dage. Herefter kommer Sergei Avdeyev med 380 dage og Vladimir Titov og Musa Manarov med hver 366 dage.
Men der er skam en god grund til igen at foretage virkelig langvarige flyvninger. I dag kan vi nemlig udføre langt mere dybdegående analyser af kroppens reaktioner, end russerne var i stand til at gennemføre på deres kosmonauter efter de langtursflyvninger, som fandt sted for mere end 20 år siden.
Desuden giver Scott Kelly lægerne en stor gevinst. Hans tvillingebror Mark Kelly er nemlig også astronaut, og da de er enæggede tvillinger er det muligt helt præcist at sammenligne Scott Kelly med Mark Kelly for at se, hvilke ændringer den langvarige vægtløshed har haft. Så tvillingebroren måtte straks efter landingen også i gang med at aflevere diverse prøver til lægerne.
De præcise målinger er afgørende for Mars-rejse
Man vil fortsætte med at sammenligne Mark og Scott i de næste mange måneder, og formålet er i sidste ende at se, hvordan rumflyvning påvirker astronauter helt ned på gen-niveau.
Disse meget præcise målinger er afgørende for astronauter, som skal rejse til Mars. Lidt afhængig af rejserute, og hvor lang tid man skal opholde sig på Mars, så skønnes det, at en Mars-rejse vil vare et sted mellem to og tre år, hvoraf det meste tid er i vægtløs tilstand.
Selve opholdet på Mars er heller ikke uden medicinske udfordringer, for tyngdekraften på Mars er kun 1/3 af tyngdekraften på Jorden, og endnu ved vi ikke, hvordan kroppen reagerer på længere tids ophold i så svagt et tyndefelt.
Vægtløshed giver mange medicinske udfordringer
\ Fakta
Blandt kuriositeterne omkring den nyligt overståede langtidsflyvning kan nævnes, at Scott Kelly ifølge New York Times har drukket 730 liter vand, genbrugt fra urin, og jogget 1043 km på stationens løbebånd. Han har kredset om Jorden 5.440 gange og set 10.900 solopgange og solnedgange. Under den 340 dage lange flyvning har rumstationen fløjet 237 millioner kilometer, hvilket stort set svarer til afstanden mellem Solen og Mars.
I dag ved lægerne forholdsvis meget om, hvordan man kan holde astronauter sunde under en lang rumflyvning – herunder hvor meget og hvordan, der skal trænes. Det er noget astronauterne virkelig går op i, for vægtløsheden har den kedelige virkning, at den svækker muskler og knogler, så astronauter uden træning hurtigt vil få samme fysik som meget ældre mennesker med knogleskørhed og andre sygdomme.
Selv med den bedste genoptræning vil det tage flere måneder, før Kelly og Kornienko føler, at de igen er tilpasset livet på Jorden – og det er en genoptræning, man ikke så let kan få, når man lander på Mars.
Men der er også opdaget nye problemer, som er nok så alvorlige. I den vægtløse tilstand fordeler blodet sig anderledes i kroppen: Der kommer et overskud af blod i hoved og overkrop og et underskud af blod i benene. Det er til at leve med, men ny forskning viser, at det er muligt, at det ændrede tryk i hovedet kan gå ud over øjnene, så man får sløret eller måske endda nedsat syn.
For at forebygge dette, eksperimenterer man med dragter, der presser blodet ned i benene – et forsøg også Andreas Mogensen deltog i. Selv om forholdsvis få astronauter endnu har rapporteret om synsproblemer, er det noget, man tager meget alvorligt.
The Green Hills of Earth
Er der en ting, astronauterne nyder efter at være landet, så er det udsigten til ‘The Green Hills of Earth’ for nu at bruge et udtryk fra den amerikanske science fiction forfatter Robert Heinlein.
Men på en Mars-rejse, er det netop dén udsigt, der mangler, når Jorden blot er en klar stjerne på den sorte himmel, og afstanden til Jorden så stor, at der går flere minutter mellem spørgsmål og svar via radio.
Hertil kommer problemet med strålingen, når man er langt væk fra Jordens beskyttende magnetfelt og dermed er i risiko for at blive påvirket af dødbringende soludbrud.
De psykologiske problemer kan desuden vise sig at være mindst lige alvorlige som de medicinske. Her er ISS ikke den bedste træning, for astronauterne ved, at de kan komme hjem med få timers varsel, og desuden er ISS så stor, at man ikke behøver at gå hinanden på nerverne.
Kelly har understreget, at det er afgørende vigtigt, at astronauterne kan få noget privatliv på en meget lang rumrejse – men at man jo nok må se i øjnene, at et Mars-rumskib vil have meget, meget mindre plads end ISS.
Selv Kelly har indrømmet, at det, han har savnet mest under sin rumrejse, er en gang i mellem at se flere nye ansigter.
Det ønske får den trætte, men glade astronaut nu opfyldt.
