Vi snakker nok lidt forbi hinanden når vi taler om energi/impuls og energibevarelse m.m.
Det er nok svært forståeligt hvis jeg snakker vekselvirkninger mellem potentiel energi og kinetisk energi, men her er lidt stof til eftertanke:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wave_power
Det er nok specielt henvendt til de folk, der giver - point, som nok skal klassificeres som 'knapt så stærkttænkende'.
Men bare rolig - jeg har ikke tænkt mig at bruge ydeligere tid på denne debat.

Jeg synes du skulle skrive til professorerne Carroll og Ostlie og fortælle dem, at du har fundet en fundamental fejl, "en fatal fuser" i "Modern Astrophysics" og til professor Neb Duric om det samme i "Advanced Astrophysics" (og desuden talrige andre).

Hvorfor skulle jeg dog bruge tid (og energi) på at påpege disse fejl..?
Det er jo evident, at lys består af bølger, i fase og modfase, og at fase og modfase ophæver hinanden.
Det er let at indse hvis man betragter en enkelt 'sinusbølge', hvor hver halve bølgelængde ophæver hinanden.
Dermed kan man konkludere, at den samlede energi pr. bølgelængde=0, så der er ikke noget hokus-pokus i det.
Jeg ved godt man opererer med energi som følge af frekvensen, men i virkeligheden er det impuls (tag differentialet af en sinuskurve).
Snakker vi fotoelektrisk effekt, som er det vi kan måle, er det impulsen, der får en elektron til at flytte sig, og vore målemetoder er jo netop at observere flytninger af elektroner.
Impulsen er frekvensafhængig, men det medfører ikke at den samlede energitransport er frekvensafhængig.
Tænk på lysafgivelse som comptoneffekt i det ene (afgivende) system, og 'omvendt' comptoneffekt i det andet (modtagende) system - eller omvendt, ting hænger sammen jfr. energibevarelse.

Interessant diskussion, hvor der er mange meninger og 'religioner', men en fatal fuser opstår i Johns indlæg (John Ståhle 25. juli 2010 kl. 01:46) [quote]Når den elektromagnetiske stråling er rødforskudt med 1%, betyder det derfor, at dens energi er svækket med 1%. Energien i eV beregnes med stor præcision med en overmåde enkel formel: 1240/bølgelængde(målt i nm).[/quote] Her laver man en fundanemtal fejl, og sætter lighedstegn mellem energi og effekt. Energi er integralet af effekt over tid, og et rødforskudt 'energikvant' kan sagtens have samme energi - prøv lige at få styr på effekt og energi. Amplituden (effekten) falder med rødforskydningen, til gengæld stiger den cumulerede påvirkning (tid), så netto energien er den samme.Spændende!Der er tale om det enkelte rødforskudte fotons energi.Jeg synes du skulle skrive til professorerne Carroll og Ostlie og fortælle dem, at du har fundet en fundamental fejl, "en fatal fuser" i "Modern Astrophysics" og til professor Neb Duric om det samme i "Advanced Astrophysics" (og desuden talrige andre).Citat: "For red light the energy of wavelangth lambda = 700 nm, the energy of a single photon is E(photon) = <Plancks constant> * c / lambda ca. = 1240 eV nm / 700 nm = 1.77 eV."

Interessant diskussion, hvor der er mange meninger og 'religioner', men en fatal fuser opstår i Johns indlæg
(John Ståhle 25. juli 2010 kl. 01:46)

[quote]Når den elektromagnetiske stråling er rødforskudt med 1%, betyder det derfor, at dens energi er svækket med 1%. Energien i eV beregnes med stor præcision med en overmåde enkel formel: 1240/bølgelængde(målt i nm).[/quote]

Her laver man en fundanemtal fejl, og sætter lighedstegn mellem energi og effekt.

Energi er integralet af effekt over tid, og et rødforskudt 'energikvant' kan sagtens have samme energi - prøv lige at få styr på effekt og energi.

Amplituden (effekten) falder med rødforskydningen, til gengæld stiger den cumulerede påvirkning (tid), så netto energien er den samme.

At stille spørgsmål og søge svar - er det ikke selve essensen i videnskab ?- og hvis ikke man gør det, vil vi i hvertfald ikke vide mere om 100 år end vi gør nu..
Det kan da godt være at BB vil virke komisk, om 100 år - som religionernes skebalsesberetninger gør det idag. Viden ligger jo aldrig fast, det er altid en tilnærmelse, mere og mere finkornet, mere og mere sikker, men aldrig 100% - og en sjælden gang imellem, dukker der et geni op, under de rette omstændigheder, som omkalfatrer tidligere teorier, og sparker os alle op på et nyt plateau af indsigt. Som Einstein, Bohr og Bubber : )
Vi står faktisk lige og mangler én i øjeblikket, til at forklare præcis hvordan tyngdekraften udbreder sig, og relaterer til de 3 øvrigt "urkræfter" - Dét vil nok også kaste lys over det "mørke" som der tales så meget om for tiden...
Om livet skulle være kommet til Jorden udefra eller være opstået her spontant kan man nok ikke sige noget om, før man finder en fætter et helt andet sted - under alle omstændigheder er det kun sket én gang (alt liv på jorden er i familie) - og var meget, meget længe om at komme op i omdrejninger. Det vidner, for mig, om at det faktisk opstod her - vi er de første - De Gamle.
Den med at alt kører rundt i cyklusser kan jeg heller ikke helt få til at stemme. Der findes da endestationer - de sorte huller midt i galakserne, som langsomt men sikkert opsluger deres galakser, så universet om nogle mia. mia. år, slet ikke vil ligne det vi ser idag.- Lyset går ud : (

Hvis ikke (vores erkendbare del af) universet opstod for 13½ mia. år siden som en voldsomt ekspanderende klump plasma, køledes ned, (re)kombinerede, klumpede sammen og dannede sorte huller, kvasarer, galakser, stjerner, planeter, biologi og dig - hvor kommer du SÅ fra ?

Jeg kommer fra min mors mave, for det var hende der fødte lille mig.
Hvor den stofmasse du og jeg og hele universet består af - kom fra, er et spørgsmål jeg slet ikke stiller, da jeg anser tingene at have eksisterer altid og altid vil eksisterer.
For mig er universet ikke skabt, hverken ved et Big Bang eller ved en guds hånd.
Hvordan universet og dets natur udfolder sig, er en side at universets eksistens vi mennesker endnu ved uhyre lidt om, selv om der er nogle såkaldte videnskabsfolk der gerne vil påstå at de ved en masse om universet.
Vi ved en masse om universet, som menneskeheden ikke kendte til for et hundrede år siden, men at påstå man ved en masse er storhedsvanvid. Om et hundrede år, ved videnskaben mere end tusind gange mere om universet end vi gør i dag og til den tid, vil videnskabens folk helt sikkert undre sig over, hvorfor det 20. århundredes videnskabsfolk troede på Big Bang, når de udmærket vidste, at det ikke kunne lade sig gøre.
Grunden til at så mange videnskabsfolk tror på Big Bang. er formentlig fordi hele den vesterlandske videnskabelige kultur er udsprunget fra et kristens religiøst miljø, som netop har en gud der skabte verden på 7 dage, jfr. Bibelens 1. Mosebog.
Dette religiøse miljø har styret videnskabens måde at se på den verden vi kender så lidt til og fortsat gør det og videnskabens folk har svært ved at indse dette, fordi de netop befinder sig midt i miljøet og kan ikke se det udefra.
Når vi taler om universet, handler det i store træk om at tolke de data der er observeret og at forholde sig objektivt til dem, uden at man skal klippe en tå og hukke en hæl, for at tingene skal passe til netop det billede man selv danner sig ud fra tolkningerne.
Desværre gør de fleste Big Bang videnskabsfolk det man netop advarer imod, netop at fastholde nogle grundfundamenter udenfor de almene naturvidenskabelige fysiske regler, som tillader modellen at bryde de naturvidenskabelige fysiske regler.
Sorte huller, kvasarer, galakser, stjerner, planeter, biologi, du og jeg  og alle andre. Vi er alle og alt fremkommet ved en udvikling der er svær at gennemskue, fordi vi ikke kan følge den tilbage i dens evige vekslen, hvor det "døde" bliver til byggesten for det "levende" og hvor det "levende" med tiden bliver til det "døde".
Denne livets cyklus ser vi inden for biologien her på Jorden og denne cyklus kan også skimtes i universet. Endnu tror mange videnskabsfolk at livet er opstået (skabt) på Jorden, men livet er hverken opstået eller skabt på Jorden. Livet er kommet til Jorden, men hvordan livet derefter har frembragt den livscyklus vi i dag kan se på Jorden, det forsvinder i det uvisse.
Ligesom den laveste biologiske fællesnævner (byggesten) ved nedbrydning af det højeste udviklede biologiske væsen, således sker udviklingen i universet tilligemed også, hvor de største formationer nedbrydes til de mindste dele af naturens fysiske bestandele og derudfra opbygges på ny til store formationer.
Det hele er som når du står med et blomsterfrø, hvori livet findes, som du kan lægge i jorden og det vil spire frem og vokse op til en stor plante, hvorpå kærligheden vil blomstre og sætte frø, hvori livet findes, som falder på jorden og som vil spire frem og vokske op til stor plante, som vil blomstre og sætte frø, hvori livet findes, som....
Dette er den levende, livgivende og livsbekræftende livscyklus.
Denne cyklus ses også tydeligt i universet, i universets fysiske udvikling. Der er ingen begyndelse (Big Bang) og ingen ende (Big Crunch), kun den evige altid eksisterende universelle livets cyklus.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvis ikke (vores erkendbare del af) universet opstod for 13½ mia. år siden som en voldsomt ekspanderende klump plasma, køledes ned, (re)kombinerede, klumpede sammen og dannede sorte huller, kvasarer, galakser, stjerner, planeter, biologi og dig - hvor kommer du SÅ fra ?

Big Bang modellen går ud fra et punkt der først og fremmest blev udsat for en "inflation" og som sidenhen overgik til stofmasse og stråling også kaldt den gennemsigtige periode, hvor rummet blev gennemsigtigt for stråling.
Hej igen Lars,
Jeg frygter at jeg kommer til at gentage mig selv, men det lader til at der er et kritisk punkt som du ikke helt har fanget. Big bang modellen går IKKE ud fra et punkt. Jeg kan ikke sige det ret meget tydeligere. Jeg ved godt at visse (såkaldte pædagogiske) fremlæggelser kan give dette fejlagtige indtryk, men det er ikke tilfældet. Tænk på universet på følgende måde:
Universet har altid været uendeligt i alle retninger. Så "pludselig" begyndte alle områder at udvide sig (ligesom en rosin bolle dej kan udvide sig i alle retninger). Hvis du kigger på et vilkårligt lille område, det som engang bliver til hele vores synlige univers, så kan du regne alle de sjove ting ud for det lille område (inflation, reheating, bla bla...).
På denne måde ser du, at stråling fra et givet område stråler ud i områder fyldt med stof.
 
Det er fuldstændig rigtigt, at den stråling (CMB), som vi modtager i dag, kommer fra elektroner vi ikke har været i nærheden af (jævnfør BB modellen). Alligevel har den stofmasse vi består af i dag, befundet sig meget tæt på elektronerne (højst få mio. lysår) og så ville den elektromagnetisk stråling (CMB) for længst have nået vor stofmasse, lang tid før vor tid.
Altså, jeg er enig i, at det ikke er let at gennemskue! Så langt er vi enige. Og jeg var heller ikke selv overbevist om at det virkelig kunne passe. Men det er vitterligt ikke vanskeligt at regne ud. Jeg vi bestemt opfordre dig til at prøve at regne efter. Jeg kan også foreslå en god lærebog, som ikke forsøger at drukne læseren i matematik?! Alternativt, hvis du ikke gider gøre dig den umage at checke selv (altså at regne efter), så kan jeg ikke gøre andet end at opfordre dig til at tro på dem der rent faktisk har regnet efter?
 
Endvidere vil strålingen stråle ud i intetheden, med mindre at rummet ekspanderer med lysets hastighed, for lyset kan jo kun stråle i et rum (vakuum) der eksisterer
 
Altså, du laver den samme fejlslutning som jeg forklarede ovenfor. Prøv at læse sætningen der starter med "Universet har altid været...". Jeg tror at din misforståelse er grundet i dårligt formuleret skønlitterær fortolkning af big bang modellen.
Venligst, Steen

Hej Steen,
jeg er fuldt ud med på, at Big Bang rummet ikke er startet ud fra et punkt, men det ændre ikke på, at universet (jfr. BB modellen) er skabt ved et Big Bang punkt, for dette punkt (vort univers) er ikke alt i universet, for er Big Bang punktet det, da gør videnskaben netop Big Bang punktet til en videnskabelig Gud og det er i min forstand det mest idiotiske videnskaben til dato har gjort.
Det forklarer derfor også fint, at der er videnskabsfolk - som stadigvæk tror på BB modellen - tror, at der er et multiunivers, hvor der eksisterer mange Big Bang universer i et endnu større univers.
Men det ændre ikke min opfattelse af Big Bang modellen og min forståelse af universet vi lever og eksisterer i.
Universet har altid været uendeligt i alle retninger, Så "pludselig" begyndte alle områder at udvide sig...
Uendelighed KAN IKKE ekspandere, det er ren logik og derfor er Big Bang modellen et fantasifoster, der burde få enhver videnskabsmand og -kvinde til at løbe skrigende bort.
Big Bang modellen er fremstillet på en sådan måde, at den bryder alle naturvidenskabelige fysiske regler, præcis som en hvilken som helst religiøs gud gør det. De der ikke kan forstå Big Bang Guden er dem der ikke fatter sandheden om universet.
Jeg kan fint forstå Big Bang modellen og jeg kan også fint både forstå bibelens gud og alle andre religiøse guder, men at tro på dem, det gør jeg godt nok på ingen måde. Så meget fornuft har jeg da heldigvis endnu tilbage i mit hoved.
Skal vi diskutere universet, så lad os gå ud fra de gældende naturvidenskabelige fysiske regler og lade være med at bryde dem, med diverse matematiske og retoriske spidsfindiheder, som mange religiøse fanatikere også gør det.
Jeg vil gerne forholde mig til universet, ud fra de gældende naturvidenskabelige fysiske regler og det kan jeg på ingen måde se, at Big Bang modellen gør.
Det du forsøger at overbevise mig med, er vridninger af de naturvidenskabelige fysiske regler, hvor du siger at et uendeligt univers ekspanderer. Bare her brydes du de naturvidenskabelige fysiske regler, ved brug af retoriske ord. Noget sådan accepterer jeg på ingen måde.
Der er ingen steder i universet, der indikerer at et uendeligt rum ekspanderer. Det er alene Big Bang tilhængernes tror på at noget sådan sker, hvorfor påstanden om at et uendeligt univers ekspanderer er retorisk og har intet med naturvidenskab at gøre.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Big Bang modellen går ud fra et punkt der først og fremmest blev udsat for en "inflation" og som sidenhen overgik til stofmasse og stråling også kaldt den gennemsigtige periode, hvor rummet blev gennemsigtigt for stråling.
Hej igen Lars,
Jeg frygter at jeg kommer til at gentage mig selv, men det lader til at der er et kritisk punkt som du ikke helt har fanget. Big bang modellen går IKKE ud fra et punkt. Jeg kan ikke sige det ret meget tydeligere. Jeg ved godt at visse (såkaldte pædagogiske) fremlæggelser kan give dette fejlagtige indtryk, men det er ikke tilfældet. Tænk på universet på følgende måde:
Universet har altid været uendeligt i alle retninger. Så "pludselig" begyndte alle områder at udvide sig (ligesom en rosin bolle dej kan udvide sig i alle retninger). Hvis du kigger på et vilkårligt lille område, det som engang bliver til hele vores synlige univers, så kan du regne alle de sjove ting ud for det lille område (inflation, reheating, bla bla...).
På denne måde ser du, at stråling fra et givet område stråler ud i områder fyldt med stof.
 
Det er fuldstændig rigtigt, at den stråling (CMB), som vi modtager i dag, kommer fra elektroner vi ikke har været i nærheden af (jævnfør BB modellen). Alligevel har den stofmasse vi består af i dag, befundet sig meget tæt på elektronerne (højst få mio. lysår) og så ville den elektromagnetisk stråling (CMB) for længst have nået vor stofmasse, lang tid før vor tid.
Altså, jeg er enig i, at det ikke er let at gennemskue! Så langt er vi enige. Og jeg var heller ikke selv overbevist om at det virkelig kunne passe. Men det er vitterligt ikke vanskeligt at regne ud. Jeg vi bestemt opfordre dig til at prøve at regne efter. Jeg kan også foreslå en god lærebog, som ikke forsøger at drukne læseren i matematik?! Alternativt, hvis du ikke gider gøre dig den umage at checke selv (altså at regne efter), så kan jeg ikke gøre andet end at opfordre dig til at tro på dem der rent faktisk har regnet efter?
 
Endvidere vil strålingen stråle ud i intetheden, med mindre at rummet ekspanderer med lysets hastighed, for lyset kan jo kun stråle i et rum (vakuum) der eksisterer
 
Altså, du laver den samme fejlslutning som jeg forklarede ovenfor. Prøv at læse sætningen der starter med "Universet har altid været...". Jeg tror at din misforståelse er grundet i dårligt formuleret skønlitterær fortolkning af big bang modellen.
Venligst, Steen

Hej lars kristensen,
Du laver 2 helt klassiske og normale fejl. Og svaret er beskrevet i stor detalje i enhver lærebog i astronomi, så hvorfor prøver du ikke at læse en? Svaret er lidt længere end 10 linier, så jeg gider ikke skrive detaljerne her.
I meget korte træk, den vigtigste fejl du laver er, at du tror at alting (stof og stråling) skulle være samlet i et lille punkt i det tidlige univers, og at der intet var udenfor. Det er der ingen observationer der indikerer. Det beskrev jeg rimeligt tydeligt ovenfor, så prøv lige at læse hvad jeg skrev!
Strålingen vi modtager idag kommer fra elektroner, som vi aldrig tidligere har været i kausal kontakt med (de har i den forstand altid være "længere væk" fra os. Hvis det ikke giver tilstrækkelig mening i dine øjne, så læs først lidt her http://en.wikipedia.org/wiki/Causal_contact)
Venligst, Steen

Hej Steen,
jeg taler ikke om at vor stofmasse og strålingen kommer fra samme lille punkt.
Big Bang modellen går ud fra et punkt der først og fremmest blev udsat for en "inflation" og som sidenhen overgik til stofmasse og stråling også kaldt den gennemsigtige periode, hvor rummet blev gennemsigtigt for stråling.
Jeg kender fint til alle BB modellens forklaringer og jeg kan fint følge og forstå dem, når jeg sætter mig ind i den fantasiverden, som BB modellen er en del af.
Men når jeg skal til at forstå BB modellen ud fra almen naturvidenskabelige og fysiske regler, så er det at filmen knækker.
Det er fuldstændig rigtigt, at den stråling (CMB), som vi modtager i dag, kommer fra elektroner vi ikke har været i nærheden af (jævnfør BB modellen). Alligevel har den stofmasse vi består af i dag, befundet sig meget tæt på elektronerne (højst få mio. lysår) og så ville den elektromagnetisk stråling (CMB) for længst have nået vor stofmasse, lang tid før vor tid.
Endvidere vil strålingen stråle ud i intetheden, med mindre at rummet ekspanderer med lysets hastighed, for lyset kan jo kun stråle i et rum (vakuum) der eksisterer og du vil vel ikke påstå, at der er vakuum uden for universet - vel? For vakuet hører til universet og ikke til det der er uden for BB modellens universe.
At T. Anker Carlsen skriver:
Den elektromagnetiske stråling er jo ikke immun overfor tyngdekraften.
- der er ingen rette linjer, som lyset kan følge og "forlade universet".
det er jo det rene nonsens. Selvfølgelig eksisterer der rette linjer i rummet, men at elektromagnetisk kan afbøjes af et tyngdefelt er jo ikke et brugbart argument, for at strålingen ikke stråler ud og væk fra et ekspansionsudgangspunkt. Da en ekspansion sker i kugleform, vil ekspansionen have et udgangspunkt, men som vi i dag tilsyneladende ikke kan definere på grund af, at vi befinder os et eller andet sted inde i ekspansionens kugleformige fænomen. Sjovt nok, vil vi se objekter der befinder sig radialt på hver deres side af ekspansionens kugleformige bevægelsesretning. Disse objekter vil have forskellige ekspansionshastigheder, når de befinder sig i samme afstand fra os, da det ene vil befinde sig tættere på størstedelen af stofmassen i universet end det andet objekt. Det gør at de ikke kan have samme rødforskydning. Da vi ikke kan observere denne forskel i rødforskydningen for objekter der befinder sig i samme afstand fra os, er det et bevis for, at universet ikke er et ekspanderende univers.
Den elektromagnetiske stråling farer forøvrigt ikke rundt om universets udkant som stråling i en sæbeboblehinde, for gjorde strålingen det, ville det være muligt at konstatere dette fænomen og da vi ikke gør det, opfører strålingen i rummet sig ikke på den måde.
Derimod skal rummet ekspandere med 300.000 km/s for at den elektromagnetiske strålingen ikke skal stråle ud i noget, som ikke hører til det BB modellen opfatter som universet.
--------------------
Hvorfor bliver I ved med at tilbyde Nobelprisen til mig, for det er ikke jer der afgør, hvem der får den.
Skulle det ske, at jeg - jeg - skulle få Nobelprisen i fysik, så vil jeg være den der bliver allermest overrasket, da jeg aldeles ikke forventer at få den tildelt og det er ej heller en pris jeg higer efter, da jeg ikke har brug for den prestige prisen giver. Jeg har ikke et professorat eller forskningsprojekt jeg skal finde penge til, for at kunne holde projektet eller mit job kørende. Jeg har det fint med den tilværelde jeg lever i og med.
At jeg så uforvarent skulle få en pris, fordi jeg har en interesse i astronomi og andre naturvidenskabelige emner, det vil da være herligt, men jeg ryger ikke og har altid gået ind for "no smoking" og sådan noget skal man jo have på til prisoverrækkelsen. Jeg kan jo ikke komme i joggingbukser eller arbejdsbukser og T-shirt - vel.
Så vær dog venlig at lade være med at tildele mig Nobelprisen i fysik - I kan jo end ikke en gang nominere mig til en sådan.
Hvorfor dog så latterligør jer selv med al den snak om Nobelpriser.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Lagkagediagram af universets hovedbestanddele, sådan som vi opfatter dem i dag
http://media.skyandtelescope.com/images/CDM+pie+chart+200.jpg

Nej, BB-modellen siger ikke, at alt kom ud af et lille hul!
Det modellen siger er, at det som du kan se, engang var meget tættere på hinanden. Det kan du kalde det synlige univers. Hvis du taler med en anden observertør (som sidder et andet sted) så er hans synlige univers lidt forskubbet i forhold til dig, og dermed ville han sige at alt kom fra et lidt andet sted.
Det mentale billede, som stemmer bedst overens med observationer er, universet var stort (måske uendeligt stort) til ethvert tidligt tidspunkt. Det synlige univers vil, for enhver observatør, være endeligt.
Tænk på det som en stor klump dej der ligger og hæver (det er det uendelige univers). Hvis du betragter en lille klump inde i dejen, så var denne klump tidligt ganske lille (måske 1 cm^3, men det bliver til dit synlige univers engang), men efter langt tid er den blevet kæmpestor (måske 10 cm^3, som svarer til hele dit synlige univers idag).
Håber det hjælper lidt?
Venligst, Steen
 

Så er vi tilbage i rosinbolledejen.
[...] bevæger sig med. Når rummet ekspanderer med en lavere hastighed en den elektromagnetiske strålingens bevægelseshastighed, så vil den elektromagnetiske stråling med tiden stråle ud i noget der slet ikke eksisterer, for hvad er der uden for det universelle rum der ekspanderer? Der er jo kun det der slet ikke eksisterer.
Rummet er nødsaget til at ekspandere med lysets hastighed (300.000 km/s) og med en konstant hastighed som følger med lysets, for ellers er ekspansionen tåbelig og idiotisk. [...]
Lars Kristensen

Hej lars kristensen,
Du laver 2 helt klassiske og normale fejl. Og svaret er beskrevet i stor detalje i enhver lærebog i astronomi, så hvorfor prøver du ikke at læse en? Svaret er lidt længere end 10 linier, så jeg gider ikke skrive detaljerne her.
I meget korte træk, den vigtigste fejl du laver er, at du tror at alting (stof og stråling) skulle være samlet i et lille punkt i det tidlige univers, og at der intet var udenfor. Det er der ingen observationer der indikerer. Det beskrev jeg rimeligt tydeligt ovenfor, så prøv lige at læse hvad jeg skrev!
Strålingen vi modtager idag kommer fra elektroner, som vi aldrig tidligere har været i kausal kontakt med (de har i den forstand altid være "længere væk" fra os. Hvis det ikke giver tilstrækkelig mening i dine øjne, så læs først lidt her http://en.wikipedia.org/wiki/Causal_contact)
Venligst, Steen
 
 

Den elektromagnetiske stråling er jo ikke immun overfor tyngdekraften.- der er ingen rette linjer, som lyset kan følge og "forlade universet".
PS: Hold nu op med at kalde Standardmodellen nonsens, tåbelig og idiotisk!Det er ikke en sammensværgelse, kun den (foreløbigt) bedste forklaring på flest mulige observationer. Metoden er grundlæggende sund, og alternative forklaringsmodeller BLIVER taget alvorligt. Det er sådan modellen udvikler sig.
Hvis du kommer med en plausibel forklaring på tyngdekraftens natur, som kan forudsige begivenheder bedre end eksisterende teorier, og ikke kan afvises ved fokuserede eksperimenter/observationer, så er det den nye sandhed og Nobelprisen din!

Hvis alt kom ud af samme lille "hul", og derefter spredtes NÆSTEN uniformt i alle retninger, hvordan kan der så IKKE være et centrum (der hvor BB fandt sted) - og en kugle-overflade hvor ALT nu befinder sig (~13½ mia lysår fra centrum) ?
- Var (er!) BB en kontinuérlig process - mere og mere stof ?
- Eller er det vores "koncept" med 3 rumlige dimensioner der er gal ?
Det kunne jeg svært godt tænke mig at

Nej, BB-modellen siger ikke, at alt kom ud af et lille hul!
Det modellen siger er, at det som du kan se, engang var meget tættere på hinanden. Det kan du kalde det synlige univers. Hvis du taler med en anden observertør (som sidder et andet sted) så er hans synlige univers lidt forskubbet i forhold til dig, og dermed ville han sige at alt kom fra et lidt andet sted.
Det mentale billede, som stemmer bedst overens med observationer er, universet var stort (måske uendeligt stort) til ethvert tidligt tidspunkt. Det synlige univers vil, for enhver observatør, være endeligt.
Tænk på det som en stor klump dej der ligger og hæver (det er det uendelige univers). Hvis du betragter en lille klump inde i dejen, så var denne klump tidligt ganske lille (måske 1 cm^3, men det bliver til dit synlige univers engang), men efter langt tid er den blevet kæmpestor (måske 10 cm^3, som svarer til hele dit synlige univers idag).
Håber det hjælper lidt?
Venligst, Steen
 

Så er vi tilbage i rosinbolledejen.
300.000 år efter Big Bang blev det universelle rum gennemsigtigt for den elektromagnetiske stråling og den har lige siden strålede gennem det universelle rum som det vi i dag kender som CMB.
Dengang ekspanderede det universelle rum med en langt større hastighed end det gør i dag, men hastigheden i ekspansionen blev mindre og mindre, på grund af stofmassernes tyngdepåvirkning. Men hvad med den elektromagnetiske stråling, som også dengang bevægede sig med 300.000 km/s, langt hurtigere end selve rummets ekspansionshastighed var dengang - efter inflationsperioden.
Den elektromagnetiske strålings hastighed på 300.000 km/s har aldrig været mindre, selv ikke dengang og rummet ekspanderer med en lavere hastighed end den elektromagnetiske stråling bevæger sig med. Når rummet ekspanderer med en lavere hastighed en den elektromagnetiske strålingens bevægelseshastighed, så vil den elektromagnetiske stråling med tiden stråle ud i noget der slet ikke eksisterer, for hvad er der uden for det universelle rum der ekspanderer? Der er jo kun det der slet ikke eksisterer.
Rummet er nødsaget til at ekspandere med lysets hastighed (300.000 km/s) og med en konstant hastighed som følger med lysets, for ellers er ekspansionen tåbelig og idiotisk.
Big Bang er nonsens og det er fantastisk at hele denne klodes mest kloge hoveder i over 80 år har troet på noget sådan nonsens og at man fortsat gør det. Det er hverken til at græde eller le ad. Det eneste man kan gøre er at tvivle, selv på de kloge og lærdes ord og forståelse af den verden og univers vi alle lever og eksisterer i. Det er alt hvad jeg gør - tvivler på, at de lærte har forstået den universelle verden rigtig.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Tak for det Steen. Nu tror jeg sgu, omsider, jeg fatter det : )
Der er slet ikke tale om en "eksplosion" men, overordnet set, én klump som bare bliver større og større, tyndere og tyndere, koldere og koldere - betragtet lokalt. Men samlet set, er uændret bortset fra lidt klumpen sammen hist og her - nærmest et "Statisk Univers" - hvis synspunktet "zoomer ud" i samme takt. Wow!
 

Hvis alt kom ud af samme lille "hul", og derefter spredtes NÆSTEN uniformt i alle retninger, hvordan kan der så IKKE være et centrum (der hvor BB fandt sted) - og en kugle-overflade hvor ALT nu befinder sig (~13½ mia lysår fra centrum) ?
- Var (er!) BB en kontinuérlig process - mere og mere stof ?
- Eller er det vores "koncept" med 3 rumlige dimensioner der er gal ?
Det kunne jeg svært godt tænke mig at

Nej, BB-modellen siger ikke, at alt kom ud af et lille hul!
Det modellen siger er, at det som du kan se, engang var meget tættere på hinanden. Det kan du kalde det synlige univers. Hvis du taler med en anden observertør (som sidder et andet sted) så er hans synlige univers lidt forskubbet i forhold til dig, og dermed ville han sige at alt kom fra et lidt andet sted.
Det mentale billede, som stemmer bedst overens med observationer er, universet var stort (måske uendeligt stort) til ethvert tidligt tidspunkt. Det synlige univers vil, for enhver observatør, være endeligt.
Tænk på det som en stor klump dej der ligger og hæver (det er det uendelige univers). Hvis du betragter en lille klump inde i dejen, så var denne klump tidligt ganske lille (måske 1 cm^3, men det bliver til dit synlige univers engang), men efter langt tid er den blevet kæmpestor (måske 10 cm^3, som svarer til hele dit synlige univers idag).
Håber det hjælper lidt?
Venligst, Steen
 

Lars Kristensen skriver: Så det med at videnskabens folk ihærdigt søger efter fejl i modellen - er nonsens - de søger efter beviser, ikke fejl."En brilliant ung forsker står overfor et valg.1. Søg beviser for de i øjeblikket fremherskende teorier og bliv lektor, kendt af dine kolleger og nogle fagfæller her og der plus din svigermor, og få en slutindtægt på 520.000 kr./år + pension.2. Gør dit bedste for at få succes med at vælte de i øjeblikket fremherskende teorier og blive verdensberømt - kendt af alle og enhver indenfor og udenfor dit forskningsområde (har du hørt om en person ved navn Albert Einstein?) plus din svigermor og bliv rig hvis du har lyst.Hvad vælger forskeren?- selvfølgelig søger man også beviser.

Der er ikke ét men (biledligt talt) uendeligt mange centre for Big Bang.
Læs "Mike Thomsen befinder sig i centrum for universet" fra 1. august 2010 kl. 07:32

Hvis alt kom ud af samme lille "hul", og derefter spredtes NÆSTEN uniformt i alle retninger, hvordan kan der så IKKE være et centrum (der hvor BB fandt sted) - og en kugle-overflade hvor ALT nu befinder sig (~13½ mia lysår fra centrum) ?
- Var (er!) BB en kontinuérlig process - mere og mere stof ?
- Eller er det vores "koncept" med 3 rumlige dimensioner der er gal ?
Det kunne jeg svært godt tænke mig at

Jeg har ikke udtrykt det tydeligt nok.
Den samlede rødforskydning af bølgelængden, afstand fra bølgetop tilbølgetop, fra CMB (den længste mulige rejse for en lyskvant i vort nuværende univers) som efter 13,7 mia. års rejse er ca. 1,064 mm - mere er det ikke blevet til og indenfor vort eget univers vi vil aldrig kunne observere en større ændring i selve lyset. Denne forlængelse er et resultat af rummets udvidelse.
Matematiken som viser os, at dette giver den bedste tolkning af, bedste teori (i den videnskabelige betydning af ordet) om, bedste sammenhæng med, tusinder af observationer, er bundsolid (og - indrømmet - ret kompliceret).
Titusinder af forskere håber og har håbet på at påvise fejl i den = enorm anseelse blandt fagfolk (den vigtigste belønning), det følgende er bare pynten på kagen: Alle stillinger åbne fordi forskningsinstitutterne helt bogstaveligt vil kæmpe med næb og kløer for at ansætte forskeren (du får alle faciliteter til rådighed og alle de penge du nogensinde vil få brug for, vore sponsorer har allerede den helt store tegnebog fremme, lyt ikke til de andre for vort tilbud er det bedste), berømmelse, en sikker Nobelpris, osv. - men det er ikke lykkedes.
Et antal af dem har været overbeviste om, at successen var hjemme, for blot at blive skuffede, når det har vist sig, at de har begået en mikroskopisk fejlslutning, som var i strid med reproducerbare observationer.
Teori-komplekset bliver utvivlsomt korrigeret hen ad vejen, men især tidsforsinkelsen i faserne for supernova Ia fortæller os, at det ikke bliver i retning af, at den elektromagnetiske strålings indre egenskaber.

Hej John,
nu vil du pludselig til at snakke om CMB, men ok, så lad os det.
CMB er en elektromagnetisk stråling der har været 13,5 mia. år under vejs og har dermed tilbagelagt en afstand på 13,5 mia. lysår.
CMB er udtrålet fra et punkt (ikke centrum) hvorfra vi må formode at selv vor egen stofmasse også er udgået fra.
Hvorledes kan en stråling der bevæger sig med lysets hastighed komme halsende bagefter en stofmasse, der bevæger sig med hastigheder langt under lysets hastighed?
En anden interessant ting ved CMB, det er, at da CMB er elektromagnetisk stråling der har en hastighed på 300.000 km/s, så må rummet mindst ekspandere med samme hastighed, da strålingen ellers vil komme til at stråle ud i noget der slet ikke eksisterer.
Nu står vi pludselig med to vidt forskellige ekspansionshastigheder, nemlig ekspansionshastigheden rummet må have på, for at elektromagnetisk stråling ikke skal stråle ud i noget der slet ikke eksisterer og så den berømte Hubblekonstant, som jo er langt mindre end 300,000 km/s og som endvidere er en kontinuerlig stigende og/eller faldende hastighed og som stofmassen tilsyneladende bevæger sig med.
Nu er det interessante, at stofmassens tilbagelagte afstand langt fra er 13.5 mia. lysår på samme antal år, så hvorledes skal stofmassen kunne få tilbagelagt 13,5 mia. lysår på 13,5 mia. år?
Nej John,
Big Bang teorien og det ekspanderende universelle rum er en fejltolkning af rødforskydningen og så længe man fastholder den fejltolkning, forbliver alt man forsøger at beregne indpasset samme fejl og derfor vil man aldrig komme til at erkende sin fejltolkning.
Titusinder af forskere håber og har håbet på at påvise fejl i den.
Der er jo ingen videnskabenmand der vil modbevise det de tror på, det vil være kættersk at søge efter fejl i den teorimodel man mener er rigtig.
Den videnskabsmand der forsøger at bevise at BB modellen er forkert, vil altid blive opfattet som en forræder og ikke som en der vitterlig vil videnskaben det gode.
En rigtig god videnskabsmand vil derimod forsøge at finde beviser for BB modellens rigtighed, ved at finde de fænomener BB modellens teoretikere forudsiger at modellen skal frembringe. En sådan søgen efter beviser for modellens forudsigelser, har da intet med at påvise fejl ved modellen - det er det diamentralt modsatte.
Så det med at videnskabens folk ihærdigt søger efter fejl i modellen - er nonsens - de søger efter beviser, ikke fejl.
Med venlig hilsen
Laqrs Kristensen

http://www.science27.com/forum/AandB.jpg

 
En konsekvens af foreningen mellem universet ekspansion (strækning af rum) og rummets krumning, (som også skal forstås dom en strækning af rummet) ind mod et tyngdefelt, - viser at den kosmologiske (og gravitionel) rødforskydning er totalt misforstået.
Desværre har jeg indtil videre kun skrevet den lidt bedre forklaring på engelsk.
 
 
 
Let me try to make it more simple and clear. Let's say; Observer "A" live in a space time ticking double so fast as for observer "B"In on second Observer "A" counts 5 Hz in a photon.Observer "B" counts 10 Hz per second in another photon..If Observer "A" also could see the photon in Observer "B's" space-time, he would counts the frequency duration to 2 seconds, but the photons frequency in his own space-time would only last 1 second. Hence Observer A would conclude both photons had the same energy. Observer "B" would also agree that also the photon in Observer "A" space-time had the same energy than the one in Observer "B's" space-time", although the duration of the photon in observer "A's" space-time only would appear to last ½ second. Based on Planck's constant we would hence easy conclude that both photons always had the same energy (per second), - even though the frequencies (and time) are different.This mean if time is double so fast, by observer "A", - a photon here, (by observer "B") with the double numbers of frequencies, (and double "stretch" of time) will have the same energy as a photon with the half number of frequencies in Observer "A's" reality.Therefore time (space-time) is decisive for that photons with difference frequencies are absorbed in different space-time.. Now imaging that both observer measure 1 meter between each wavelength. But when Observer "B" would use his meter stick to measure the wavelength of the photon in Observer "A's" space-time, he would only measure the half distance (2.5 meter, not 5 meter) - (if we assume the Universe was only half the size in Observer "A's" space-time). Now imaging that this photon (from Observer "A's" space-time) would move in the universe 1 billion years, until we (Observer "B") would measure it - In that billion years the Universe have expanded to the double size, and so have the photons wavelength, now is the distance between of the total wavelength suddenly 5 meter. But time is no longer the same as when the photons energy was measured by Observer "A" , - In the billion year the journey have taken, time has also "stretched" to the double "size", - and this mean the photon measured in the "new time", (by Observer "B") "suddenly" only have the half energy.THIS is how to understand cosmological redshift.

• Photons do NEVER lose energy.
• Photons do NEVER gain energy.

Time and distance are changing proportional with anything else. THIS was the secret of cosmological redshift.Photon absorptions specter are "time stamps" send from different space-time. Photons do not "carry time", - they are measured in time, or absorbed in time.THIS is a consequence of uniting stretched space (the curvature of space) (GR) with the expanding nature of the expanding Universe.

Den samlede rødforskydning, dvs. ændring af af bølgelængden ...

Jeg har ikke udtrykt det tydeligt nok.
Den samlede rødforskydning af bølgelængden, afstand fra bølgetop tilbølgetop, fra CMB (den længste mulige rejse for en lyskvant i vort nuværende univers) som efter 13,7 mia. års rejse er ca. 1,064 mm - mere er det ikke blevet til og indenfor vort eget univers vi vil aldrig kunne observere en større ændring i selve lyset. Denne forlængelse er et resultat af rummets udvidelse.
 
Matematiken som viser os, at dette giver den bedste tolkning af, bedste teori (i den videnskabelige betydning af ordet) om, bedste sammenhæng med, tusinder af observationer, er bundsolid (og - indrømmet - ret kompliceret).
Titusinder af forskere håber og har håbet på at påvise fejl i den = enorm anseelse blandt fagfolk (den vigtigste belønning), det følgende er bare pynten på kagen: Alle stillinger åbne fordi forskningsinstitutterne helt bogstaveligt vil kæmpe med næb og kløer for at ansætte forskeren (du får alle faciliteter til rådighed og alle de penge du nogensinde vil få brug for, vore sponsorer har allerede den helt store tegnebog fremme, lyt ikke til de andre for vort tilbud er det bedste), berømmelse, en sikker Nobelpris, osv. - men det er ikke lykkedes.
Et antal af dem har været overbeviste om, at successen var hjemme, for blot at blive skuffede, når det har vist sig, at de har begået en mikroskopisk fejlslutning, som var i strid med reproducerbare observationer.
Teori-komplekset bliver utvivlsomt korrigeret hen ad vejen, men især tidsforsinkelsen i faserne for supernova Ia fortæller os, at det ikke bliver i retning af, at den elektromagnetiske strålings indre egenskaber.

 
 
Den er god nok rummet ekspanderer, men proportional med meterstokken, derfor kan rummets ekspansion ikke være årsag til rødforskydningen.
Rødforskydningen er i stedet et udtryk for at tiden i det tidligere univers gik hurtigere. – Eller om du vil den går langsommere og langsommere.
Når tiden "strækkes" proportionalt med at "rummet" strækkes" - så vil fotonernes energi i den nye "længere" tid ikke have tilstrækkelig hastighed per tid, og derfor sker der i stedet at tidens forlængelse i takt med universets udvidelse er årsag til at der i den til stadighed længere tid har  behov for fotoner med højere frekvens. Vi har altså byttet rundt på det.
Tidsændringen = en blåsforskydning af spektret.
Det løser også det mysterium at fotoner gennem deres rejser IKKE mister hverken frekvens eller energi, men blot er et vidnesbyrd om at fordi tiden før var anderledes, og derfor var der også "behov" for fotoner af an anden svingning per tid.
Dette er rødforskydningen vidne om,  - altså rødforskydninger er en illusion – der sker en blåforskydning fordi tiden ændres.

Lars K: "Når der sker en tidsforlængelse af faserne i SNIa's forløb, er det på grund af rødforskydningen"Nej! rødforskydning af lys er et andet udtryk for, at bølgelængden forøges. Det drejer sin om en forøgelse på nogle miliontedele af en meter ; 1 nm = 0,000000001 m. En rødforskydning på fx 1.000 nm kan  i sig selv kun forklare en tidsforlængelse på 0,000000000000003336 sekund.Hvis rummet derimod udvider sig, vil afstanden mellem en lyskvant fra starten af SN-fase A til en lyskvant fra starten af SN-fase B blive forøget med den udvidelse, som sker mens lyskvanterne er på vej fra udsendelse til observatør. Den længere strækning, lyskvant B skal rejse, tager tid. Tidsforsinkelsen kan ikke forklares ved egenskaber ved lyset selv, eftersom rødforskydningen kun forsinker med nogle miliontedele sekunder.
En SNIa som forløber over 22 døgn i kosmologisk meget kort afstand (z ca. = 0), vil ved z=1 observeres at forløbe over 44 døgn, ved z=1,5 observeres forløbet til 55 døgn. Hver enkelt fase er forlænget med samme faktor, nemlig (z+1) = 2 hhv. 2,5.

Hej John,
jeg har forsøgt at lave beregning på de tal du har skrevet, selv om jeg ikke er den bedste matematikberegner.
For et lyssekund i et lys der er rødforskudt med 1.000 nm, vil det blive til 1,0008 sekunder ekstra, så lyssekundet er blevet til 2,0008 mere når det når til os.
For godt nok giver rødforskydningen blot 0,000000000000003336 sekund længere tidsforløb for de 1.000 nm forskydning i en lysstråle, men der går jo umådelige mængder nm på de 300.000 km lyset bevæger sig i sekundet.
Ud fra den beregning du lægger op til, vil det efter min regneevne give -som sagt - 1,0008 sekund ekstra til et lyssekundet.
Så ud fra det du viser af tal, så vil rødforskydningen fint kunne foranledige en tidsforskydning som den vi observerer i SN faseforløbets tidsforlængelse. Vi skal også huske på, at en lyskvant der observeres i starten af fase A og den lyskvant der observeres i starten af fase B, begge er en sekvens af lyset, der består af x antal frekvenser/bølger. Mellem disse to lyskvanter vil der være lige så mange lysfrekvenser/-bølger i det oprindelige lys som i det rødforskudte lys, hvorfor tidsforlængelsen reelt burde være den samme for både de samlede lysfrekvenser/-bølger og de to lyskvanter fra SN fase A og B.
Derfor kan jeg stadigvæk ikke se, at der er noget forkert i at påstå, at rødforskydningen er årsag til tidsforlængelsen. Nu kan vi så gå tilbage til diskussionen om, hvad der forårsager rødforskydningen og den er der endnu ingen dokumentation for sker ved et ekspanderende universelt rum.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Jeg kan med sikkerhed sige at den gamle tese er styrtet i grus, den er ganske enkelt stik i modstrid med hvad der er målt.
Vi er ikke helt færdige, - der måles også i et andet måle eksperiment, - så vi må vente på at se hvordan billedet ser ud.
Så langt mener jeg at jeg med meget god samvittighed kan sige at der er langt mere støtte til at Tyngdekraftens natur skal forstås som et Rum-vakuum.
Deraf følger mange konsekvenser.
Den mest centrale er at i og med at stof vikler/forbruger/sammentrækker rummet så strækkes rummet ind mod stof, og dermed helt den samme egenskab som den egenskab ved rummet der gør det muligt for Universet som helhed også at strækkes.
Tyngdekraften skal ses som en helhed. Påvirkning at rummet sker både udadtil og indadtil. I den ydre retning mestre vi forståelsen, men påvirkningen at rummet indadtil fortsætter imod et punkt uden afstand. 
Helheden består i at uden at et centralt punkt i rummet omsluttes af masse, så kan den helhedsmæssige påvirkning/ vakuumering af rummet slet ikke opstå.
Vi derimod har vænnet os til en helt omvendt og ret overfladisk betragtning af den indre påvirkning, hvor tyngdekraften indadrettede natur/helhed/påvirkning af rummet, slet ikke er forstået. Det kan og vil blive bevist ved TA målinger.
Men alt dette er noget overvældende, det er ikke det enkelt argument der er ”slagkraftig” men derimod at man har forstået hele teorien.
I udgangspunktet er påstanden kun at stof forbruger rum, deraf følger der automatisk: for det første at rummet central i en kompakt eller udstrakt masse er mest udsat for påvirkning og derfor skaber den stærkeste påvirkning af rummet central, og ikke som hidtil antaget på et objekts overflade (fx Jordens overflade)
Dette leder selvfølgelig opmærksomheden i retning af om mørkt stof så i virkeligheden blot er tyngdekraften egen centrale natur, og  om så ikke mørkt stof er overflødigt.
Lige så lidt kan det undgås at forbrug af rum leder i retning af at vi ved dette må kunne lade sig gøre i og med at Rummets iboende mulighed for at kunne strækkes jo ikke er noget nyt.  Derfor er en forening med rummets ekspansion en naturlig åbenbar konsekvens.
Men denne kædereaktion af konsekvenser vil ingen ende tage, fordi dersom ”rummets krumning” er den samme egenskab ansvarlig for rummets ekspansion, ja så kan tyngdekraften ikke være i opposition (modvirke) rummets udvidelse, i og med at det er den samme egenskab der er ansvarlig for begge. Så deraf følger at rummet OVERALT MÅ udvides. Tyngdekraften kan ikke modvirke at det sker.
Dette leder så til den logiske konsekvens at baseret på observation, nemlig at afstande ikke kan måles at udvide sig proportionalt med uinverset, ja så må også meter stokken udvides proportionalt.
På samme måde er det en dominoeffekt at matematikken i GR også MÅ smeltes sammen med rummets udvidelse, hvorved tiden MÅ ændre sig når rummet ændre sig. Den næste brik der ramler er så at rødforskydning alene skyldes tidens ændring.
Så blot et lille skub, og en ustoppelig kædereaktion går i gang.
Gør dig selv den tjeneste spørg dig selv mindst 100 gange og helt seriøst: Hvad er rummets krumning egentlig?
Hvordan krummer rummet? – til hvilken retning krummer det? – Hvorfor krummer det ?
Se om du ikke på et eller andet tidspunkt kommer til: det krummer slet  ikke, det strækkes fordi masse trækker i det.
Spørg nu dig selv seriøst mindst 100 gange : Hvad er massetiltrækning egentlig.
Hvad sker der mellem din krop og Jorden ?
Er folk I Australien på Jorden fordi rummet krummer ? – Nej vel ?
Massetiltrækning sker ikke fordi rummet krummer. Altså enten er GR utilstrækkelig og ellers er den utilstrækkelig forstået ikke sandt ?
Se om ikke du kommer til at : massetiltrækning er blot vuukumeret rum mellem to objekter.
Og sådan forsætter denne kædereaktion uden at du slev behøver at gøre andet end at spørge, - hvordan ville universet se ud dersom stof forbruger rum. – Alt andet følger helt automatisk.
Så store mysterier som
-      tyngdekraftens inderste natur
-      hvad er massetiltrækning
-      mørkt stof
-      mørkt energi
-      det faktum at foton energi / frekvens ikke kan forsvinde
Forsvinder af sig selv uden at du behøver at gøre andet end at tænke denne tanke: Er rummets krumning = i virkeligheden at rummet strækkes (fordi masse bruger rum).
Andet behøver du egentlig ikke gøre, - derefter løser kabalen sig selv.
 

Bjarne, hvordan gik det med dine tyngdemålinger i Domus Vista(?)
Fortæl os om resultaterne.

Det skulle i sidste afsnot stå:
Hvis for eksempel universet har firdobbelt sin størrelse , ja så er faktoren for tiden OG for det rødforskudte lys 2*2*2 = 16 og ikke bare 4.

MYSTERIET MØRKT STOF, er i virkeligheden blot tyngdekraftens naturlige centrale natur. 
Kort sagt Mørkt Stof opstår som ide bygget på misforståelsen af at tyngdeaccelerationen (TA) centrale natur.
TA ”skulle” antageligt gradvist aftage i retningen mod et objekts centrum. Dette er en ide der bygger på vores forståelse kræver det sådan, men tyngdekraftens natur er helt anderledes bygget op.
TA er snarere konstant den samme inden i en  homogen masse, -  eller måske endda accelererende.  
Dette følger som en naturlig konsekvens af at rummets krumning i virkeligheden betyder rummets strækkes ind mod et objekt.  
Tænk et øjeblik over hvor abstrakt begrebet ”rummets krumning i virkeligheden er”  - Rummet bøjer / krummer ikke. Dersom det skulle være sandt til hvilken retning skulle det i givet fald ske ?  - Højre venstre, op ned ?   Udtrykket er (mildlest talt)  både klodset og begrænser vores abstrakte forståelses rækkevidde.  
Et langt bedre udtryk er at rummet strækkes. – Og dermed kan man straks forene tyngdekraftens dybeste mærkelig natur med rummets ekspansion, i og med at også i den forbindelse ved vi jo at rummet ”strækkes”
Strækningen af rummet skyldes at stof forbruger/sammentrækker rummet, derfor påvirker det rummets ”densitet” helt som det sker når rummet hver dag ekspanderer / strækkes
Se en lille YouTybe vide her ( 3minutter) > http://www.youtube.com/watch?v=2J4wz7AGHnA
Dette medfører en lang række konsekvenser som leder i mange forskellige retninger.
MYSTERIET MØRK ENERGI
En af de store konsekvenser er at når rummets ekspansion og GR (den generelle relativitets teori)  i virkeligheden er styret af den samme rum – egenskab,  og således forenet - så MÅ rummet her hvor vi er også ekspanderer dag efter dag.
Men dette er jo ikke hvad vi måler, fx mellem Jorden og Månen. Denne afstand påvirkes jo ikke. Men i og med at der er INTET der kan forhindre at rummet her også MÅ udvides i takt med universet udvidelse, hvorfor er afstande til fx Månen tilsyneladende ikke påvirket at rummets ekspansion ?
Svaret er at ALT udvider sig OGSÅ meterstokken. – (hvorfor skulle det indre rum i stof være undtaget?)
Det vil med andre ord sige at Universet altid er lige stort relativt set i forhold til alt andet.
Men hvor kommer så ideen fra at Universet udvides ?
Den kommer selvfølgelig fra rødforskyningen , vi ser jo at der er færre frekvenser per sekund i de lys-spektre vi modtager langvejs fra, - hvilket i sig selv er et mysterium fordi det må betyde at fotoner mister energi, hvilket de jo i henhold til energi lovene ikke skulle kunne.
Sagen er den at når man forener GR (strækning af rummet mod et objekt) med universets ekspansion (strækning) – så forener man også rummets ekspansion med den matematik der hører til GR.
Dvs. at ligesom tiden går langsommere her på Jorden, hvor rummet er ”udstrakt” mere end længere fra Jorden, på samme måde påvirkes tiden når Universet dag for dag strækkes.
Dvs. at da Universet var halvt så stort, (lad os sige for 1 mia. år siden)  ja da gik tiden dobbelt så hurtigt, ganske enkelt for rummets ”densitet” dengang var anderledes.
Det er netop dette vidnesbyrd som det rødforskudte lys bringer med sig, vi ser mao.. at et sekund for 1 mia. år siden var kun relativt et halvt sekunds varighed sammenlignet med i dag.  
DERFOR for vi flere frekvenser per sekund i dag end dengang, og dermed er der ikke et mysterium at energi forsvinder, men kun at tiden ikek er stabil.
Det er heller ikke et mysterium at det vil se ud som om at Universet ekspansion accelerer, i og med at hver gang det fordobles ja så vil tiden gå dobbelt så langsomt
Hvis for eksempel universet har firdobbelt sin størrelse 4 gange, ja så er tids faktoren for tiden OG for det rødforskudte lys 2*2*2 = 16 og ikke bare 4.
Hele denne lange historie er det muligt at BEVISE.
Forberedelser er i gang.
Læs mere på www.science27.com

Jeg har forstået det sådan at der grundlæggende er 2 familier af subatomare partikler.(begge muligvis bestående af samme ultimative byggesten, Strengen (udelelig og Plank på alle leder og kanter), men fremtrædende som to skarpt adskilte grupper)
De massebærende og de energibærende, kendetegnet ved:
De energibærende kan der være flere af på ét sted ~ deres energi lægges sammen.
De massebærende derimod, kan ikke ligge "oven i hinanden" ~ højst helt tæt.
Hvis det er korrekt, må "kernen" i et sort hul have en vis fysisk udstrækning, svarende til summen af alle de masse-quarker det har opslugt - som én kæmpe proton, med et samlet energiniveau svarende til summen af alle de "energer" som er røget i hullet.

Du har for så vidt ret, Louis - dette er et af de tilfælde, hvor der gælder, at 'dette er det resultat af beregningerne, som er mest sandsynligt, fordi det indeholder det færreste antal antagelser', men at vi ikke véd det med sikkerhed, fordi vi ikke kan observere det indre af et sort hul og få verificeret, at singulariteten virkelig er et punkt uden udstrækning, men hvis teorien og matematiken holder, er dette korrekt.

Et eler andet gik helt i funk, da jeg sendte mit forrige indlæg. Slutningne forsvandt, her er den:I forbindelse med undvigelse fra et sort hul tages forbehold for (den teoretisk mulige, men endnu ikke observerede) Hawking-stråling, som er resultatet af en spontan dannelse af et virtuelt partikel-antipartikel-par lige på grænsen af eventhorisonten. Den ene partikel er indenfor, den anden er udenfor eventhorisonten og kan følgelig undslippe, så det sorte hul (uendeligt) langsomt "fordamper"."Fordampningen" er så langsom (1 / massen^2), at kun bittesmå sorte huller kan været fordampet i de seneste 13,7 mia. år. Fordampningen af et sort hul med universets (formodede) masse kan med store forbehold beregnes at ville tage noget i retning af 10^68 år - hold ikke vejret, mens du venter :-D Henimod slutningen af denne "Hawking-fordampning" foregår processen imidlertid overmåde hurtigt, afsluttende med et voldsomt udbrud af alle mulige slags elementarpartikler, så rent spekulativt kunne man forestille sig vort univers som resultatet af det voldsomme udbrud i en sådan "fordampning"s sidste stadium - rent spekulativt.Navnet "sort hul" er ret godt dækkende, men ikke helt præcist, eftersom et hul = ingenting med noget udenom - men da singulariteten er uden udstrækning, passer det alligevel ± det løse.PS: Sorte hullers historie går forresten helt tilbage til engang i slutningen af 1700-tallet, hvor James Mitchell(? - navn fra min Alzheimer :-) på grundlag af Newtons teorier beregnede at en masse på 5-600 Solmasser ville være et sort hul.

Du skriver vedrørende min benyttelse af formel (1) til beregning af Universets Schwarzschild-radius: 
”Nej, det har du ikke "lov" til. Formel 1 er udledt under antagelse om, at der intet er udenom den radius du kigger på, og at det gravitationelle potentiale derfor er stejlt.”
Hvad mener du med formuleringen ”intet udenom den radius du kigger på”? 
Hej igen Louis,
Tja, svaret kan blive lidt for kompliceret for mig uden matematik (og for let at misfortolke eller misforstå). Jeg tillader mig derfor at ændre mit svar til det meget simplere: Nej, det har du ikke "lov" til.
:-)
Venligst, Steen
 

 John Ståhle skriver:
”Et sort hul består af en singularitet - et punkt med uendelig massetæthed (=vægtfylde=massefylde=specifik vægt) uden udstrækning eller rumfang, og som er en fysisk genstand (= en materiel forekomst)”. 
Singulariteter er ikke fysik! --Hvis definitionen af et såkaldt ”sort hul” i ovenstående citat er 100 % korrekt, hvilket accepteres af de fleste fysikere, ja, så eksisterer dét, man kalder ”sorte huller” ikke i den reelle fysiske verden!
Forklaringen på betegnelsen ’singularitet’ (fra lat: ’særling’) er, at de benyttede matematiske løsninger (bl.a. Schwarzschilds linjeelement) til Einsteins ligninger i den generelle relativitetsteori bryder sammen i et matematisk uendeligheds-problem!
Og, det viser, at bl.a. den generelle relativitetsteori ikke er brugbar ved uhyre små afstande og uhyre små tidsintervaller! Dette fordi den generelle relativitetsteori ikke er en kvante-teori. 
I det reelle fysiske Univers eksisterer der ikke ’punkter’ med uendelig massetæthed og uden fysisk udstrækning!
Enhver fysisk ’materiel forekomst’ har bl.a. en fysisk udstrækning! 
Begrebet ”et punkt uden udstrækning” hører hjemme i den rene abstrakte matematik! 
Hilsen fra
Louis Nielsen

Hej Steen,
Du skriver vedrørende min benyttelse af formel (1) til beregning af Universets Schwarzschild-radius: 
”Nej, det har du ikke "lov" til. Formel 1 er udledt under antagelse om, at der intet er udenom den radius du kigger på, og at det gravitationelle potentiale derfor er stejlt.” (Min fremhævning med fed type).
Hvad mener du med formuleringen ”intet udenom den radius du kigger på”? 
Uden for begivenheds-horisonten (bestemt ved Schwarzschild-radius) af ’kendte’ ”sorte huller” findes både stof og stråling. 
Hilsen fra
Louis
 

... et sort hul som, som bliver sortere og sortere indimod centrumIkke helt korrekt forstået - et sort hul er ikke analogt med glidende overgang, men digitalt, består af noget + intet.Et sort hul består af en singularitet - et punkt med uendelig massetæthed (=vægtfylde=massefylde=specifik vægt) uden udstrækning eller rumfang, og som er en fysisk genstand (= en materiel forekomst) (spøjs dims :) ).Singulariteten er omgivet af en eventhorisont, som ikke (læs: nærmest uendeligt sjældent = kun ved et rent tilfælddigt sammenfald) er en fysisk genstand (= ikke en materiel forekomst), men simpelthen en grænse for - den afstand, som kaldes Schwarzschild-radius - hvor gravitationspotentialet er så stort, at intet indenfor kan undvige, heller ikke elektromagnetisk stråling.Mellemrummet mellem singulariteten og eventhorisonten menes (beregnes til) at være tomt.I forbindelse med undvigelse fra et sort hul tages forbehold for (den teoretisk mulige) Hawking-stråling, som er resultatet af en spontan dannelse af et partikel-antipartikel-par lige på grænsen af eventhorisonten. Den ene partikel er indenfor, den anden udenfor eventhorisonten og kan følgelig undslippe, så det sorte hul (uendeligt) langsomt "fordamper".

Jeg har observeret, at der ofte forekommer sproglige forbistringer, når man benytter ord som har en betydning indenfor videnskab og en anden i daglig tale.For at undgå dette, gør jeg mit bedste - glemmer det af og til :(  - for at benytte udtryk som ikke forveksles med daglig tales mere "henkastede" betydninger.Tre af de vigtigste ord - overmåde ufuldstændig og kortfattet (en fuldstændig og præcis beskrivelse fylder adskillige A4-sider):Teori.Daglig tales 'teori' opfattes som 'jeg gætter på ...', 'jeg har en formodning om at ...'.I videnskabelig sprogbrug betyder '(videnskabelig) teori': 'en konsistent forklaringsmodel, som understøttes af et stort antal observationer, som kan gentages af andre. En teori kan falsificeres = observationer kan vise at den er forkert,  men dette er ikke sket'Forudsigelse.Daglig tales 'forudsigelse' opfattes som 'har kigget i mine tarotkort eller har brugt mit ouijaboard'.I videnskabelig sprogbrug betyder 'forudsigelse' at 'dette er en konsekvens af teorien'. Dvs. at hvis teorien er holdbar, skal vi nødvendigvis kunne observere ...At tro.Daglig tales 'tror' opfattes ca. som 'véd ikke, men gætter på'I videnskabelig sprogbrug betyder ordet 'tro' at dette er 'det resultat af beregningerne, som er mest sandsynligt, fordi det passer bedst med vore observationer og indeholder det færreste antal antagelser'.
Jeg har bedt videnskab.dk om at lægge en gennemgang af metodik for videnskabelig hypotese- og teoridannelse på sitet som permalink.

Og Steen Hansens ... egen indrømmelse at "man" faktisk ikke ved det ...:
Netop!
Det er de barske betingelser: at vi ikke véd - og erkender at vi ikke véd - der gives ingen nemme løsninger.
Som du så også véd, åbner dette selvfølgelig ikke for en Pandoras æske med at 'alle hypoteser og teorier er lige gode' - for at have værdi, skal de passe med de sikre observationer. En del mennesker har desværre problemer med at indse dette.
 
"matematik-fri" er et problem, eftersom kosmologi indebærer massiv matematik på ret højt niveau. Så vidt jeg erindrer er fx mere end 50% af "teksten" i "Advanced Astrophysics" og "Advanced Fluid Dynamics" formler.
 
Selv benytter jeg aldrig thumb-down (som jeg finder meningsløs, i modsætning til *-up, som sparer en masse 'jeg er enig med forrige taler') - jeg gætter på, at du har fået dem, fordi dit spørgsmål så ud til at have forbindelse med A. Husens geniale kommentarer. You can't win them all - you can't even break even :-)

...inspireret til at læse lødig fag- eller populær-videnskabelig literatur, som giver en dybere forklaring på teorien om Big Bang - og sige Aha!
Jamen det gør jeg skam også - alt det jeg kan komme i nærheden af (=matematik-fri).- der er bare nogle "hjørner" jeg ikke helt kan få til at passe. Bla. dette..
Og Steen Hansens svar skubbede da også min forståelse op på et nyt niveau, trods hans egen indrømmelse at "man" faktisk ikke ved det - så min elokvente udlægning:
Ekspansionen kan ikke sammenlignes med undvigelse (fra et sort hul som, som bliver sortere og sortere indimod centrum) - for der var ikke noget at undvige TIL - det var det HELE som "udvidede" sig. "Overfladen" blev ikke trukket tilbage mod "centrum" fordi disse distinktioner ikke eksisterede - alt var eet. Der eksisterede hverken position, retning, hastighed eller tid - før afkølingen/ekspansionen var nået til et vist niveau hvor der opstod "huller" (=afstand =stråling fra ét punkt til et andet =tid) - og "lidt efter" dette (første) "tidspunkt" var den samlede tæthed/temperatur så lav og hastigheden så høj, at de friskfrosne masse-partikler KUNNE undvige det fælles massecentrum, og bevæge sig ud i det rum som energi-strålingen havde "banet".
- er helt fremme på beatet - og bliver da også nu anerkendt med en tommel op : )

Hvis intet kan undslippe et sort hul, hverken stof eller stråling, hvordan forklarer Standardmodellen så, at Alle Sorte Hullers Moder - det helt unge univers, ikke forblev "sort" ?

Jeg ser, at Steen Hansen har givet en glimrende og tydelig forklaring på, hvorfor det tidligste univers var i stand til at udvide sig.Mit svar er ganske anderledes - jeg vil have dig til at selv at svare.Overvej følgende:Hvilken "afdeling", indenfor naturvidenskaberne opdagede, at sorte huller kan eksistere?Hvilken "afdeling", indenfor naturvidenskaberne arbejder med Big Bang-teorien?Er der grund til at tro, at netop disse fysikere skulle have "glemt" at stille sig selv det indlysende spørgsmål, hvorfor det tidligste univers umiddelbart efter Big Bang ikke kollapsede?Er der grund til at tro, at netop disse fysikere skulle have "glemt" at finde løsningen?Efter at have fundet svaret på de 4 spørgsmål, bliver du så formentlig inspireret til at læse lødig fag- eller populær-videnskabelig literatur, som giver en dybere forklaring på teorien om Big Bang - og sige Aha!

(1)  R(s) = (2*G*M)/c^2 
[...]
Spørgsmålet er om man (umiddelbart) har lov til at benytte formel (1)? Hvis svaret er ja, så kan Universet betegnes som et stort ”sort hul”. (Eller er det helt ”hul i hovedet”, som flere sikkert vil sige?). 
 
Hej Louis,
Nej, det har du ikke "lov" til. Formel 1 er udledt under antagelse om, at der intet er udenom den radius du kigger på, og at det gravitationelle potentiale derfor er stejlt. Det gør det vanskeligt (umuligt) for selv en foton at undslippe.
Som jeg forklarede tidligere idag (find the et eller andet sted ovenfor) så er universet så homogent tidligt, at formel 1 ikke kan bruges. Det er fordi der ikke er noget stejlt potentiale i et homogent medium.
Venligst, Steen
 

Spørgsmålet var: Hvorfor opførte det tidlige univers sig ikke som ét stort sort hul- og kollapsede til en singularitet i stedet for at ekspandere ?
Tja, vi kender ikke svaret. Universet ser ud til at have en stor udvidelse fra begyndelsen af, altså før big bang modellen har noget at sige til sagen. Mange tror at Inflation kan give en dynamik til universet, altså få det til at udvide sig hurtigt, men det er ikke bekræftet observationelt endnu. De fleste modeller for inflation omhandler et lille skalarfelt, som mere eller mindre naturligt vil hen i en mindste energi tilstand - det får universet til at udvide sig hurtigt i disse inflations modeller.
Lad mig lige slå fast, at med ordet "tror" ovenfor, så henviser jeg til, at den matematiske beskrivelse af inflation, som lettest bringer overensstemmelse med observationer, gerne må være pæn og simpel. Når man har lavet en model, som bekræfter alle observationer, og ovenikøbet er matematisk pæn, så har man lov til at "tro" på sin model.
 
Det var det jeg forsøgte at fortolke dit første svar "henimod"..- til karakteren 3 tomler ned - hvad det så skal nytte : (
Tja, nu har du også en op   :-)
Venligst, Steen
 

Spørgsmålet var: Hvorfor opførte det tidlige univers sig ikke som ét stort sort hul- og kollapsede til en singularitet i stedet for at ekspandere ?
Det var det jeg forsøgte at fortolke dit første svar "henimod"..- til karakteren 3 tomler ned - hvad det så skal nytte : (

Hermed svar til flere (bl.a. T Anker Carlsen) angående den mulige udvikling af Universet, også da det var uhyre koncentreret med hensyn til stof og stråling. 
Schwarzschild-Radius: -- Hvis et massesystem er koncentreret inden for den såkaldte Schwarzschild-Radius, der angiver radius af den såkaldte ’begivenheds-horisont’, så kaldes det koncentrerede massesystem et ”sort hul”, hvorfra lys og stof ikke (umiddelbart) kan undslippe.
Schwarzschild-Radius R(s) af et massesystem med en masse M beregnes af følgende formel: 
(1)  R(s) = (2*G*M)/c^2 
I formel (1) er G Newtons gravitationskonstant og c lysets hastighed. 
Universets Schwarzschild-Radius: -- Lad os benytte (1) på hele Universet (eller det observerbare Univers).
En ikke nøjagtig kendt størrelse er Universets totale masse M (eller massen af det observerbare Univers).
I undertegnedes kosmologiske model beregnes Universets masse M til følgende omtrentlige talværdi: 
(2)  M = 2*10^60 kg 
Med talværdien i (2) fås ca. for R(s): 
(3) R(s) = 3*10^33 meter 
Hvis man for Universets masse benytter M = 10^51 kg, svarende til den kritiske massetæthed af Universet på 10^(-27) kilogram pr. kubikmeter (som Steen angiver) og en ca. ”univers-radius” lig med 10^26 meter, så fås omtrentlig: 
(4)  R(s) = 1,5*10^24 meter
Talværdien i (4) er mindre end den observerede 'univers-radius'.
For M = 10^53 kg, som også angives i benyttet kosmologi, fås ca.: 
(5)  R(s) = 10^26 meter 
Værdien i (5) svarer til ’radius’ af det observerbare Univers. 
Er Universet et ”sort hul”?
Schwarzschild-Radierne givet i (3) og (5) viser, at det kendte Univers kan udvikle sig, og har udviklet sig, indenfor Universets Schwarzschild-Radius.
Spørgsmålet er om man (umiddelbart) har lov til at benytte formel (1)? Hvis svaret er ja, så kan Universet betegnes som et stort ”sort hul”. (Eller er det helt ”hul i hovedet”, som flere sikkert vil sige?). 
Hilsen fra
Louis Nielsen
 
 
 
 

Er dét nogenlunde forstået ?
 
Hej igen T Anker Carlsen,Jeg er ikke helt sikker paa at jeg forstaar problematikken.Det relevante spoergsmaal maa vaere: giver det problemer at universetvar meget taet i det tidlige univers, er der f.eks problemer for lysetmed at bevaege sig?Svaret hertil er, nej, for universet var tilstraekkeligt homogent tilat der ingen "event horizon" opstaar. En event horizon opstaar jofordi der er forskelle i tyngdepotentialet (e.g. vi er lettere naarvi sidder i et fly, end naar vi staar paa landjorden).Du har kun "lov" til at stille spoergsmaalet efter universet er ca 1sec gammelt (eller maaske 10^-30 sec, men vi har kun observationer derkan bekraefte udviklingen ned til omkring 1 sec), for big bang modellen (standard modellen) siger ikke noget om hvad der skete tidligere. Spoergsmaalom hvad der skete tidligere er ren filosofi, og eller ihvertfald ikke noget big bang modellen kan besvare.Venligst,Steen

Tak, Steen Hansen - Ja, det var præcis det jeg mente : )
Svaret:paa det tidspunkt var universet essentielt fuldstaendigt homogent.Der var derfor ikke forskel paa potentialet ved et punkt og et andet.Partikler ved et punkt kan derfor udsende fotoner, som sagtens kan flyve over til et andet punkt. Sorte huller er karakteriseret ved at der er stor forskel paa potentialet fra et rumligt punkt til et andet, og det er altsaa ikke tilfaeldet i det tidlige univers som er helt homogent.
Er ikke let... Ekspansionen kan ikke sammenlignes med undvigelse (fra et sort hul som, som bliver sortere og sortere indimod centrum) - for der var ikke noget at undvige TIL - det var det HELE som "udvidede" sig. Og "overfladen" blev ikke trukket tilbage mod "centrum" fordi disse distinktioner ikke gav mening - alt var eet. Der eksisterede hverken position, retning, hastighed eller tid - før afkølingen/ekspansionen var nået til et vist niveau hvor der opstod "huller" (=afstand =stråling fra ét punkt til et andet =tid) - og "lidt efter" dette (første) "tidspunkt" var den samlede tæthed/temperatur så lav og hastigheden så høj, at de friskfrosne masse-partikler KUNNE undvige det fælles massecentrum, og bevæge sig ud i det rum som energi-strålingen havde "banet".
Er dét nogenlunde forstået ?

1) videnskab.dk bringer en artikel med den rette kombination af ordene Univers, lys, gravitation, afstand, alder, rødforskydning, Big Bang.. 
2) Lars Kristensen formulerer et indlæg, der lægger ud med en bombastisk korreksning af den formastelige fysiker eller astronom - hvorefter han fortæller os, hvordan det i virkeligheden er - nemlig noget han selv har tænkt, som ikke er observeret og som ikke kan bevises fordi det kræver helt særlige (utopiske) forsøgsopstillinger eller iagttagelsesforhold. Men som ikke destomindre skal gøre det ud for et troværdigt korrektiv til den naturvidenskabelige erkendelse.
3) En debattør med forstand på enten fysik eller astronomi gendriver ved at vise, hvorledes elementerne i Lars' tankegang både er i modstrid med faktisk observerbare forhold, og forsynder sig mod basale krav til naturvidenskabelig teoridannelse. Det kan der komme længere eller kortere debatter ud af. Uanset henvisninger til observationer, verifikationer og falsificeringer gør det absolut intet indtryk på LK.
4) Lars Kristensen hævder så, at han jo slet ikke har bevist noget, det er bare nogle tanker han gør sig - og når han løber tør for varianter af sine idéer, går han over til at hævde, at naturvidenskab i virkeligheden bare også er religion (man hører "væ-vævæ-væ-væ" fra skolegården) og så kan det alt sammen jo lige så godt være, som han har tænkt.
5) Alfred Husen kommer på banen, men helst for at løbe den modsatte vej rundt i manegen med udtryk som "det er selvfølgeligt at ordet sort hul er lånt af den sorte tale, et sprog fysiker behersker til perfektion. Som du kan se foroven får man "tommel ned" for at stille et spørgsmål... ??! De kan sikkert ikke besvare mine tre spørgsmål." eller "...ja og du er lige den rette til at udtale dig om det med et forvrøvlet svar. Men du er da god til at tro hvadsomhelst ! Hvad er det forvrøvlede i hr. Carlsens spørgsmål ? Men selvfølgelig kan og vil du ikke svare på det.".
6) Debatten lider kvælningsdøden.
7) videnskab.dk bringer en artikel med den rette kombination af ordene Univers, lys, gravitation, afstand, alder, rødforskydning, Big Bang..
8) Lars Kristensen formulerer et indlæg, der...
Wilhelm

Hvis intet kan undslippe et sort hul, hverken stof eller stråling, hvordan forklarer Standardmodellen så, at Alle Sorte Hullers Moder - det helt unge univers, ikke forblev "sort" ?
Hej T Anker Carlsen,Jeg synes faktisk sporgsmaalet er ganske relevant. Og det fortjener daet reelt forsoeg paa et svar. Lad mig omformulere dit spoergsmaal, saaproblemet bliver tydeligere.Hvis Solens masse presses ind til omkring 1 kilometer, saa bliver dettil et sort hul, og dermed kan intet lys undslippe det.  Solengennemsnitlige taethed er da i runde tal rho_BH = 10^15 kg/cm^3. Groftset, er det fordi undvigelses hastigheden ved solens overflade (nuomkring 1 km) bliver lysets hastighed (idag er undvigelseshastighedenved solens overflade kun omkring 600 km/sec).Idag er den kritiske taethed af universet omkring 10^-33 kg/cm^3,saa dit argument ville vaere, at da universet var omkring en faktor10 i potens (15+33)/3 = 16 gange mindre, da ville taetheden af universetvaere omkring det samme som det der ville lave solen til et sort hul.Det ville svare til en temperatur omkring 2.7 * 10^16 Kelvin.Svaret er, at paa det tidspunkt var universet essentielt fuldstaendigthomogent. Der var derfor ikke forskel paa potentialet ved et punkt oget andet. Partikler ved et punkt kan derfor udsende fotoner, somsagtens kan flyve over til et andet punkt. Sorte huller erkarakteriseret ved at der er stor forskel paa potentialet fra etrumligt punkt til et andet, og det er altsaa ikke tilfaeldet i dettidlige univers som er helt homogent.Og du har helt ret, naturligvis skal Standardmodellen give overensstemmelseher, for ellers ville vi forkaste modellen oejeblikkeligt.Venligst,Steen