Asteroider er en spraglet flok
Nogle er mørke og kedelige, andre er skinnende og lyse. Observationer af 100 jordnære asteroider afslører, at de små himmellegemer er langt mere forskellige end hidtil antaget.

Hvem siger, en asteroide bare er en grå sten i rummet?
Analyser af datamateriale fra Nasas Spitzer Space Telescope viser i hvert fald noget andet. De små klumper er nemlig langt mere varierede i farver og former, end astronomerne hidtil har troet. Det oplyser ScienceDaily.
Opdagelsen bygger på data fra 100 jordnære asteroider indsamlet af Spitzer, der efterfølgende er blev analyseret af et forskerhold fra Northern Arizona University i USA.
Infrarødt lys som værktøj
Forskerholdet er dog kun lige begyndt. Målet er at undersøge i alt 700 asteroiders individuelle komposition, og de sidste 600 håber de at nå i løbet af et års tid.
Målingerne er fremkommet ved brug af infrarødt lys, som giver et mere præcist billede af asteroidernes størrelse og sammensætning end synligt lys. Derved håber forskerne at få en bedre forståelse for deres oprindelse.
»Disse sten fortæller os om de steder, de kommer fra,« udtaler David Trilling, adjunkt ved afdelingen for fysik og astronomi ved Northern Arizona University, til ScienceDaily.
Fakta
VIDSTE DU
Ordet asteroide stammer fra græsk (asteroeides) og betyder stjernebarn
David Trilling er hovedforfatter på en artikel om resultaterne netop publiceret i tidsskriftet Astronomical Journal.
»Det er som at studere småsten i en bæk for at lære om de bjerge, de stammer fra,« siger han.
Vi mangler viden om jordnære objekter
Omkring 7.000 ud af måske 100.000 jordnære objekter i universet er i dag kendte, og forskerne ved generelt meget lidt om deres karakteristika.
Det nye datamateriale viser blandt andet, at nogle af de mindre asteroider har en overraskende høj evne til at reflektere sollys som følge af en lys overflade. Da en asteroides overflade bliver mørkere med tiden, regner forskerne med, at disse objekter derfor er forholdsvis unge.
Det indikerer, at populationen af jordnære objekter bliver ved med at forandre sig.
Den store forskellighed blandt asteroiderne tyder også på, at de har forskellig oprindelse. Nogle stammer givetvis fra asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter, mens andre kommer fra fjernere liggende egne af solsystemet.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Mejserne er sent på den i år
18. maj 2013 kl. 10:22Det er ikke kun mennesker, der synes, at vinteren har været lang. Mejserne har det lige sådan.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45CLASSIC: Hvis man virkelig vil til bunds i sagerne, er der kun én ting, der virker – og det er at eksperimentere på sig selv. Det gjorde en amerikansk dyrlæge i 1968, da han ville undersøge lidelsen øremider. -
Urgammelt vand på Jorden åbner op for liv på Mars
17. maj 2013 kl. 12:59Vand i en dyb, canadisk mine kan være 2,6 milliarder år gammelt. Tilsvarende vand-lommer findes på Mars.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
12/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
12/05
-
13/05
-
14/05
Det læser andre lige nu
-
Derfor ser vi Paradise Hotel
24. februar 2009 kl. 04:00 -
Fører lortelugt til sikker sex?
18. januar 2013 kl. 14:04 -
DTU: Fiskeolie er ikke rådden
23. januar 2013 kl. 18:14
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
9. maj 2013 kl. 11:25 -
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25
Seneste kommentarer
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 17 minutter 25 sekunder siden
[Fremtidens lys: Lysdioder flytter ind overalt]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 22 minutter 16 sekunder siden
[Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Jordnære asteroider
Ved en tilfældighed vil to asteroider, hver omkring 10 til 15 meter store, flyve forbi Jorden med få timers mellemrum i morgen den 8. september. Selv om begge kommer inden for Månens bane, er der ingen fare for sammenstød med Jorden. Den, som kommer tættest på bliver 2010 RF12, som vil passere i en afstand af 77.000 km. Den anden, 2010 RX30, er væsentligt længere væk, nemlig 231,000 km. På grund af den lille størrelse vil de to forbipasserende gæster dog ikke lyse mere end 15. eller 16. størrelsesklasse, hvilket kræver et teleskop med et spejl på op i nærheden af 50 centimeter for at kunne ses.
Unge asteroider
”Da en asteroides overflade bliver mørkere med tiden, regner forskerne med, at disse objekter derfor er forholdsvis unge”.
”Unge” skal ikke tages bogstaveligt. Asteroiderne blev dannet samtidig med Solsystemets øvrige medlemmer for 4½ milliard år siden.
Den lyse overflade hos nogle asteroider skyldes vel snarere, at der er tale om brudstykker fra et sammenstød, som har fundet sted for nylig mellem to asteroider (i 100 millioner års skala), og at det lysere indre først derved er blevet eksponeret.
På det efterhånden berømte (berygtede) møde i den Internationale Astronomiske Union i 2006, hvor man enedes om for fremtiden at klassificere Pluto og objekter af lignende størrelse for dværgplaneter, blev man også enige om at objekter, som hverken er planeter eller dværgplaneter, klassificeres som smålegemer. Asteroider og kometer falder således indenfor denne kategori, men heldigvis benytter de fleste fortsat de gængse betegnelser.