Asteroider bliver også solbrændte
Det er ikke kun mennesker, som bliver solbrændte. Solen er også forklaringen på, hvorfor overfladen på asteroider bliver rødere med tiden.

Overfladen på asteroider ændrer farve og bliver rødere, og det har solen ansvaret for, mener en international gruppe af forskere. Ved at se på denne solbrændthed kan forskerne få en bedre indsigt i 'rum-stenenes' historie.
Solvinden
I modsætning til lyshudede mennesker, som bliver stegt af solens ultraviolette stråler, er det solvinden, som gør, at asteroiderne får deres røde farve.
Det har længe været kendt, at asteroider ændrer udseende over tid. Baggrunden er blandt andet, at observerede asteroider er meget rødere end de meteoritter, man har fundet her på jorden.
Meteoritter er nemlig små fragmenter af asteroider, som falder ned gennem jordens atmosfære og når jordens overflade.
Når en meteorit kommer ind i atmosfæren, kan dens overflade smelte og blive delvis forkullet på grund af den intense varme. Meteorittens indre forbliver - trods dette - upåvirket og kan studeres i laboratoriet.
Asteroidefamilier
Hvad der ligger bag processen med farveskiftet for asteroiderne ude i rummet, har forskerne indtil nu ikke kunnet blive enige om.
Observationer af forskellige asteroidefamilier gør nu, at en international forskergruppe mener, at de har svaret.
Forskerne har kikket på asteroiderne med to af teleskoperne i European Southern Observatory (ESO) i Chile, blandt andet 'New Technology Telescope' ved La Silla og 'Very Large Telescope' i Paranal, foruden teleskoper i Spanien og på Hawaii.
En asteroidefamilie er en gruppe asteroider, som bevæger sig i lignende baner omkring solen. Astronomerne har en ide om, at medlemmerne af en bestemt familie er fragmenter af en større asteroide, som på et eller andet tidspunkt er blevet ødelagt af en kollision.
Friske overflader
To asteroider, som kolliderer vil danne en familie af fragmenter med friske overflader. Astronomerne bag den nye undersøgelse konkluderer, at disse overflader hurtigt forandres. 'Hurtigt' vil i denne sammenhæng sige i løbet af mindre end én million år.

Sammenlignet med solsystemets alder på omkring 4,5 milliarder år er dette faktisk kort tid.
»De ladede og hurtige partikler i solvinden beskadiger asteroidernes overflader i et overraskende tempo,« siger Pierre Vernazza fra den europæiske rumfartsorganisation ESA i en pressemeddelelse fra ESO.
Danner skorpe
Til forskel fra menneskers hud som skades og ældes på grund af gentagen, overdreven solbadning, er det de første 'øjeblikke' i solvinden - de første millioner år - som forårsager det meste af asteroidernes farveændring.
Solvinden er en strøm af ladede partikler, som bliver slynget ud fra solen. Den består hovedsagligt af energirige elektroner og protoner, som undslipper stjernens gravitation på grund af den høje temperatur i atmosfæren omkring solen og den høje kinetiske energi hos hver partikel.
Overfladen på asteroiderne påvirkes af disse partikler med høj energi, fordi de ødelægger molekylerne og krystallerne på overfladen og ryster dem sammen i andre kombinationer.
Over tid danner disse ændringer en tynd skorpe af materiale med specielle farver og egenskaber.
Sammensætning og farve
De nye observationer viser også, at asteroidernes sammensætning er vigtig for hvor, rød overfladen kan blive. Efter de første millioner år skifter rum-stenene ikke farve lige så hurtigt, og på dette stadie spiller sammensætningen en større rolle end alderen.
Desuden viser observationerne, at kollisioner ikke kan være hovedmekanismen bag den store mængde friske overflader, som kan ses på asteroider nær jorden.
I stedet kan dette være et resultat af, at asteroiderne har været i nærkontakt med planeter, således at en planets gravitation har trukket i asteroiden og bragt friskt materiale frem i lyset. Med denne nye information vil rumforskere være i stand til at udlede mere om, hvordan overfladen på en asteroide afspejler rum-stenens historie.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
To års vild saltning har slået vejtræerne ihjel
18. maj 2011 kl. 03:55 -
Grådige fiskere har fået en ny fjende
22. maj 2012 kl. 18:59
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 9 minutter 19 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Kim Kaos for 14 minutter 40 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















