Asteroiden Vestas lyse og mørke sider
NASA-sonden Dawn har set nærmere på både lyst og mørkt materiale på overfladen af Vesta, der kan give os ny viden om den store asteroide.

Siden 16. juli sidste år har NASA-sonden Dawn kredset om Vesta, der er det tredjestørste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner.
Siden Dawn gik i kredsløb om Vesta, har sonden optaget masser af billeder af asteroiden. Billederne viser bl.a. lyse og mørke områder på asteroiden, der sladrer om den store asteroides udvikling.
Det lyse materiale ses på hele Vesta, men er mest fremtrædende omkring nedslagskratere. Det tyder på, at det lyse materiale er blevet slynget ud i forbindelse med nedslagene. Forskernes undersøgelser peger på, at det lyse materiale er stort set uforandret, siden Vesta blev dannet for mere end fire milliarder år siden.
Første sonde i kredsløb om to objekter
Dawns observationer viser dog også mørkt materiale på overfladen i forskellige former og farver. Det mørke materiale ser også ud til at hænge sammen med nedslag på Vesta.
Ifølge forskerne kan de mørke aflejringer både være rester af kulholdige asteroider, der har ramt Vesta, eller overflademateriale, som er blevet mørkere, fordi det er smeltet i forbindelse med nedslag.
Dawn skal fortsætte sine undersøgelser af Vesta frem til sommer. Derefter skal sonden flyve videre til det største medlem af asteroidebæltet, dvægplaneten Ceres, med ankomst i februar 2015.
Dawn er den første rumsonde nogensinde, der i løbet af dens mission skal bringes i kredsløb om to forskellige objekter i Solsystemet.
Som udgangspunkt har forskerne dog rigeligt at gøre med at udnytte Dawns billeder og målinger af Vesta til at lære mere om asteroidens og Solsystemets udvikling.
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Kometen Lemmon udspyr materiale
19. maj 2013 kl. 15:42Kometen Lemmon opfører sig mærkeligt - den er begyndt at udspy støvet materiale. Der skal generelt noget helt særligt til, for at få kometer til at opføre sig på den måde.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Mejserne er sent på den i år
18. maj 2013 kl. 10:22Det er ikke kun mennesker, der synes, at vinteren har været lang. Mejserne har det lige sådan.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45CLASSIC: Hvis man virkelig vil til bunds i sagerne, er der kun én ting, der virker – og det er at eksperimentere på sig selv. Det gjorde en amerikansk dyrlæge i 1968, da han ville undersøge lidelsen øremider.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
15/05
-
16/05
-
17/05
Det læser andre lige nu
-
Parkinsons spreder sig hurtigere end hidtil troet
14. maj 2013 kl. 03:54 -
Urgammelt vand på Jorden åbner op for liv på Mars
17. maj 2013 kl. 12:59 -
Fedtskat undermineret af ny forskning
7. februar 2011 kl. 10:44
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Mikael - for 47 sekunder siden
[Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt?]
-
Af Riborg Dæhnert for 4 timer 32 minutter siden
[Har dyr følelser?]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















